Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

E.B.3.1.2.4 Særligt om entrepriser

Indhold

Afsnittet handler om, hvorledes afgiften skal beregnes i de særlige tilfælde, hvor der er indgået aftale mellem sælger og køber om bebyggelse eller ombygning af den faste ejendom, der ejerskiftes.

Afsnittet indeholder:

  • Entreprisekontrakter
  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Erklæringer til brug for hovedreglen.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Entreprisekontrakter

Indeholder skødet eller et tillæg mv. til skødet også en aftale om at opføre nybyggeri på grunden eller ombygning af eksisterende bygninger - en såkaldt entreprisekontrakt - er der flere forhold, der er afgørende for, om entreprisesummen kan holdes uden for afgiftsberegningen eller ej.

Hovedregel

Ved tinglysning af skøde, der også omfatter en entreprise, skal der som udgangspunkt betales afgift af værdien af grund samt de bygninger, der er opført på grunden på det tidspunkt, hvor skødet anmeldes til tinglysning.

Skemaet viser, hvad det betyder for afgiftsberegningen:

Hvis entreprisen...

Når skødet...

Så skal der betales afgift af...

er færdiggjort

anmeldes til tinglysning

den samlede værdi for grund og bygninger

kun delvist er færdiggjort

anmeldes til tinglysning

grund og værdien af den færdiggjorte del

endnu ikke er begyndt

anmeldes til tinglysning

enten købesummen eller ejendomsvurderingen for grunden (højeste beløb)

 

Undtagelse

Hvis entreprisen omhandler nyopførelse af en selvstændig fast ejendom, og opførelsen også sker for købers regning, kan entreprisesummen holdes uden for beregning af afgiften for tinglysning af skødet.

Ved en selvstændig fast ejendom forstås en selvstændig individualiserbar ejendom, som det vil være muligt at oprette et selvstændigt blad i tingbogen for ifølge reglerne om bygning på lejet grund. Se SKM2010.215.LSR.

Entreprisekontrakter, som omfatter renovering, om- eller tilbygning til eksisterende bygning, falder derfor ikke ind under denne undtagelse, men ind under hovedreglen.

Det er også en betingelse, at den selvstændige faste ejendom opføres for købers regning.

Den selvstændige faste ejendom opføres efter praksis for købers regning, når:

  • Entrepriseaftalen er indgået før byggeriets påbegyndelse - hvilket vil sige før støbning af fundament - og
  • Der er udstedt faktura til køber på hele entreprisesummen med tillæg af moms.

Erklæringer til brug for hovedreglen

Når entreprisen omfattes af hovedreglen, og værdien på anmeldelsestidspunktet af bygninger samt grund derfor skal indgå i afgiftsberegningen, skal der ved tinglysningen afgives én af følgende erklæringer:

Værdierklæring når entreprisen er påbegyndt:

Ejendommen er ikke særskilt vurderet

Ejendommen er vurderet

"Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Ejendommens bygninger er under ombygning, opførelse eller nyopført på anmeldelsestidspunktet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter bedste skøn det angivne beløb."

"Ejendommen er under ombygning, opførelse eller nyopført på anmeldelsestidspunktet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter bedste skøn det angivne beløb."

Se TALbek § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsskatteretskendelser

SKM2010.215.LSR

Tinglysningsafgift skulle alene beregnes af vederlaget for grunden i forbindelse med køb af grund og opførelse af et nybyggeri for købers regning.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.