Hvornår kan SKAT afslutte en straffesag?

A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag

Indhold

Dette afsnit beskriver Skattestyrelsens kompetence til administrativt at afgøre straffesager om overtrædelser af skatte-, afgifts- og toldlovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Afgrænsning af kompetencen til at afgøre sager om bøde eller frihedsstraf
• Praksis for bødestørrelse fastsættes af domstolene
• Vedtaget bødeforelæg.

Regel

Skattestyrelsen er bemyndiget til administrativt at afslutte en straffesag når

• sagen kan afgøres med bødestraf og
• den pågældende skatte- eller afgiftspligtige erklærer sig enig i Skattestyrelsens vurdering.

Kompetencen er beskrevet i en række næsten enslydende bestemmelser. Se fx SKL (skattekontrolloven) § 86 for så vidt angår skat og OPKL § 18 for så vidt angår moms og øvrige afgifter.

Skattestyrelsens straffesagsenheder behandler straffesager for hele Skatteforvaltningen, fx også sager fra Toldstyrelsen og Motorstyrelsen.

Bemærk

Skattestyrelsen kan også afslutte en straffesag administrativt i de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået af udlændinge og udenlandske selskaber på dansk territorium. Se STRFL §§ 6-9 a, hvoraf det fremgår, hvornår danske domstole har straffemyndighed.

Når den skatte- eller afgiftspligtige ikke er enig i Skattestyrelsens vurdering

Når den skatte- eller afgiftspligtige ikke er enig i Skattestyrelsens vurdering, er det altid domstolene, der har kompetencen til at sanktionere strafbare overtrædelser. Enhver, der er sigtet for en strafbar overtrædelse, har således krav på at få afgjort skyldsspørgsmålet og strafudmålingen ved retten.

Afgrænsning af kompetencen til at afgøre sager om bøde eller frihedsstraf

Skattestyrelsen kan kun afslutte sager med et bødeforelæg, hvis den skatte- og afgiftspligtige er enig heri.

Det er domstolene, der fastsætter praksis for, i hvilke tilfælde frihedsstraf kan idømmes, efter indstilling fra anklagemyndigheden.

Skattestyrelsen kan ikke afslutte administrative told-, skatte- eller afgiftsstraffesager, når en forsætlig unddragelse overstiger:

• 250.000 kr. for overtrædelse af skattelovgivningen, momsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgiftsloven
• 100.000 kr. for overtrædelse af punktafgiftslovene
• 15.000 kr. for overtrædelse af toldloven ved erhvervsmæssigt smugleri
• 30.000 kr. for overtrædelse af toldloven ved smugleri af ikke-erhvervsmæssig karakter.

Bemærk

Hvis ansvarssubjektet er en juridisk person, kan Skattestyrelsen afslutte sagen med et bødeforlæg, selv om en forsætlig unddragelse overstiger beløbene ovenfor. Skattestyrelsen har ikke kompetencen til at sigte for overtrædelse af STRFL § 289.
Der er dog ikke noget til hinder for, at Skattestyrelsen sigter en juridisk person for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) for fx en skatteunddragelse på 700.000 kr.
Hvis vurderingen bliver, at der er forsæt til unddragelse, kan Skattestyrelsen afslutte sagen med et bødeforlæg for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven), hvis forholdet ikke er forældet efter den femårige strafferetlige forældelse, der følger af STRFL § 93, stk. 2, nr. 2.
I eksemplet med en forsætlig unddragelse på 700.000 kr. vil normalbøden være 1.340.000 kr.
Hvis sagen er forældet efter den femårige strafferetlige forældelse, sender Skattestyrelsen sagen til politiet, der kan sigte for overtrædelse af STRFL § 289, hvorved sagen bliver undergivet ti års strafferetlig forældelse efter STRFL § 93, stk. 1, nr. 3. Bødepåstanden er uændret.

Se også

Se afsnit A.C.3.5 Sanktioner om sanktioner. Se afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter Ansvarssubjekter.

Praksis for bødestørrelse fastsættes af domstolene

Da sager vedrørende administrative bødeforelæg er straffesager, skal de straffeprocessuelle principper om den sigtedes rettigheder og bevisbyrdereglerne anvendes. Se afsnit A.C.3.4.2 Sigtelse om sigtelse og afsnit A.C.3.4.3 Bevisvurdering og sagstilskæring om bevisbyrde.

I en straffesag er det Skattestyrelsen og anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at der er begået et strafbart forhold. Bødens størrelse er afledt af retspraksis. Ved ny lovgivning eller ønske om en ændret praksis har der været ført en række prøvesager ved domstolene.

Hvis udfaldet af prøvesagerne viser en ensartet strafudmåling, og Rigsadvokaten tilkendegiver, at domstolene har anlagt en fast bødepraksis, kan Skattestyrelsen anvende det fastlagte bødeniveau ved administrative bødeforelæg for overtrædelse af den nye lovgivning. Det samme gælder, hvis domstolene i prøvesagerne har ændret den tidligere bødepraksis. 

I lovforslag, der indeholder nye straffebestemmelser eller en beskrivelse af et politisk ønske om at hæve et hidtidigt sanktionsniveau for overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, har det ønskede bødeniveau de senere år været beskrevet i bemærkningerne til lovforslagene.

Rigsadvokaten har tiltrådt, at det fremadrettet ikke er påkrævet at føre prøvesager, hvis det ønskede bødeniveau er klart beskrevet i bemærkningerne til et lovforslag, medmindre bemærkningerne lægger op til, at der skal gennemføres prøvesager, før sagerne kan behandles administrativt af Skattestyrelsen.

Vedtaget bødeforelæg

Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som en endelig dom. Se RPL § 832, stk. 4.

Der kan indgås forlig om betaling af omkostninger til beskikket forsvarer. Se afsnit A.C.3.3 Regler om forsvarerbistand om forsvarerbistand.