A.C.3.4.3 Bevisvurdering og sagstilskæring
Indhold
Dette afsnit indeholder:
- Bevistema
- Bevisbyrde
- Bevismidler og bevisvurdering
- Ulovligt tilvejebragte beviser
- Sagstilskæring
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Bevistema
Den regel, der påstås overtrådt, skal fremgå af anklageskriftet med en kort beskrivelse af de forhold, der rejses tiltale for. Se RPL § 834, stk. 2.
Tilsvarende gælder for en sigtelse i administrative straffesager.
Bevistemaet er alle de gerningsmomenter, der knytter sig til strafbestemmelsen og de forhold, der rejses tiltale for:
- Det objektive gerningsindhold skal være realiseret,
- Der foreligger den nødvendige tilregnelse,
- Der foreligger ikke straffrihedsgrunde.
Bevisbyrde
Bevisbyrdereglerne i straffesager adskiller sig fra bevisreglerne i civile sager, hvor hovedreglen er, at den, der nedlægger en påstand, har bevisbyrden for, at påstanden er rigtig.
I straffesager har anklagemyndigheden bevisbyrden for, at tiltalte har begået den lovovertrædelse, der er beskrevet i anklageskriftet. I administrative straffesager har Skattestyrelsens straffesagsenheder tilsvarende bevisbyrden for, at sigtede har begået den overtrædelse, der fremgår af sigtelsen. Beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er rimelig tvivl om tiltaltes skyld, og bevisvurderingen skal foregå på et objektivt grundlag. Det er således ikke nok, at man kan være subjektivt overbevist om tiltaltes skyld, hvis konkrete beviser ikke understøtter påstanden.
Hvis tiltalte vil gøre en straffritagende omstændighed gældende, kan tiltalte blive nødt til at føre modbevis for at sandsynliggøre tilstedeværelsen af omstændigheden. Anklagemyndigheden har dog fortsat den overordnede bevisbyrde for, at betingelserne for at straffe er til stede.
Se også
Se afsnit A.C.3.4.4 Fremme eller berostillelse af straffesag i forhold til klagesagen Fremme eller berostillelse af klagesag i forhold til straffesagen om retningslinjer for om en klagesag over ansættelsen eller straffesagen skal komme først.
Bevismidler og bevisvurdering
Rettens bedømmelse af bevisers vægt er ikke bundet ved lovregler. Se RPL § 880. Princippet om fri bevisvurdering gælder også i administrative straffesager.
Beviserne i en skatte- og afgiftsstraffesag kan opdeles i tre hovedgrupper:
- Afhøring af tiltalte og vidner
- Dokumenter
- Beregninger
A. Afhøring af tiltalte og vidner.
Ved afhøring af tiltalte og vidner er der to væsentlige forhold, der indgår i vurderingen. Dels er det vigtigt at få belyst den pågældendes viden om det relevante faktum så grundigt og detaljeret som muligt, dels er det vigtigt at foretage en troværdighedsprøve. Domstolenes kerneområde er netop vurderingen af en forklarings troværdighed og dermed forklaringens bevisværdi.
Da enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode, er tiltaltes egen forklaring et væsentligt bevis i straffesager. I tilståelsessager er det et krav, at tiltaltes egen forklaring fuldt ud understøttes af de andre beviser i sagen. I administrative straffesager er der på samme måde krav om overensstemmelse mellem sigtedes forklaring og de oplysninger, der foreligger i sagen. Der er ikke hjemmel til at afhøre vidner i administrative straffesager.
B. Dokumenter.
Dokumenter i form af registreringsudskrifter, angivelser, fakturaer, kontoudtog fra banker, årsregnskaber mv. udgør centrale bevismidler. Hvis dokumenterne stammer fra sigtede, er der tale om direkte bevismidler. Hvis dokumenterne stammer fra tredjemand, hvor bagvedliggende fakturaer i samhandel med sigtede eller dokumentation for betalinger ikke er tilvejebragt, er der tale om sekundære bevismidler.
C. Beregninger.
Beregninger kan systematisk opdeles i to former. Den ene er beregninger, der fungerer som støttebilag til en underliggende dokumentation af de enkelte poster, sammentællinger mv., som har samme bevisværdi, som det underliggende materiale.
Det andet er beregninger, hvori der indgår skønnede poster i opgørelsen i form af fx forbrugsberegninger eller skønnet omsætning. I sager, hvor der indgår skønnede poster er det relevant at overveje, om sagen skal skæres til. Der skal foretages en konkret vurdering af, om skønnet er tilstrækkeligt underbygget og sandsynliggjort til, at der kan føres bevis for det pågældende forhold.
Ulovligt tilvejebragte beviser
Beviser, som er tilvejebragt på ulovlig vis, kan efter rettens bestemmelse tillades anvendt i en straffesag.
Oplysninger indhentet i strid med RSL § 10 vil som udgangspunkt ikke kunne indgå i en efterfølgende straffesag.
Domstolene vurderer, om et ulovligt optaget bevis kan tillades ført i retten.
Straffesagen må i givet fald gennemføres uden det ulovligt tilvejebragte bevis, hvis der i øvrigt er de fornødne beviser. Hvis et ulovligt tilvejebragt bevis er det eneste bevis for en del af sagen, kan anklagemyndigheden vælge at skære denne del af sagen fra, inden der rejses tiltale. Se nedenfor om sagstilskæring.
Sagstilskæring
Anklagemyndigheden skal sørge for, at skyldige bliver dømt, men også at uskyldige går fri. Det betyder ideelt set, at der ikke skal rejses tiltale i det omfang, der er rimelig tvivl om tiltaltes skyld. Se RPL § 96, stk. 2.
Dette sammenholdt med bevisbyrden i en straffesag er baggrunden for, at det altid vil være relevant at overveje, om straffesagen skal skæres til, så kun de forhold, der må anses for bevist, indgår i sagen.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2003.165.HR | Under efterforskningen af en straffesag, i hvilken der blev rejst tiltale mod 8 personer for bedrageri med hensyn til moms for ca. 100 mio. kr. mv., havde ToldSkat ydet politiet bistand med udfærdigelse af revisionsrapporter. Under et retsmøde havde anklagemyndigheden anmodet om tilladelse til at foretage vidneafhøring af en specialkonsulent fra ToldSkat og en statsautoriseret revisor og til at dokumentere dels udvalgte dele af ToldSkats revisionsrapporter dels en erklæring fra det pågældende revisionsfirma. Byretten meddelte de ønskede tilladelser, og afgørelsen blev stadfæstet af landsretten. De tiltaltes forsvarer kærede til Højesteret, for hvem anklagemyndigheden udvidede påstanden til at gælde revisionsrapporterne mv. i deres helhed. Højesteret udtalte, at ToldSkats revisionsrapporter og revisorerklæringer efter fast praksis helt eller delvis kan oplæses i retten som et led i bevisførelsen, og at en sådan anvendelse af erklæringer som bevismidler som udgangspunkt er omfattet af retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 5, jf. § 928, stk. 3, (Nu RPL § 871, stk. 2, nr. 5), at forsvareren havde adgang til under domsforhandlingen at afhøre de pågældende vidner, og at forsvareren havde fået stillet midler til rådighed til sagkyndig bistand for de tiltalte. Højesteret tog herefter anklagemyndighedens påstand til følge og tillod dokumentation af revisionserklæringerne og vidneafhøring af specialkonsulenten og den statsautoriserede revisor. | Både ToldSkats revisionsrapport og erklæring fra statsautoriseret revisor kunne fremlægges i sin helhed, og vidneafhøring af ToldSkats specialkonsulent og revisoren kunne ske i medfør af - nu RPL § 871, stk. 2, nr. 5. |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2017.240.VLR | T1 og T2 dømtes for momssvig af særlig grov karakter for i regnskabsårene 2006/07 - 2009/10 at have unddraget moms med 3.046.396 kr. Byretten frifandt, da de tiltalte efter deres forklaringer angiveligt havde udarbejdet et manuelt regnskab grundet de tiltaltes mistanke om fejl i bogholderisystemet, hvilket de havde gjort deres skiftende revisorer opmærksomme på. Der var under sagen fremlagt årsregnskaber og revisorernes fratrædelsesprotokallater samt diverse beregninger af selskabets momstilsvar, og der var afgivet forklaring af de tiltalte og de skiftende revisorer. Der var ikke fremlagt underliggende regnskabsmateriale, der kunne sandsynliggøre de tiltaltes indberetninger. Landsretten dømte for momssvig af særlig grov karakter i overensstemmelse med den rejste tiltale. Landsretten lagde ved afgørelsen vægt på revisorernes udarbejdede årsregnskaber, der alle udviste en momsgæld på cirka 3,3 mio. kr., sammenholdt med SKATs kontrol og beregninger, der baserede sig på selskabets bogholderisystem, og revisorernes forklaringer blandt andet om, at regnskaberne var udarbejdet på grundlag af stikprøvevis bilagskontrol, kontrol af bogholderisystemet og de tiltaltes underskrifter. De tiltalte havde ikke udleveret underliggende bilag til SKAT, politi- eller anklagemyndigheden, og grundlaget for de tiltaltes manuelle beregninger var derfor ikke sandsynliggjort. | Skiftende revisorers årsregnskaber, beregninger og fratrædelsesprotokollater var sammen med SKATs beregning på grundlag af selskabets bogholderisystem og de tiltaltes og revisorernes forklaringer for retten tilstrækkeligt bevis til domfældelse for momssvig af særlig grov karakter. De tiltalte kunne ikke føre modbevis for deres påstand om en anden manuel beregning af momstilsvaret på grundlag af underliggende bilag, som de tiltalte ikke havde |
| SKM2017.235.ØLR | T1 og T2 var tiltalt for grov momssvig ved i 2. - 4. kvartal i 2011 at have angivet selskabets momstilsvar for lavt med 599.863 kr. Af revisors påtegning på årsrapporten fremgik, at selskabet i strid med momsbestemmelserne ikke havde foretaget korrekt indberetning og afregning af moms, og af selskabets selvangivelse fremgik en nettoomsætning i 2011 på 2.710.276 kr. Selskabet reagerede ikke på SKATs forslag til forhøjelse af momstilsvaret, og SKAT forhøjede herefter selskabets momstilsvar på grundlag af den oplyste nettoomsætning. SKAT var ikke i besiddelse af det underliggende materiale. Byretten dømte for momsunddragelse på 599.863 kr., mens landsretten alene dømte for unddragelse af 153.380,50 kr., da de tiltalte efter forklaringerne for landsretten ikke kunne anses at have handlet med forsæt eller grov uagtsomhed vedrørende et momsbeløb på 148.837,50 kr., og da selskabets skyldige moms rettelig skulle opgøres til 302.218 kr. | Selskabets årsrapport med revisorforbehold sammenholdt med selskabets selvangivelse og statsautoriserede revisors opgørelse af skyldig moms var sammen med tiltaltes og revisors forklaring tilstrækkeligt bevis til domfældelse. |
| SKM2017.136.ØLR | T havde som ejer og direktør i sit selskab angivet et momstilsvar på 0 kr. for 2. og 3. kvartal i 2010. T forklarede blandt andet, at han havde indsendt efterangivelser ved almindeligt brev. SKATs medarbejder forklarede, at efterangivelserne ikke var registreret modtaget, og tiltaltes usikre og skiftende forklaring tilsidesattes som utroværdig. T dømtes for forsætlig momssvig i henhold til SKATs skønsmæssige opgørelse af momstilsvar og fradrag på grundlag af selskabets årsregnskab samt bogføringsbilag vedrørende salgsmomsen for 2010. Øvrigt bogføringsmateriale var ikke til stede. | SKATs skønsmæssige opgørelse af momstilsvaret på grundlag af selskabets bogføring alene vedrørende salgsmoms samt selskabets regnskab dannede grundlag for domfældelse for forsætlig momssvig. |
| SKM2017.85.VLR | T havde for perioden 2006 - 2012 udeholdt omsætning på i alt 1.259.641 kr. og angivet virksomhedens salgsmoms for lavt med 329.780 kr. I virksomhedens skab var fundet håndskrevne regnskaber for 2005 - 2010. T dømtes på baggrund af disse regnskaber for forsætligt at have unddraget 677.297 kr. i skat, 42.232 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 329.780 kr. i moms i den pågældende periode. T blev derimod frifundet for forholdene omfattet af årene 2011 - 2012, hvor 0-opslag i virksomhedens kasseapparat var eneste bevis. I landsretten blev T grundet forældelse frifundet for skattesvig for årene 2006 - 2007 i overensstemmelse med de alminidelige forældelsesregler. | Håndskrevne regnskaber fundet i virksomhedens skab dannede grundlag for domfældelse for udeholdt omsætning og momstilsvar for 2006 - 2010, mens 0-opslag i virksomhedens kasseapparat ikke isoleret set var tilstrækkeligt bevis til domfældelse vedrørende 2011 - 2012. |
| SKM2014.641.ØLR | T dømtes for momssvig ved at have undladt at indsende de af revisor udarbejde momsefterangivelser. Der var under sagen fremlagt årsregnskab og revisors efterangivelser, der sammen med T's forklaring og vidneforklaring af kontrolmedarbejderen hos SKAT udgjorde beviserne i sagen. | Årsregnskab og revisors efterangivelse var sammen med forklaringer afgivet i retten tilstrækkeligt bevis til domfældelse. |
| SKM2010.337.VLR | Appellantens - en skrothandlers - skattepligtige indkomst og momstilsvar var blevet forhøjet skønsmæssigt ud fra dokumenterede oplysninger om udeholdte indtægter. Appellanten anmodede om ordinær genoptagelse med henblik på nedsættelse at ansættelsen med hævdede udgifter til indkøb af skrot. Appellanten fremlagde som nye oplysninger nogle skønsmæssige formue- og indkomstopgørelser foretaget at hans revisor. Derudover havde et vidne for byretten forklaret at have modtaget kr. 1.000,- fra appellanten. Appellanten var i samme sag straffet for skatte- og momsunddragelse, dog således at skattebeløbet i straffesagen var nedsat med skønnede udgifter til indkøb af skrot, idet retten ikke havde kunnet afvise, at appellanten i et vist yderligere omfang havde haft udgifter til indkøb af skrot. | Afslag på genoptagelse af skatte- og momsansættelse, idet landsretten trods udfaldet af straffesager ikke mente, der forelå nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelsen. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil