Til forside TAX.DK - skat & afgift
Told og afgifter for varer købt i udlandet

Varerne hentes af dig selv i udlandet

Indrejse fra EU-lande: Der kan afgiftsfrit indføres varer til eget forbrug. Danmark følger EU´s vejledende mængder for, hvad der er til eget brug, når det gælder cigaretter, spiritus, vin og øl. De vejledende mængder er:

Cigaretter eller cigarillos eller cigarer eller røgtobak

800 stk./400 stk./200 stk./1 kg

Spiritus over 22 pct. alkohol

10 liter

Hedvin (på eller under 22 procent alkohol, fx portvin og sherry,

samt mousserende vin, som fx champagne)

20 liter

Bordvin (fx rød-, hvid- og rosévin og vinbaseret cider)

90 liter

Øl (og ølbaseret cider)

110 liter

Indrejse fra ikke EU-lande: Der kan told- og afgiftsfrit indføres:

Cigaretter eller cigarillos eller cigarer eller røgtobak

200 stk./100 stk./50 stk./250 g

Spiritus over 22 pct. alkohol

1 liter

eller

 

Hedvin (på eller under 22 pct. alkohol, fx portvin og sherry, samt mousserende vin, som fx champagne)

2 liter

og bordvin

4 liter

og øl (og ølbaseret cider)

16 liter

Motorbrændstof (i reservedunke, ud over indholdet i køretøjets normale tank)

10 liter

Derudover kan der told- og afgiftsfrit medføres andre varer til en samlet værdi, der ikke overstiger 3.250 kr. pr. person, hvis man kommer med fly eller skib fra et land uden for EU og 2.250 kr. pr. person, hvis man har rejst med bil, bus eller tog fra et land uden for EU.

Varerne bliver sendt til dig fra udlandet

Køb i andre EU-lande:

Told: Ingen told.

Moms: Der skal som regel kun betales moms med den sats, som gælder i sælgers land.

Punktafgifter (spiritus, chokolade, etc.): Der skal betales dansk punktafgift.

Køb i ikke EU-lande:

Told: Der skal betales told.

Moms: Der skal betales dansk moms.

Punktafgifter: Der skal betales dansk punktafgift.



Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.