Skal der betales skat af en rentegodtgørelse? Skal der betales skat af procesrenter?
C.A.11.1.5 Beskatning af rentegodtgørelser
Indhold
Dette afsnit handler om beskatningen af forskellige rentegodtgørelser.
Afsnittet indeholder:
- Skattefrie rentegodtgørelser
- Skattepligtige rentegodtgørelser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skattefrie rentegodtgørelser
En række rentegodtgørelser, som ydes ved tilbagebetaling af skatter og afgifter, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det gælder rentegodtgørelser på baggrund af følgende:
- Overskydende skat og AM-bidrag for personer. Se KSL (kildeskatteloven) § 23, stk. 2, § 62, stk. 2, og § 62 A, stk. 3. For så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag fremgår det af AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 7.
- For meget betalt afgift af pensionsordning. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 39, stk. 3.
- Overskydende selskabsskat. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 13, og § 30, stk. 5.
- Godtgørelser vedrørende ejendomme, som tilbageføres til landzone. Se lov om kommunal ejendomsskat § 29 A og LL (ligningsloven) § 17 B.
Skattepligtige rentegodtgørelser
Rentegodtgørelser, som ikke er undtaget fra skattepligt, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det gælder bl.a. godtgørelser for:
- Ejendomsskatter. Se lov om kommunal ejendomsskat § 29, stk. 4.
- Procesrenter. Se § 5 i renteloven.
- Forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.
- Tilbagebetaling af for meget betalt bo- og gaveafgift. Se § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 928 af 4. oktober 2005.
Se også
Se også afsnit A.A.12.3 Forrentning af tilbagebetalingsbeløb fra Skatteforvaltningen om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Skatterådet | ||
SKM2021.640.SR | Spørger solgte en ejendom til xx mio. kr. Køber mente, at der ikke skulle betales moms, og for at Spørger ikke skulle have udgifter i den forbindelse, betalte køber købsprisen og den eventuelle moms til Spørger. Spørger klagede over, at der skulle betales moms og fik ved Landsskatteretten medhold i, at der ikke skulle betales moms. Spørger tilbagebetalte momsen og noget af rentegodtgørelsen til køber. Sagen vedrørte den rentegodtgørelse, som Spørger fik fra Skattestyrelsen, og som Spørger og køber blev enige om skulle videregives til køber. Det var en rente efter rentelovens § 5, som var skattepligtig for Spørger. Spørgsmålet var, om Spørger havde fradrag for rentegodtgørelsen, når den blev viderebetalt til køber. Rentegodtgørelsen kunne ikke anses for en renteudgift for Spørger, da den ikke opfyldte rentedefinitionen. Rentegodtgørelsen kunne heller ikke anses for et tab omfattet af kursgevinstloven. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil