Sygeforsikring og ulykkesforsikring er forsikringer, hvor selskabet forpligter sig til at udbetale erstatning i anledning af en ulykke eller sygdom. Syge- og ulykkesforsikringer kan f.eks. være sygeforsikringer i fortsættelsessygekasser, fritidsulykkesforsikring, erhvervsudygtighedsforsikring eller lignende.
Ifølge PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 5 skal en af bestemmelsen omfattet syge- og ulykkesforsikring være ejet af den forsikrede. Er denne bestemmelse ikke opfyldt, er ordningen ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. afsnit A.C.3.1.1 Syge- og ulykkesforsikringer.
En kombineret syge- og ulykkesforsikring omfatter dødsfaldserstatning, invaliditetserstatning og dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af henholdsvis død, invaliditet eller arbejdsudygtighed som følge af ulykkestilfælde. Derudover omfatter forsikringen også en dagpengeerstatning, der kommer til udbetaling i tilfælde af arbejdsudygtighed som følge af sygdom.
Udgifter til individuelle syge- og ulykkesforsikringer, sygeforsikringen »Danmark«, rejsesyge- og rejseulykkesforsikring (LSRM 1972, 80 LSR) samt erhvervsudygtighedsforsikring anses for præmier til syge- og ulykkesforsikring.
Ofte vil erhvervsudygtighedsforsikring være tegnet som en ordning med løbende udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først giver ret til løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevne med mindst 50 pct., henhører den under PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra b, med fuld fradragsret for præmieudgifterne, jf. skd. 1975.33.191 og skd. 1985.77.896 samt ToldSkat Nyt 1992. 21.640 (TfS 1992, 465 VLD). Er ordningen tegnet i et skadesforsikringsselskab bortfalder fradragsretten dog, jf. afsnit A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01, 09, 10, 16, 17 og 18), nr. 6 b. Om nytegning af en sådan ordning, se SKM2004.466.LR.
Østre Landsret fastslog i SKM2007.838.ØLR, at der skulle beskatning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 20, stk. 1, nr. 1, af en forsikringspolice oprettet i maj 1989 uden for et ansættelsesforhold, hvor det fremgik af forsikringen, at forsikringen kom til udbetaling ved forsikredes midlertidige eller varige tab af erhvervsevnen. Der var tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger. Denne afgørelse er stadfæstet af Højesteret, se SKM2009.505.HR
Betales præmien af arbejdsgiveren, en pensionskasse eller en fagforening, bliver den ansatte/medlemmet skattepligtig heraf, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A, stk. 2, pkt. og 56, stk. 1. I TfS 1996, 179 LSR fandt Landsskatteretten, at medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtige af løbende præmieindbetalinger, som betales af fagforbundet for fritidsulykkeforsikringer for de enkelte medlemmer, se omtalen i afsnit A.C.3.1.1 Syge- og ulykkesforsikringer. Arbejdsgiveren vil kunne fradrage udgiften efter de sædvanlige regler for fradrag for driftsudgifter i SL (statsskatteloven) § 6, litra a.
I en kollektiv gruppeulykkesforsikring indgik en særskilt tillægsdækning, der bl.a. omfattede præmiefritagelse ved mindst 50 pct.'s uarbejdsdygtighed. Ligningsrådet fandt ikke, at præmiefritagelsen var indkomstskattepligtig.
>I SKM2010.146.SR bekræftede Skatterådet, at det vil udløse beskatning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 2, 3. pkt., for medarbejderne i en region, hvis regionen tegner en ulykkesforsikring, der dækker medarbejderne under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted, for eksempel et sted hvor der afholdes tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads ligger.<
Udbetalinger
Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer er ikke indkomstskattepligtige, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 5, såfremt forsikringen ejes af den forsikrede. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, lægemidler og lignende beskattes således ikke. Der skal endvidere ikke foretages afkastbeskatning af syge- og ulykkesforsikringer, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 4.
Kontokunde
forsikring
Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede tilslutte sig en kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget, således at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 5.
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,,SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.