| Ligningsrådet har om den skattemæssige behandling af fradrag for udgifter til regnskab og selvangivelse bestemt, at udgifter til regnskabsmæssig bistand kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a., i det omfang, udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen. Det er således en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages i indkomsten.
Udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskema mv. er fradragsberettigede for både personligt og selskabsejede virksomheder. Dette gælder også, selvom en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selv om selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet. Se hertil SKM2005.198.HR omtalt nedenfor.
Indeholder sådanne bistandsudgifter undtagelsesvis også egentlig betaling for selvstændig udfyldelse af selvangivelsen for virksomhedsejerne eller for hovedaktionæren, skal et beløb svarende til den private andel af udgifter til regnskabsmæssig bistand behandles som virksomhedsejerens eller hovedaktionærens private udgifter. Den private andel kan i disse tilfælde ansættes til 1.000 kr. ekskl. moms. Interessentskaber og kommanditselskaber kan på samme måde fratrække udgifter til regnskabsmæssig bistand i selskabets regnskab. Interessenter og kommanditister kan i almindelighed ikke herudover fratrække udgifter til opstilling af det private regnskab og selvangivelsen. (Hidtil SD-cirkulære 1988-32).
TfS 1990, 150. I tilfælde, hvor det materiale, der normalt udsendes til kommanditister eller interessenter, ikke umiddelbart kan anvendes som grundlag for udfyldelsen af selvangivelsen, f.eks. fordi den skattepligtige p.g.a. tilkøb har et afvigende afskrivningsgrundlag, vil der være fradragsret for revisorbistand hertil, herunder for opstilling af driftsregnskabet.
Udgift til revisorbistand ved indtrædelse i virksomhedsordningen blev anset for fradragsberettiget, jf. TfS 1990, 123. En deltidsansat lærer, der tillige havde væsentlige indtægter ved konsulent- og forfattervirksomhed, blev anset for omfattet af SD-cirkulære 1988-32, og fik ved Landsskatteretten godkendt fradrag for revisorudgifter, dog ekskl. en mindre privat andel heraf for udfyldelse af selvangivelse. TfS 1991, 169 LSR.
En landmand havde en ejendom på 21 tdr. land, der var bortforpagtet. Forpagtningsafgiften var eneste indtægt på ejendommen. Klageren var ikke regnskabspligtig, og der var kun få posteringer. Af en udgift til regnskabsassistance på 3.319 kr. blev 1.000 kr. af Landsskatteretten anset for at vedrøre udfyldelse af selvangivelse, mens resten blev anset for fradragsberettiget, jf. SD-cirkulære 1988-32, TfS 1991, 214 LSR.
SKM2005.198.HR ændrer landsrettens dom i SKM2003.28.ØLR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en udgift til ejendomsmæglerhonorar for vurdering af en udlejningsejendom kunne fradrages. Vurderingen var indhentet, fordi revisor havde tilkendegivet, at det ville være mest retvisende, at udlejningsejendommen i selskabets regnskab var ansat til markedsværdien. Landsretten havde fundet, at udgiften ikke kunne fradrages, idet udgiften vedrørte selskabets anlægsaktiver og ikke kunne anses som en driftsudgift. Vurderingen var foretaget til brug for årsregnskabet. Landsretten lagde til grund, at regnskabet kunne have været udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven uden afholdelse af vurderingsudgiften, og at selskabet ikke af andre grunde havde været tvunget til at afholde udgiften. Vurderingshonoraret, der ikke var årligt tilbagevendende og ikke kunne udskilles fra revisorens honorar for udarbejdelse af regnskabet, fandtes efter en naturlig sproglig fortolkning ikke at være omfattet af SD-cirkulære 1988-32. Højesteret udtalte, at udarbejdelse af årsregnskab er et led i driften af en virksomhed, og udgifter, som afholdes med henblik herpå, må anses for driftsomkostninger, som er fradragsberettigede i medfør af SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Dette gælder ikke alene udgifter til selve udarbejdelsen af årsregnskabet, typisk honorar til revisor, jf. pkt. 2.1. i SD-cirkulære nr. 1988-32, men som udgangspunkt også bistand, som ydes til brug for udarbejdelsen af årsregnskabet. Hverken det forhold, at vurderingshonoraret vedrørte et anlægsaktiv, eller det forhold, at anvendelsen af det nævnte regnskabsprincip ikke var nødvendig, kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om fradragsret.
Advokatomkostninger til at gennemføre tilbagebetalingskrav i ambisager kan fradrages. Den tilbagebetalte ambi er skattepligtig for skatteyderen. Derfor er de udgifter, der har været forbundet med at få pengene tilbage til virksomheden fradragsberettigede efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Se SKM2002.139.TSS. |
