Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for gevinst og tab ved afståelse. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 30. Begrebet afståelse dækker ikke kun avanceopgørelser efter realisationsprincippet, men også de situationer, hvor avanceopgørelsen sker efter lagerprincippet.
Det forhold, at aktierne ikke længere eksisterer som følge af selskabets konkurs eller en tvangsopløsning af selskabet, er omfattet af begrebet afståelse.
Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, forudsat at der er tale om en reel afståelse.
Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg.
De generelle principper for fastlæggelse af afståelsessum og -tidspunkt behandles under afsnit S.G.2.4 Faktiske anskaffelses- og afståelsessummer henholdsvis afsnit S.G.2.5 Fastlæggelse af anskaffelses- og afståelsestidspunkter.
I afsnit S.G.2.6 Forskellige afståelses- og erhvervelsessituationer omtales en række afståelsessituationer nærmere med henblik på fastlæggelse af afståelsessum og -tidspunkt.
I visse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvorvidt en transaktion eller ændring i selskabets forhold er at ligestille med afståelse.
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked SKM2003.425.LR fastslået, at der vil ske en skattepligtig erhvervelse, jf. SL (statsskatteloven) § 4, hver gang en andelshavers ejerandel forøges, og en skattepligtig afståelse, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, hver gang en andelshavers ejerandel formindskes. Af andelsselskabets vedtægter ville det fremgå at andelshavernes ejerandele løbende skulle reguleres, således at ejerandelene afhang af andelshavernes omsætning med selskabet. | 
