Lønmodtagere der påtænker at starte selvstændig virksomhed - eller erhverve virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab - kan få fradrag i skatten for indbetalinger på en etableringskonto.1) Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst som et Ligningsmæssigt fradrag, og kan derfor ikke reducere skatteyderens Topskat eller Toptopskat.2)
I stedet for at oprette en etableringskonto, er det fra indkomståret 2009 muligt at oprette en iværksætterkonto. Indskud på en iværksætterkonto kan, i modsætning til indskud på en etableringskonto, fradrages i den personlige indkomst, hvorfor indskud vil kunne reducere skatteyderens topskat. Se hertil Iværksætterkonto.
Hvor meget kan der indskydes på en etableringskonto?
Der kan maksimalt indskydes 40% af nettolønindtægten, dog kan der altid indskydes mindst (2026, 2025: 250.000 kr.) af nettolønindtægten om året. Derudover er det et krav, at der mindst indskydes (2026, 2025: 5.000 kr.) om året.3) Har skatteyderen samtidigt en iværksætterkonto, er den nævnte grænse fælles for etableringskontoen og iværksætterkontoen.4)
Hvornår anses etablering for at have fundet sted?
Etablering anses at have fundet sted, når der er anskaffet formuegoder eller er afholdt udgifter til brug for virksomheden for mindst (2026: 109.900 kr.; 2025: 104.800 kr.)5) Etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger (2026: 109.900 kr.; 2025: 104.800 kr.)6)
Hvor længe kan der indskydes på en etableringskonto?
Der kan opnås fradrag for indskud til og med indkomståret efter det indkomstår, hvor den pågældende når folkepensionsalderen.7) Er etablering ikke foretaget senest ved udgangen af det indkomstår, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen, sker der efterbeskatning af indeståendet på etableringskontoen.8)
2) Jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvis.
3) Jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 3, stk. 1.
4) Jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 3, stk. 1.
5) Jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 5, stk. 2, samt L 87 fremsat den 19. november 2003 af skatteministeren.
6) Jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 5, stk. 4.
7) Jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 2.
8) Jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 9, stk. 1.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Jeg rådgiver normalt mine kunder til ikke at gå til domstolene. Det er at smide gode penge efter dårlige penge, for udgangspunktet er, at du ikke får ret - selvom du har en god sag. Jeg oplever, at domstolene, primært by- og landsretterne, ikke er så kritiske over for Skat, som de burde være
Advokat Helle Porsfeldt i Vibe Hyltoft: Skatteministeriet vinder næsten altid. Advokater fraråder kunder at gå i retten med skattesager, Berlingske 11. oktober 2021
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

