| Fastlæggelsen af afståelsestidspunktet kan være afgørende for, i hvilket indkomstår beskatningen foretages. Endvidere kan afståelsestidspunktet have betydning i forbindelse med ikrafttrædelsesregler for ny lovgivning. Erhvervelsestidspunktet kan have betydning for anvendelsen af overgangsregler i forbindelse med ny lovgivning. Slutteligt har afståelsestidspunktet i kombination med erhvervelsestidspunktet betydning for fastlæggelsen af ejertidens længde i de tilfælde, hvor ejertidens længde er afgørende for beskatningen af fortjenesten eller tabet.
Det, der er afgørende for fastlæggelsen af erhvervelses- og afståelsestidspunkterne er, hvornår der foreligger endelig og bindende aftale om erhvervelsen, henholdsvis afståelsen. Se SKM2001.126.HR, hvor Højesteret af de grunde, der var anført af landsretten tiltrådte dennes afgørelse, om hvorvidt to skatteyderes anparter alle kunne anses for erhvervet ved selskabets stiftelse i 1990. Situationen var, at to brødre sammen med en tredje bror og et af de tre brødre i fællesskab ejet selskab B.i.1990 stiftede selskabet A. Hver af de tre brødre ejede nominelt 22.000 kr., mens selskabet B ejede nominelt 24.000 kr. Den 1. september 1994 overdrog den tredje bror sin anpartspost til de to øvrige. Samtidig overdrog selskabet B hele sin anpartspost til den ene bror. Den 30. september 1994 blev der i selskabet gennemført en kapitaludvidelse på nominelt 1.000 kr. til kurs 260.000. Ultimo 1994 sælger de to brødre deres anparter i A, hvorved de realiserer et tab. Vestre Landsret fandt, at de anparter, der er erhvervet den 1. september 1994 også skattemæssigt må anses for anskaffet på dette tidspunkt. Anparterne der er erhvervet ved kapitalforhøjelsen skal i medfør af dagældende ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 6, stk. 4 anses for erhvervet på tidspunktet for moderanparterne, henholdsvis den 1. juli 1990 og 1. september 1994. Anparterne måtte således fordeles forholdsmæssigt i relation til fastlæggelsen af anskaffelsestidspunktet.
I SKM2004.468.ØLR drejede sagen sig om afståelsestidspunktet for en aktiepost, hvortil der var indgået en køberet. Selskabet havde i 1999 sammen med to andre aktionærer solgt 75 pct. af aktiekapitalen i et it-selskab og havde samtidig aftalt med det købende selskab, at dette selskab i perioden 1/8 2001 til 31/4 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve de resterende aktier for 92 mio. kr. Det var endvidere aftalt, at såfremt køberetten ikke blev udnyttet, havde selskabet ret til at sælge aktierne til det købende selskab for 121 mio. kr. Efter aftalen var selskabet afskåret fra at disponere over aktierne i strid med køberetten. Under henvisning til den kombinerede købe- og salgsret samt den betydelige prisforskel på de to rettigheder fandt landsretten, at det i 1999 måtte have været klart for parterne, at køberetten ville blive udnyttet af det købende selskab. Retten fandt herefter, at aktierne i skattemæssig henseende var afstået i 1999. Da selskabet i 1999 havde ejet aktierne i mindre end 3 år, var avancen skattepligtig.
Se endvidere SKM2002.399.VLR, hvor afståelsestidspunktet blev udskudt som følge af uenighed om teksten i en deponeringsaftale.
I SKM2008.825.BR var spørgsmålet, om der var indgået en endelig bindende aftale om overdragelse af en aktiepost i 2000, således som sagsøgeren hævdede, eller først i 2001. Det var oplyst over for Landsskatteretten, at der ikke forelå en skriftlig aktieoverdragelsesaftale, og den bank, hvor aktierne lå i depot, havde erklæret, at aktierne var solgt i 2001. Der forelå endvidere en række uklarheder, bl.a. med hensyn til, hvad forskellige pengeoverførsler mellem parterne vedrørte. Senere blev der fremlagt en aktieoverdragelsesaftale, der var dateret i december 2000. Bl.a. på baggrund af parternes samstemmende forklaringer anså retten det for godtgjort, at aftalen var indgået i december 2000.
I SKM2008.759.SR, som vedrørte en optionsaftale som både indeholdt en køberet og en salgsret vedrørende aktierne i et driftsselskab, bekræfter Skatterådet, at i den konkrete sag kan det ikke anses for givet, at optionsaftalerne ville blive udnyttet, og der er intet i de givne oplysninger, der indicerer, at optionsaftalerne reelt skulle være salgsaftaler. Der må således anses at have været en reel mulighed for, at optionsaftalerne ikke ville blive udnyttet. Overdragelsen af aktierne kan derfor først anses for at være sket på det tidspunkt, hvor retten blev udnyttet.
Se endvidere SKM2008.803.SR, hvor Skatterådet bekræfter, at en endelig og bindende aftale om overdragelse af aktier/aktiviteter i skattemæssig henseende tidligst er indgået, når visse nærmere angivne betingelser er opfyldt. Skatterådet bekræfter endvidere, at en eventuel overdragelse af aktier i en butik i henhold til en indgået købe- og salgsret først anses for sket på det tidspunkt, hvor retten måtte blive udnyttet. Se tilsvarende SKM2008.837.SR.
I SKM2009.766.ØLR fandt landsretten, at det på tidspunktet for en optionsaftales indgåelse var usandsynligt, at ingen af parterne ville udnytte en af optionerne således, at G1 Scandinavia ville eller skulle købe aktierne. Herefter er det berettiget at skattemyndighederne har lagt til grund, at aktierne blev afstået på tidspunktet for indgåelsen af optionsaftalen den 12. juli 2000, på hvilket tidspunkt H2 ApS ikke havde ejet aktierne i 3 år. Det forhold, at købesummen ville blive ca. 2,5 % lavere, hvis aktierne blev handlet i overensstemmelse med salgsoptionen sammenholdt med købsoptionen, eller optionsaftalernes principper for fastlæggelse af købesummen i øvrigt, medførte ikke en sådan usikkerhed om, at en af optionerne ville blive udnyttet, at dette kunne føre til et andet resultat.
>I SKM2010.259.BR afstod H1 A/S aktier den 28. februar 2003 på vilkår om vederlag i form af enten 660.000 stk. aktier i det købende selskab eller kursværdien af 660.000 stk. aktier i det købende selskab på betalingstidspunktet. Vederlaget i form af aktier eller penge skulle erlægges inden for en periode på et år, og køber havde bestemmelsesretten både med hensyn til betalingstidspunkt/leveringstidspunkt inden for denne termin og med hensyn til valget af vederlagsform (aktier/penge). Køber valgte at erlægge vederlaget med 660.000 stk. aktier ved udløbet af terminen efter et år, og H1 A/S videresolgte kort efter de pågældende aktier. Det var værdien af de 660.000 stk. aktier på aftaletidspunktet den 28. februar 2003 - og ikke den væsentligt højere værdi på leveringstidspunktet den 28. februar 2004 - der skulle lægges til grund som anskaffelsessum ved avanceopgørelsen efter videresalget. Retten lagde afgørende vægt på, at H1 A/S bar kursrisikoen i terminsperioden.<
Ejer en aktionær aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede, "FIFO-princippet", jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 5. Efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2 medregnes aktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, først efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.
Denne såkaldte først ind - først ud - regel er obligatorisk. Se nærmere om reglen afsnit S.G.5.1 Hvilken aktie anses for afstået? (First in-first out).
Landsskatteretten har i SKM2005.425.LSR og SKM2006.60.LSR (af 9.9.2005 og 9.12.2005) truffet afgørelse om beskatning ved afståelse af tegningsretter og aktier, erhvervet på baggrund af tegningsretter, der er tildelt ansatte som vederlag fra arbejdsgiveren. Se SKAT-meddelelse af 21.12.2007 (SKM2007.948.SKAT) om genoptagelse af skatteansættelser på grund af afgørelserne fra Landsskatteretten om retserhvervelsestidspunktet.
Vedrørende erhvervelsestidspunktet for tegningsretter og aktier, erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, henvises i øvrigt til afsnit S.G.5.2 Realisationsprincippet eller lagerprincippet. |
