Indhold

Dette afsnit beskriver, den skattepligtiges mulighed for valg af lempelsesmetode efter DBO eller PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, og hvordan lempelse beregnes.

Afsnittet indeholder:

• Valg af lempelsesmetode
• Dobbeltbeskatningsoverenskomster
• Exemptionlempelse efter DBO
• Creditlempelse efter DBO
• Lempelse efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, jævnfør LL (ligningsloven) § 33
• Nettoprincippet
• Oversigt over domme, kendelse, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Valg af lempelsesmetode

Den skattepligtige kan vælge at få lempelse i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) for skat betalt til andet land end Danmark og skat betalt til Færøerne eller Grønland efter enten

• PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20 eller
• en DBO mellem Danmark og det pågældende land.

Lempelse efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20 jævnfør LL (ligningsloven) § 33 sker efter creditmetoden.

Lempelse efter en DBO sker efter exemption- eller creditmetoden.

Lempelse efter LL (ligningsloven) § 33

LL (ligningsloven) § 33 er en intern lempelsesregel. Denne regel finder anvendelse, hvis der ikke foreligger en DBO mellem Danmark og den pågældende stat, eller hvis den skattepligtige ønsker lempelse efter den interne regel i stedet for efter en DBO. Se TfS2000.691, hvor en skattepligtig kunne vælge lempelsesreglen i LL (ligningsloven) § 33 frem for lempelse efter den pågældende DBO.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO´er)

Danmark har indgået en række overenskomster med andre stater for at undgå dobbeltbeskatning. Med undtagelse af den nordiske overenskomst, er der tale om overenskomster indgået mellem to stater.

De fleste overenskomster indgået mellem Danmark og fremmede stater bygger på lempelse efter creditmetoden.

Mange af de indgåede overenskomster er udformet i overensstemmelse med principperne i OECD-modeloverenskomsten. Overenskomsterne hviler på det princip, at en person alene kan være hjemmehørende i én stat (domicilstaten). Den anden stat kaldes kildestaten. Overenskomsterne fordeler beskatningsretten mellem domicilstat og kildestat.

DBO´erne er gennemført ved intern dansk ret og kan derfor anvendes direkte af skatteyderne.

Af DBO´erne fremgår, hvilke personer og skatter, som er omfattet af overenskomsten. PAL-skatten er en indkomstskat og er omfattet af de overenskomster, som Danmark har indgået.

Lempelse efter en DBO kan ske efter credit- eller exemptionmetoden. Det fremgår af den enkelte DBO, hvilken metode, som skal anvendes.

En oversigt over de indgåede overenskomster kan findes i afsnit C.F.9.2 Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler, Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. 

Bemærk: Se også oversigt over procentsatser for kildelandets beskatning af udbytte i de danske DBO´er i afsnit C.F.8.2.2.10.3.2 Beskatningsret for det land, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende (kildelandet). Oversigten indeholder også specielle procentsatser for pensionskasser og lignende, hvis DBO´en indeholder en særbestemmelse for disse.  

Exemptionlempelse efter DBO

Når der ifølge en DBO skal ske lempelse efter exemptionmetoden betyder det, at der gives nedslag i den del af den danske skat, der falder på den udenlandske indkomst.

Et forenklet eksempel

PAL-indtægt i udlandet                              100.000

Udenlandsk betalt skat                               10.000

Samlet PAL-indtægt                                  500.000

PAL-skat 15 pct. af 500.000                        75.000

75.000 (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) skat) *  100.000 (udenlandsk indkomst)                = 15.000

500.000 (samlet PAL-indkomst)

Lempelsen for udenlandsk betalt skat udgør derfor 15.000 uanset at der kun er betalt 10.000 i udlandet.

Creditlempelse efter DBO

Når der ifølge en DBO skal ske lempelse efter creditmetoden, skal Danmark som domicilstat godkende fradrag i skatteyderens PAL-skat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i udlandet. Fradraget kan ikke overstige den del af PAL-skatten, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i udlandet.

Det vil sige, at lempelse i den danske PAL-skat svarer til det mindste beløb af

• den udenlandske betalte skat og
• den forholdsmæssige del af den danske PAL-skat, som falder på den udenlandske indkomst.

Et forenklet eksempel        

PAL-indtægt i udlandet                                 100.000

Udenlandsk betalt skat                                   10.000

Samlet PAL-indtægt                                     500.000

PAL-skat 15 pct. af 500.000                           75.000

75.000 (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) skat) *  100.000 (udenlandsk indkomst)                    = 15.000

                  500.000 (samlet PAL-indkomst)

Den faktisk PAL-skat af den udenlandske indkomst (exemptionmetoden) udgør 15.000. Betalt skat i udlandet udgør 10.000. Der skal ske lempelse med det mindste beløb, altså 10.000.

Lempelse efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, jævnfør LL (ligningsloven) § 33

LL (ligningsloven) § 33 gælder alene for den skattepligtige indkomst og kan derfor ikke umiddelbart anvendes på lempelse i PAL-skatten. Ifølge PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, kan skat betalt til et andet land end Danmark og skat betalt til Færøerne eller Grønland fradrages i PAL-skat efter beregningsprincipperne i LL (ligningsloven) § 33.

LL (ligningsloven) § 33 er en creditlempelse. Det vil sige, har den skattepligtige betalt skat til et andet land end Danmark eller til Færøerne eller Grønland af indkomster, som medregnes i beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven), kan vedkommende få et nedslag, der svarer til det mindste beløb af

• den udenlandske betalte skat og
• den forholdsmæssige del af den danske PAL-skat, som falder på den udenlandske indkomst.

Hvis Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med en stat, hvortil der er betalt skat, kan lempelsen i den danske PAL-skat ikke overstige den skat, som den fremmede stat kan opkræve ifølge overenskomsten. Se LL (ligningsloven) § 33, stk. 2.

Se oversigt over procentsatser for kildelandets beskatning af udbytte i de danske DBO´er i afsnit C.F.8.2.2.10.3.2 Beskatningsret for det land, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende (kildelandet). Oversigten indeholder også specielle procentsatser for pensionskasser og lignende, hvis DBO´en indeholder en særbestemmelse for disse.

Bemærk

Eksempelvis er der ifølge den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 10, stk. 3, litra c, jf. artikel 22, stk. 2, litra e, ikke kildeskat på udbytter til "pension funds". Efter Skatteministeriets vurdering er alle institutioner, der beskattes efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 6 og 7 at betragte som "pension funds". Disse institutioner kan derfor ikke tage lempelse for amerikanske kildeskatter på aktieudbytter, og skal derfor selv, i det omfang USA opkræver kildeskatter af udbytter til disse institutioner, tilbagesøge disse hos de amerikanske skattemyndigheder. Endvidere er det også muligt for visse kundeejede selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber efter en konkret vurdering, at blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen i DBO´en. Skatteministeriet er gerne behjælpelig med denne konkrete vurdering.

Et forenklet eksempel

Danmark har indgået en overenskomst med en anden stat om, at kildelandet kun kan beskatte renter med 10 pct. Den fremmede stat har efter interne regler beskattet renteindtægten med 20 pct.

PAL-indtægt i udlandet                                 100.000

Udenlandsk betalt skat                                   20.000

Samlet PAL-indtægt                                     500.000

PAL-skat 15 pct. af 500.000                           75.000

75.000 (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) skat) *  100.000 (udenlandsk indkomst)                           = 15.000

                  500.000 (samlet PAL-indkomst)

Den faktisk PAL-skat af den udenlandske indkomst (exemptionmetoden) udgør 15.000. Betalt skat i udlandet udgør 20.000. Der skal som udgangspunkt ske lempelse med det mindste beløb. Da kildelandet ifølge overenskomsten maksimalt må indeholde 10 pct. svarende til 10.000, bliver lempelsen i den danske PAL-skat 10.000. 

Den skattepligtige kan søge den fremmede stat om at få tilbageført de 10.000, som er betalt for meget i udlandet i forhold til DBO'en mellem Danmark og den fremmede stat.

Nettoprincippet

Uanset om der sker lempelse efter en DBO eller PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, jf. principperne i LL (ligningsloven) § 33, skal nettoprincippet, som beskrevet i LL (ligningsloven) § 33F anvendes. Se de specielle bemærkninger til § 20 i lovforslag L 10 fremsat den 28. november 2007. Dette gælder for alle PAL-skattepligtige uden undtagelse.

Nettoprincippet indebærer, at den udenlandske indkomst ved lempelsesberegningen skal reduceres med de fradragsberettigede udgifter, der kan henføres til den pågældende udenlandske indkomst. Den udenlandske indkomst skal opgøres efter danske regler sådan, at de udgifter, der vedrører den udenlandske indkomst fragår i denne. Konsekvensen af en sådan reduktion af den udenlandske indkomst er, at nedslaget i den danske skat reduceres tilsvarende. Reglen i LL (ligningsloven) § 33F finder anvendelse uanset, om der skal lempes efter creditprincippet i LL (ligningsloven) § 33, eller om en eventuel DBO foreskriver lempelse efter exemption-, credit- eller matching-credit metoden.

Udgifterne knyttet til den udenlandske indkomst fordeler sig efter nettoprincippet på de såkaldt direkte henførbare udgifter og de indirekte henførbare udgifter, jf. LL (ligningsloven) § 33F, stk. 1 og 2. Til de direkte henførbare udgifter henregnes udgifter, hvor der består en klar sammenhæng mellem udgiften og den udenlandske indkomst. Til de indirekte henførbare udgifter henregnes udgifter, som ikke kan henføres direkte til enten den danske eller den udenlandske indkomst, og som derfor skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst. Se LL (ligningsloven) § 33F, stk. 2.

De fradragsberettigede udgifter, som skal reducere den udenlandske indkomst ved lempelsesberegningen er eksempelvis de fradragsberettigede udgifter til formueforvaltning, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 9, stk. 2 og fradragsberettigede renteudgifter, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 9, stk. 1.

Pensionshensættelser til de forsikrede m.v.: 

Ved § 2, nr. 12, i lov nr. 2610 af 28. december 2021 er det blevet præciseret i hvilket omfang hensættelser til de forsikrede m.v. også er at betragte som udgifter i henhold til LL (ligningsloven) § 33 F. Dette spørgsmål havde været omdrejningspunktet i afgørelserne SKM2017.114.SR og SKM2017.510.LSR. Af bemærkningerne til lovforslaget (L 75) er det anført, at præciseringerne svarer til gældende praksis efter de nævnte afgørelser og at præciseringen er foranlediget af de nævnte afgørelser. 

Af PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, 3. og 4. pkt., fremgår det herefter at hensættelser og direkte udbetalinger til ordninger, der er fritaget for skat efter denne lov, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 6, stk. 3, 5 og 7, PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 2-10, PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 8, stk. 6, PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 1-4, og ordninger, hvor pensionsopspareren ikke opfylder betingelserne for at være skattepligtig efter denne lov, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 1, anses som udgifter efter LL (ligningsloven) § 33 F, stk. 2, jf. dog 4. pkt. hvorefter direkte udbetalinger af formueafkast til pensionsberettigede anført i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 7, (PAL-skattepligtige ordninger) dog ikke anses for udgifter efter LL (ligningsloven) § 33 F, stk. 2.

Det er med ændringen præciseret, at der for skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal ske en forholdsmæssig nedsættelse af pensionsinstituttets lempelsesberettigede udenlandske indkomst med hensættelser og udbetalinger af indkomstårets formueafkast til ikke pensionsafkastskattepligtige ordninger, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 6, stk. 3 og 5, PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 2-10, og § PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) 8, stk. 6. Direkte udbetalinger af formueafkast til pensionsberettigede anført i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, nr. 1, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, nr. 7, anses dog ikke for udgifter efter LL (ligningsloven) § 33 F, stk. 2.

Ifølge PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 6, stk. 3 og 5, er pensionskasser omfattet af PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 2, nr. 9 og 13, (såkaldte afviklingskasser og visse statsgaranterede pensionskasser) ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A eller 53 B, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 6, stk. 3, eller til den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 6, stk. 5.

PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7 regulerer opgørelsen af det skattepligtige afkast for bl.a. pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 2-10, regulerer nogle af de beløb og hensættelser, der skal fratrækkes ved opgørelsen af pensionskasserne m.v.s beskatningsgrundlag, og som dermed er fritaget for pensionsafkastskat. Det drejer sig bl.a. om beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til pensionsberettigede, hvis pensionsordninger er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A og 53 B, og beløb til forsikringer, der ikke er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven), og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, hvis det aftale udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes 80. år.

Ifølge PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 7, fradrages direkte udbetalinger af formueafkast til de pensionsberettigede anført i nr. 1-6. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 1 omfatter beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser over for pensionsordninger i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 1, dvs. pensionsafkastskattepligtige ordninger for fuldt skattepligtige personer, der ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Disse beløb beskattes ikke i pensionskassen m.v., men hos pensionskunden. Disse beløb medfører ikke en forholdsmæssig nedsættelse af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst. Derfor er direkte udbetalinger af formueafkast til pensionsberettigede som anført i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, nr. 1, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, nr. 7, ikke at anse for udgifter efter LL (ligningsloven) § 33 F, stk. 2.

PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 8 regulerer opgørelsen af det skattepligtige afkast for bl.a. livsforsikringsselskaber. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 8, stk. 6, regulerer de beløb, der skal ses bort fra ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det drejer sig bl.a. om pensionsordninger omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A og 53 B.

Det er endvidere præciseret, at der desuden skal foretages en forholdsmæssig nedsættelse af pensionsinstituttets lempelsesberettigede udenlandske indkomst med hensættelser og udbetalinger af indkomstårets formueafkast til ordninger, der er fritaget for pensionsafkastskat, fordi pensionsopspareren ikke opfylder betingelserne for at være skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 1. Denne gruppe omfatter pensionsopsparere, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, eller som er fuldt skattepligtige til Danmark, men er hjemmehørende i en fremmed stat eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Herudover skal der ske en forholdsmæssig nedsættelse af pensionsinstituttets lempelsesberettigede udenlandske indkomst med beløb, der hensættes til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og som relaterer sig til den del af opsparingen, der er skattefri, fordi den er foretaget før den 1. januar 1983, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 6, stk. 7, og PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 1-4.

Præciseringerne omfatter både beregningen af lempelsen i pensionsafkastskatten for individuelle pengeinstitutordninger m.v., der beskattes efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 3, ordninger i kapitalpensionsfonde, der beskattes efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 5, pensionskasser og lign., der beskattes efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, livsforsikringsselskaber, der beskattes efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 8, og andre pensionsinstitutter, der beskattes på institutniveau efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 6. Præciseringerne svarer til gældende praksis.

Se også afsnit C.G.3.3.4.5 Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber. om afgørelsen SKM2017.114.SR og specielt vedr. nettoprincippet for selskaber, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 8. 

Eksempel 1

En pensionsopsparer har en pensionsopsparingskonti i et dansk pengeinstitut. Ordningens PAL-skat opgøres efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 3. Til ordningen er der tilknyttet et særskilt depot, hvori der er placeret en række udenlandske aktier, hvorfra der modtages aktieudbytter, der alle er kildebeskattet med 15 procent i kildelandet.

Det antages i det forenklede eksempel, at de udgifter, der kan henføres direkte til den udenlandske indkomst udgør 250. De indirekte henførbare udgifter udgør 1.750, som herefter skal fordeles forholdsmæssigt mellem den danske indkomst på 90.000 og den udenlandske indkomst på 12.000. Der kan således henføres 206 (12.000/102.000 * 1.750) til den udenlandske indkomst.

Nedsættelsen efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10 medfører, at den udenlandske indkomst nedsættes med 10 procent = 1.200.

Nedsættelsen efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10 nedsætter også udgifterne med 10 procent, hvorfor de direkte henførbare udgifter og indirekte henførbare udgifter også skal reduceres med 10 procent.

Lempelsen for den i udlandet betalte skat bliver herefter:

Den i udlandet betalte skat, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, jf. LL (ligningsloven) § 33, stk. 1, 1. pkt. = 1.800

Dog maksimalt, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, jf. LL (ligningsloven) § 33, stk. 1, 2. pkt. = 13.500 * (10.390/90.000) = 1.559

Eksempel 2

En pensionskasse i henhold til PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 2, nr. 1 har i indkomståret haft et skattepligtigt investeringsafkast i henhold til PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 1 på 1 mia. kr., heraf er de 60 mio. kr. er udenlandske aktieudbytter, hvoraf der er indeholdt 9 mio. kr. i udenlandsk kildeskat. Samtlige udenlandske aktieudbytter er uden undtagelse beskattet med 15 pct. i kildelandet, hvorfor lempelsesberegningen i nærværende eksempel for overskuelighedens skyld er foretaget samlet. Vedrørende udenlandske indkomster fra forskellige lande og udenlandske indkomst, hvorpå der er indeholdt kildeskat med forskellige procentsatser, henvises der til afsnit C.G.3.3.4.1 Lempelse for dobbeltbeskatning.

3 mio. kr. ud af de 9 mio. kr. er udbytteskat indeholdt i USA (udbytter = 20. mio.). Pensionskassen har hensat 800 mio. kr. som rente mv. til dækning af forpligtelser over for pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger som nævnt i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 1, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 1 og nr. 7. Endvidere har pensionskassen hensat 100 mio. kr. til ikke pensionsafkastskattepligtige ordninger fratrukket efter PAL § 7, stk. 2, nr. 1-10, og til hensættelser, der relaterer sig til opsparing foretaget før 1. januar 1983.

Ifølge den dansk-amerikansk DBO skal pensionskassen ikke betale udbytteskat på udbytter modtaget fra amerikanske selskaber. Pensionskassen skal derfor tilbagesøge disse udbytteskatter, og de er derfor i det følgende lempelsesberegningen uvedkommende. Den udenlandske lempelsesberettigede indkomst ændres derfor fra 60 mio. kr. til 40 mio. kr. og den udenlandske skat ændres fra 9 mio. kr. til 6 mio. kr. "Dansk indkomst" ændres som følge heraf fra 940 mio. kr. til 960 mio. kr.

Af formueforvaltningsomkostningerne på 5.000.000 kr. kan 500.000 kr. direkte henføres til den lempelsesberettigede udenlandske indkomst og 1.000.000 kr. kan henføres direkte til den danske indkomst. De indirekte henførbare udgifter udgør herefter 3.500.000 kr., som skal fordeles forholdsmæssigt mellem dansk indkomst og udenlandsk lempelsesberettiget indkomst. Der kan således henføres 140.000 (40.000.000/1.000.000.000 * 3.500.000) til den udenlandske indkomst.

Beløbene, der kan fradrages efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 1-10, medfører at det samlede afkast efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 1 nedsættes med 90 % (900 mio. kr. ud af 1 mia. kr.). Det er imidlertid kun en delmængde af fradragene, som skal betragtes som udgifter omfattet af ligningslovens § 33 F. 

Beløbene, der kan fradrages efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 7, stk. 2, nr. 1-10, til ikke PAL-skattepligtige ordninger eller som friholdes, idet beløbene kan henføres til opsparingen foretaget før 1. januar 1983 (i alt 100 mio.), kan ikke ensidigt henføres til enten den danske indkomst eller den udenlandske indkomst, hvorfor de skal fordeles forholdsmæssigt mellem den danske indkomst og den udenlandske indkomst, jf. ligningsloven § 33 F, stk. 2.

Der kan således henføres 4.000.000 (40.000.000/1.000.000.000 * 100.000.000) til den udenlandske indkomst.

Lempelsen for den i udlandet betalte skat er herefter:

Den i udlandet betalte skat, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, jf. LL (ligningsloven) § 33, stk. 1, 1.pkt. = 6.000.000 kr.

Dog maksimalt, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20, stk. 1, jf. LL (ligningsloven) § 33, stk. 1, 2. pkt. =

14.535.000 * ( 35.360.000/95.000.000) = 5.410.080 kr. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: