Hvem er momspligtig?
Momspligtige personer og momspligtige selskaber er sådanne, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.1)
Hvornår skal der betales moms?
Der skal betales moms af varer og ydelser, som leveres i Danmark (udgående moms).2) Derudover skal der betales moms af varer, som udtages af virksomheden til privat brug.3)
Hvilke varer og ydelser er fritaget for moms?
En række forskellige varer og ydelser er fritaget for moms. Det drejer sig bl.a. om:4)
- Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed
- Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere
- Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån
- Frimærker leveret til pålydende værdi, som kan anvendes til frankering her i landet, stempelmærker og lignende værdimærker
- Personbefordring. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel.
Hvornår kan man fradrage moms?
Momsregistrerede virksomheder kan få refunderet moms, som er pålagt varer og ydelser, som virksomheden erhverver (indgående moms).5)
Anvendes varer og ydelser både til erhvervsmæssige og private formål, kan der kun refunderes moms svarende til den erhvervsmæssige anvendelse.6)
Momssatsen
Momssatsen er på 25%.7)
Se også Momsregistrering.
2) Jf. momslovens § 1.
3) Jf. momslovens § 5, stk. 1.
4) Jf. momslovens § 13, stk. 1.
5) Jf. momslovens kapitel 9.
6) Jf. momslovens § 38, stk. 2.
7) Jf. momslovens § 33.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Jeg rådgiver normalt mine kunder til ikke at gå til domstolene. Det er at smide gode penge efter dårlige penge, for udgangspunktet er, at du ikke får ret - selvom du har en god sag. Jeg oplever, at domstolene, primært by- og landsretterne, ikke er så kritiske over for Skat, som de burde være
Advokat Helle Porsfeldt i Vibe Hyltoft: Skatteministeriet vinder næsten altid. Advokater fraråder kunder at gå i retten med skattesager, Berlingske 11. oktober 2021
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed

