A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01, 09, 10, 16, 17 og 18)

Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2 skal en af bestemmelsen omfattet ordning gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). Efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ATP imidlertid udbetales som kapitaliserede engangsbeløb. Dette sker efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29 B mod betaling af en afgift på 40 pct.

Bestemmelsen omfatter følgende ordninger:

Ved ansættelsen får tjenestemanden undertiden mulighed for selv at indbetale et engangsbeløb til forhøjelse af pensionsancienniteten. For sådanne engangsindskud er der fradragsret efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18. Pensionsudbetalinger (alderspension og ægtefællepension) skal medregnes til den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst i udbetalingsårene. Pensionen indgår i den personlige indkomst (PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1). Børnepension efter en afdød tjenestemand medregnes til barnets indkomst, medens børnepensionstillægget til tjenestemandens egen pension medregnes til tjenestemandens indkomst.

I visse tilfælde er der mulighed for, at en tjenestemand kan få egne bidrag tilbagebetalt efter reglerne i lønnings- og pensionsloven af 1958. Sådanne udbetalinger er afgiftspligtige efter samme regler som udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser.

Pensionsordninger for personer, der er ansat i det offentlige i henhold til overenskomst mellem stat og kommune og den pågældendes faglige organisation, er ikke tjenestemandspension i pensionsbeskatningslovens forstand. Ordninger af denne art afdækkes ved indbetaling af bidrag fra arbejdsgiveren og i reglen også fra den ansatte. Pensionsordninger for overenskomstansatte etableres ofte i form af pensionskasseordninger, men kan også bestå i forsikringsordninger eller kapitalpension.

Pensionsordninger for ministre, jf. >lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004< er omfattet af bestemmelserne om tjenestemandspension, hvorimod pensionsordninger for medlemmer af folketinget ikke kan antages at være omfattet af bestemmelsen. Der henvises til Finansministerens svar på spørgsmål 7 i bilag 1, til betænkning om beskatninger af pensionsordninger m.m. afgivet den 13. maj 1971.

Hvis der i en statsunderstøttet pensionskasse er bestemmelser om, at de ansatte yder bidrag, som tilbageholdes i lønnen, skal disse bidrag holdes uden for de ansattes skattepligtige indkomst efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19.

I SKM2002.138.LSR ændrede Landsskatteretten som følge af et retsforlig en afgørelse af en bindende forhåndsbesked, således at foretagne egenindbetalinger til en fransk statspension blev anset for fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen for indbetalingsåret.

Både arbejdsgiveren og den ansatte har pligt til at bidrage til ordningen. Bidraget betales med 1/3 af lønmodtageren og 2/3 af arbejdsgiveren, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 15.

Private og offentlige arbejdsgivere, der ikke udbetaler løn til ansatte under sygdom, indbetalersædvanligt ATP-bidrag af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Formålet hermed er at sikre, at den ansatte ikke får forringet sin ATP-pension på grund af sygeperioder.

Bidrag til ATP skal ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Dette gælder både arbejdsgiverens og lønmodtagerens del (§ 19).

I PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, stk. 2 fastslås, at personer, der ikke er lønmodtagere, heller ikke skal medregne andre indbetalinger til ATP, der foretages af kommunale myndigheder, arbejdsløshedskasser eller Arbejdsdirektoratet, i de tilfælde, der er opregnet i §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Omfattet af § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om obligatoriske ATP-indbetalinger er bl.a. arbejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser, lønmodtagere, der oppebærer dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, og personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 52 og 74d i lov om en aktiv socialpolitik, eller §§ 42 0g 43 i lov om social service.

Omfattet af § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om frivillige ATP-indbetalinger er bl.a. modtagere af efterløn, overgangsydelse, fleksydelse og delpension.

Bestemmelsen fritager de pågældende ledige, kontanthjælpsmodtagere, pensionister m.fl. fra en forpligtelse til at medregne ATP-indbetalingerne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Efter ATP-loven er der mulighed for, at et medlem, der overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed, kan opretholde ordningen mod selv at indbetale bidragene, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 2, stk. 2. For sådanne indbetalinger er der fradragsret efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18.

Pensionskasser, der omfattes af lov om tilsyn med firmapensionskasser, har til formål at sikre pension i form af alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension ved ansættelse i en privat virksomhed.

Pensionskasser, der omfattes af lov om finansiel virksomhed, har større virkefelt. Disse pensionskasser (de såkaldte tværgående pensionskasser) har til formål at sikre tilsvarende pension efter ensartede regler for medlemmer, der enten er uddannet indenfor bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art. Under tværgående pensionskasser hører endvidere pensionskasser, hvis medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende inden for samme branche.

Der er ingen forskel i den skattemæssige behandling af firmapensionskasser og tværgående pensionskasser. Begge former for pensionskasser er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, jf. § 3.

Bidrag til en pensionskasse som nævnt ovenfor skal holdes uden for den skattepligtige indkomst, hvis ordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold >PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19< Er ordningen oprettet uden for et ansættelsesforhold, er der fradragsret for bidragene efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18. Det samme gælder, hvis den ansatte selv fortsætter bidragsbetalingen efter fratræden eller foretager et kapitalindskud.

Løbende udbetalinger fra pensionskasser medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst jf.PBL (pensionsbeskatningsloven) § 20, stk. 1, nr. 1, og indgår i den personlige indkomst jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1).

Andre udbetalinger end løbende udbetalinger er afgiftspligtige. Det gælder således udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser (PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1). Har en pensionskasse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, er udbetalingen fra forsikringen ved et medlems død dog skatte- og afgiftsfri, da gruppelivsforsikringen behandles som en selvstændig ordning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 3.

>Medlemmer af en pensionskasse, der overgår til begrænset dækning, anses ikke for at have to pensionsordninger i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 3's forstand, SKM2010.364.SR.<

For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden Finanstilsynets samtykke. En pensionskasse havde for medlemmer, der på grund af helbredsforhold mv. ikke kunne optages på normale vilkår, oprettet en opsparingsordning, hvor de opsparede midler som hovedregel skulle anvendes til køb af livrente ved pensioneringen mv. Også denne ordning ansås som en pensionsordning med løbende udbetalinger, skd. 1976.38.211.

a. Alderspension,

Alderspension i form af en livrente er en livsbetinget løbende pension, der bliver udbetalt til pensionsopspareren, eksempelvis månedligt. Normalt er en livrente livsvarig jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra a, men den kan også være ophørende jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4 litra b.

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal være oprettet i en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab. Er alderspensionen ikke er livsvarig, men løber over eksempelvis 10 eller 15 år, er ordningen en ophørende livrente. En ophørende livrente skal give ret til udbetalinger i mindst 10 år. Det er en betingelse, at pensionsopspareren er i live, dvs. at udbetalingen er livsbetinget. Dør pensionsopspareren inden det fastsatte antal år er gået, stopper udbetalingerne.

Både en livsvarig og en ophørende livrente kan være med eller uden garanti efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5. Indeholder livrenten en garanti, vil der, når pensionsopspareren dør, ske udbetaling i garantiperioden til de begunstigede, medmindre garantiperioden forinden er udløbet.

Udbetaling begynder tidligst ved opnåelse af efterlønsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet (se note 7, afsnit A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1). For ordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetalingen tidligst begynde ved det 60. år. Med virkning for ordninger, der oprettes, og for medlemmer, der indtræder i en allerede oprettet kollektiv ordning, den 9. maj 1995 og senere, gælder det, at alderspensionen skal udbetales over mindst 10 år, jf. lov nr. 431 af 14. juni 1995, § 1, nr. 1. Herfra gøres der dog i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5 A og § 5 B, der har virkning fra samme dato, visse undtagelser.

Fra og med indkomståret 2010 er det vigtigt at skelnes mellem livsvarige livrenter og ophørende livrenter, fordi fradragsmulighederne for ophørende livrenter er blevet begrænset. Indbetalinger og præmier til ophørende livrenter og ratepensioner er fra og med indkomståret 2010 omfattet af en beløbsgrænse på 100.000 kr. Se nærmere herom i afsnit A.C.1.3.4 Fradragsregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud til rateforsikring, ratepension og ophørende livrente. og A.C.1.3.5 Overgangsregler til det indførte loft over fradrag for indbetaling til rateforsikring, ratepension i pensionsøjemed og ophørende livrente.

Forsikringer og pensionsordninger omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5 A og § 5 B er også ophørende livrenter.

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5 A giver mulighed for, at alderspensionen kan være sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed på under 10 år. Der kan således altid tegnes ordninger, hvor den ophørende del af alderspensionen under 10 år kompenserer for manglende adgang til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 67. år, for personer, der den 1. juli 1999 eller senere fylder 60. år, dog det fyldte 65. år. Ved folkepension forstås både grundbeløb, pensionstillæg og særlig pensionstillæg.

Den kortvarige alderspension skal kompensere for manglende adkomst frem til tidspunktet for opnåelse af folkepension. Kompensationen er fastsat til et maksimalt beløb, som reguleres årligt. Beløbet udgør 119.900 kr. i 2010 (2009: 119.900 kr). En § 5 A-ordning er ikke bundet til et bestemt begyndelses- og ophørstidspunkt.

Hvor en persons fratrædelse er tilrettelagt og aftalt med arbejdsgiveren med henblik på pensionering på et givet tidspunkt, men hvor personen afskediges forinden, har man fundet, at det skal være muligt for personens tidligere arbejdsgiver i forbindelse med afskedigelsen at tegne en ophørende forsikring under 10 år, der alene skal kompensere for manglende løn og lignende vederlag, indtil personen når den oprindelige forudsatte pensionsalder og således kan aktivere sine øvrige pensionsordninger. Dette giver >PBL (pensionsbeskatningsloven) <§ 5 B nu mulighed for. Betingelsen er,

1. at alderspensionen skal opfylde betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4,

2. at alle indbetalinger foretages af den tidligere arbejdsgiver,

3. at udbetalingerne udgør kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Hvis betingelserne som angivet er opfyldt, kan en kortvarig alderspension med løbende udbetalinger oprettes som en enkeltstående ordning. Der vil ikke gælde bundne begyndelses- og ophørstidspunkter for den kortvarige ordning.

Lovens ordlyd kræver som nævnt, at der er aftalt et fratrædelsestidspunkt med arbejdsgiveren, men at dette ikke overholdes, fordi arbejdstageren afskediges før dette tidspunkt. Hvis arbejdstageren afskediges men der ikke er indgået en fratrædelsesaftale med arbejdsgiveren finder SKAT derfor ikke, at der imod lovens klare ordlyd kan stilles et andet ikke aftalt tidspunkt i stedet for f.eks. folkepensionsalderens indtræden ved det 67. år eller det 65. år.

For ordninger oprettet før den 9. maj 1995 er udbetalingsperiodens længde ikke reguleret i pensionsbeskatningsloven.

Skattemyndighedernes praksis, der gik ud på, at udbetalingsperioder på mindre end 5 år bevirkede, at ordningen ikke kunne anses for en pensionslignende ordning i henhold til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, er blevet underkendt af Landsretten i TfS 1996, 6 ØLD. Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at Landsrettens dom kun har betydning for ordninger oprettet inden den 9. maj 1995, hvor skatteyderen som i den foreliggende sag ved ordningens oprettelse direkte har forbeholdt sig en senere ændring af udbetalingsperioden (så den er mindre end 5 år) eller dette i øvrigt følger umiddelbart af den oprindelige forsikringsaftale, jf. TfS 1996, 323 DEP.

b. Invalidepension.

Da udtrykket "invalidepension" ikke er defineret i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der skal være indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger sidestilles med invalidepensionsforsikring, skd. 1975.33.91 og Told Skat Nyt 1992.21.640 (TfS 1992, 465 VLD), jf. også afsnit A.C.1.2.4.2 Invalidesumsforsikring.

Forsikringsselskaberne anser normalt en forsikring med dækning ved nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 50 pct. for en "invalidepension" omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2 nr. 4, litra c. Som nævnt kan skattemyndighederne dog ikke stille krav om, at forsikringen først dækker ved nedsættelse af erhvervsevnen med en bestemt procentgrad, for at der kan ske fradrag efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2 nr. 4, litra c.

De tidligere gældende regler om fradragsret finder dog fortsat anvendelse for forsikringer, der er oprettet før den 1. januar 1996 med nedenstående undtagelser:

• Fra og med indkomståret 1996 finder PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 18 og 19 kun anvendelse for invalideforsikringer i skadeforsikringsselskaber, der er oprettet før den 1. januar 1996, hvis forsikringen inden den 1. juli 1996 overdrages med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996 til et livsforsikringsselskab, jf. lov nr. 306 af 24. april 1996, § 3.
• Fra og med den 13. december 1994 finder PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 18 og 19 ikke anvendelse for forsikringer i skadeforsikringsselskaber, hvis indbetalingen til skadeforsikringsselskabet må anses for at hidrøre fra en udbetaling fra en tilsvarende ordning i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.
• For så vidt angår reglerne om overførsel i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 gælder det, at fra og med 30. november 1994 finder bestemmelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 ikke anvendelse ved overførsel til en forsikring i et skadeforsikringsselskab. Indtil den 1. januar 1996 finder PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, stk. 3, fortsat anvendelse ved overførsel af forfaldne præmier, som højst må dække risikoen for et år frem i tiden, og kun når præmierne overføres til en ordning i et skadeforsikringsselskab, som ikke umiddelbart kan etableres i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse.

I SKM2004.466.LR ønskede et forsikringsselskab at foretage nytegning af erhvervsudygtighedsforsikringer i et skadeforsikringsselskab, hvor fradragsretten var bortfaldet. Ligningsrådet tiltrådte, at ordningerne var omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A efter nytegning. Der blev lagt afgørende vægt på, at selskabet ville stille krav om nye helbredsoplysninger fra forsikringstagerne, og at helbredsoplysningerne ville blive behandlet på normal måde.

c. Pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle eller samlever.

.

d. Samleverpension.

Loven giver endvidere mulighed for at oprette en særlig samleverpension ved siden af ægtefælle- eller samleverpension. Den særlige samleverpension giver også mulighed for at indrette ordningen, så samlevere ganske vist kan få pension, men en lavere pension end den, der tilkommer en ægtefælle. Der er i denne sammenhæng to definitioner af en samlever. Samleveren er defineret

1. som en person, der:

• kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med pensionsopspareren, dvs. der må ikke være tale om slægtskab i den ret op- og nedstigende linje mellem de to parter (dvs. relationer inden for børn-forældre-bedsteforældre-oldeforældre), og parterne må ikke være hel- eller halvsøskende. Ingen af parterne må leve i et bestående ægteskab/ registreret partnerskab; efter lovens motiver må de derimod gerne sidde i uskiftet bo, selv om det hindrer dem i at indgå ægteskab/registreret partnerskab umiddelbart.
• er betænkt i et testamente, som pensionsopspareren har oprettet mindst 3 måneder før sin død med en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle (dvs. halvdelen af boet, hvis pensionsopspareren ikke har livsarvinger, 1/6 af boet, hvis der er livsarvinger). Pensionskasser og forsikringsselskaber bør ved udbetaling sikre sig dokumentation for, at kravene til testamente er opfyldt.
• har fælles bopæl med pensionsopspareren ved dennes død og
• har haft fælles bopæl med afdøde i mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet. (Et samliv, der alene er ophævet på grund af plejehjemsanbringelse eller lign., ligestilles dog med bestående samliv), eller

2. som en navngiven person, der lever sammen med pensionsopspareren ved indsættelsen.

De to samleverdefinitioner er ligeværdige alternativer. Den første definition muliggør indførelse af samleverpension i kollektive pensionsordninger, hvor pensionsinstituttet ikke mener at kunne håndtere individuelle indsættelser, men der er efter lovens motiver fri adgang til at anvende den anden definition i kollektive ordninger. Bopælskravet svarer grundlæggende til bopælskravet efter BAL (boafgiftsloven) § 1, stk. 2, litra d. Det vil sige, at fælles bopæl i de fleste tilfælde kan dokumenteres ved folkeregisterattester.

At parterne ikke har fælles folkeregisteradresse på indsættelsestidspunktet, udelukker imidlertid ikke, at der kan foreligge fælles bopæl. Dokumentation kan i disse tilfælde tilvejebringes ved mindst to uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt. Da dokumentation vedrører bopælsforholdene på indsættelsestidspunktet, kan den enten tilvejebringes i forbindelse med indsættelsen af samleveren, eller når pension til samleveren bliver aktuel.

Pensionsordningen skal i vilkår, regulativer m.v. på samme måde definere, hvad der forstås ved samlevere, som betingelse for at tillade, at samlevere kan oppebære ydelsen. En pensionsordning, der omfatter pension til samlevere, men som ikke indeholder en af de to mulige definitioner af samlevere, falder ikke ind under skattereglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit 1, men henføres i stedet til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, nr. 1, nr. 1 eller 3.

Begge definitioner indeholder et bopælskrav, hvorimod skattemyndigheder og pensionsinstitutter ikke skal foretage nogen vurdering af samlivsforholdets nærmere karakter. Det kræves ikke, at der er tale om et egentligt parforhold, ligesom bopælskriteriet ikke i sig selv udelukker, at samleveren kan være en slægtning til afdøde. Der kan dog kun optræde én person som berettiget til ægtefælle- eller samleverpension eller til samleverpension, selv om bopælskravet på samme tid kan være opfyldt af mere end én person.

Lovens betingelser er minimumsbetingelser. Der er intet krav om, at samleverpension skal indgå i ydelsessammensætningen, eller at samlevere skal have adgang til ægtefælle- eller samleverpension overhovedet. I de tilfælde, hvor samleveren har disse muligheder, kan der i vilkårene for pensionsordningen aftales yderligere betingelser. Det kan således f.eks. aftales, at en samlever, der er indsat med navns nævnelse, tillige skal have levet sammen med afdøde ved dødsfaldet og/eller have gjort det i en vis periode for at kunne oppebære ydelsen.

e. Pension til efterlevende børn, herunder stedbørn eller en samlevers børn, dog længst til børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

Hvis bidragene til en sådan ordning forhøjes, eller der foretages kapitalindskud, skal ordningen eller den del, der svarer til forhøjelsen, opfylde betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) kap. 1. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forhøjelse, hvis der før 1. januar 1972 er truffet aftale om, at bonus skal tilskrives ordningen.

Dette er imidlertid ikke til hinder for, at den del af det årlige pensionsbidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de supplerende engangsydelser, skal medregnes under beløbsgrænsen for indbetalinger til kapitalpensionsordninger i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29 A, stk. 2. Beløbsgrænsen udgør i 2010 46.000 kr. (2009:46.000 kr.). Se i øvrigt afsnit A.C.1.2.4.4 Maksimering og A.C.1.4.1 Beskatning ved "normal" udbetaling (alm. indkomst).

Det årlige bidrag skal medregnes, uanset om medlemmet har mulighed for senere at fravælge sin engangsydelse eller få den helt eller delvist konverteret til løbende ydelser. Reglen finder dog ikke anvendelse for bidragsdele, som medgår til finansiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser.

Fradrag for bidrag, der er anvendt til finansiering af supplerende engangsydelser, kan ikke nedsætte den personlige indkomst til et lavere beløb end 0 kr. Bevirker bidrag til den supplerende engangsydelse således, at arbejdstagerens indkomst bliver negativ, skal en til det negative beløb svarende del af bidraget medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21, 2. pkt. Samme beløb kan herefter tilbagebetales uden betaling af afgift efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 1, 3. pkt.

Bevirker bidraget at skatteyderens samlede indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelse overstiger ejerens personlige indkomst, kan det overskydende beløb, der ikke opnås fradrag for efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, tilbagebetales uden afgift, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 1, 1. pkt.

Bidrag, der af en arbejdstagers arbejdsgivere er indbetalt, henholdsvis af en pensionskasse anvendt til finansiering af supplerende engangsydelser, indgår ved opgørelsen af, om der er indbetalt mere end den i § 16, stk. 1 nævnte beløbsgrænse for indkomståret 2010 46.000 kr. (2009: 46.000 kr.). Er dette tilfældet, skal det overskydende beløb efter bestemmelsen medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige personlige indkomst. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21 A, stk. 2 sikrer herefter, at det overskydende beløb kan tilbagebetales uden afgift.

Ejeren kan ligeledes få udbetalt det beløb, der overstiger den pågældendes personlige indkomst uden afgift, hvor personen slet ikke har haft nogen personlig indkomst, der var skattepligtig i Danmark, samt hvor personen ganske vist har haft personlig indkomst, der er skattepligtig i Danmark, men hvor beskatningsretten til indkomsten er tillagt en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat.

I mange tilfælde kræves tilladelse fra arbejdsgiveren, for at udbetaling er mulig. Der henvises i øvrigt til omtalen i afsnit A.C.1.2.4.4 Maksimering - A.C.1.2.4.4.6.

Udbetaling af en supplerende engangsydelse sker mod erlæggelse af normal afgift 40 pct. I TfS 1996, 564 DEP har Skatteministeriets Departement udtalt, at der kun skal betales 40 pct. i afgift af en supplerende engangsydelse, som udbetales uafhængigt af alderspensionsdelen efter det fyldte 60. år. Det er således muligt at få engangsydelsen udbetalt ved det fyldte 60. år mod betaling af 40 pct. i afgift, selvom de løbende udbetalinger først påbegyndes senere, f.eks. ved det fyldte 67. år.

Det er en betingelse for reglen om, at der alene skal betales en afgift på 40 pct., at kapitalværdien af engangsydelsen for det enkelte medlem ikke kan overstige 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn.

I den forbindelse kan nævnes, at Departementet har truffet afgørelse om, at 10 pct.'s-grænsen skal fastsættes på grundlag af medlemmets indbetalinger på indbetalingstidspunktet, TfS 1996, 564 DEP.

Departementet har i SKM2005.68.DEP godkendt, at ved overførsel fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en anden pensionsordning efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 7 a kan hele LD-indeståendet overføres til den del af pensionsordningen, der udgøres af supplerende engangsydelse. Der ses således i denne sammenhæng bort fra 10 pct.'s-grænsen. Se nærmere om overførselsmuligheden afsnit A.C.1.9.1 Almindelige regler for overførsel, nr. 8. .

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at Departementet i 2001 på tilsvarende måde tillod, at ved overførsel af tilbagebetalt efterlønsbidrag til en pensionsordning kunne hele beløbet overføres til den del af pensionsordningen, der udgøres af supplerende engangsydelse. Se nærmere om tilbagebetaling af efterlønsbidrag afsnit A.C.2.2.2 Bidrag til efterlønsordningen.

Landsskatteretten har i TfS 1996, 747 LSR fastslået at udbetaling af engangsydelse til 40 pct. afgift ikke er betinget af, at modtageren er pensioneret.

Det er endvidere muligt at indsætte en samlever defineret som en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen. Om de nærmere betingelser se afsnit A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1 note 11. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. I øvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede.

Told- og Skattestyrelsen har i ToldSkat Nyt 1993.18.836 (TfS 1993, 461 TSS) udtalt, at man i relation til begunstigelsesbestemmelsen bliver ved med at være en persons stedbarn, selvom personens ægteskab med den ene af barnets forældre opløses ved f.eks. skilsmisse.

I SKM2006.262.SR spurgte en pensionskasse, om et produkt ville være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5, hvis den garanterede periode ville være variabel alt efter, hvornår pensionskassemedlemmet gik på pension, og hvornår pensionskassemedlemmet døde. Skatterådet svarede ja til at produktet var omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5.