A.A.12.2 Tilbagebetaling som følge af afgørelse
Indhold
Dette afsnit handler om tilbagebetaling fra Skatteforvaltningen i forbindelse med medhold.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Tilbagebetaling som følge af dom eller forlig ved domstolene
- Tilbagebetaling som følge af afgørelse fra de administrative klageinstanser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit A.A.10 Klage og domstolsprøvelse om klagestruktur, klagebehandling og domstolsprøvelse.
Regel
Hvis en borger eller virksomhed får medhold ved domstolene eller ved en administrativ afgørelse, skal ansættelsen ændres, uanset om afgørelsen indbringes for domstolene og/eller administrative klageinstanser.
Krav på tilbagebetaling af skat, told, moms og afgifter er omfattet af reglen.
Hvis Skatteforvaltningen har tabt en sag og indbringer den for domstolene, skal der kun ske nedsættelse for så vidt angår de indkomstår eller perioder, der udgør sagens genstand.
Indbringelse for domstolene er udtryk for, at hidtidig praksis indtil videre er opretholdt, herunder i forhold til andre med tilsvarende sager. En sag, der indbringes for domstolene under disse omstændigheder, betyder, at Skatteforvaltningen i forbindelse med nedsættelse og udbetaling tager forbehold om, at beløbet vil blive genopkrævet, hvis Skatteforvaltningen vinder sagen ved domstolene.
Tilbagebetaling som følge af dom eller forlig ved domstolene
Dom eller forlig skal fuldbyrdes inden 14 dage efter dommens afsigelse med mindre andet er bestemt i dommen/forliget. Se RPL § 480 og afsnittet om regel.
Eksempel
Dette eksempel handler om, hvordan Skatteforvaltningen skal foretage tilbagebetalingen.
Skatteforvaltningen skal ikke afvente en henvendelse fra borgeren/virksomheden om udbetaling af beløbet, men skal beregne et eventuelt overskydende beløb manuelt og udbetale det til borgeren/virksomheden inden 14 dage. Se TFS.2000.951TSS.
Tilbagebetaling som følge af afgørelse fra de administrative klageinstanser
En afgørelse fra en administrativ klageinstans, der giver borger/virksomhed medhold, skal af Skatteforvaltningen fuldbyrdes inden 14 dage fra afsigelsen, idet det antages i praksis, at retsplejelovens § 480 finder anvendelse. Om indbringelse for domstolene, se under Regel.
Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatteforvaltningen | ||
TFS.2000.951TSS | SKAT (nu Skatteforvaltningen) skal foretage tilbagebetaling inden 14 dage til borgeren/virksomheden ved en tabt retssag | Se også supplerende under afsnittet Regel. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil