S.G.2.4 Faktiske anskaffelses- og afståelsessummer

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt. Ved succession indtræder erhververen dog i overdragers skattemæssige stilling, herunder den oprindelige anskaffelsessum.

Det følger af SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR, at advokat- og revisorudgifter, der i relation til aktier kan indgå i avanceopgørelsen alene er de udgifter, der angår berigtigelse og gennemførelse af aktiehandlen, herunder udgifter til udfærdigelse af transportpåtegninger, noteringer og anmeldelser.

Derimod kan øvrige revisor- og advokatudgifter, der angår bistand i form af undersøgelser, rådgivning, deltagelse i forhandlinger og udfærdigelse af kontrakter ikke anses for tillæg til købesummen og kan dermed ikke medregnes i avanceopgørelsen. Se SKM2008.595.LSR med konkrete eksempler på udgifter, der ikke kan tillægges aktiernes anskaffelsessum.

Det er SKATs opfattelse, at praksis jf. SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR om advokat- og revisorudgifter finder tilsvarende anvendelse på udgifter til andre rådgivere mv. Det afgørende for, at en udgift kan anses for at være en handelsomkostning i relation til ABL (aktieavancebeskatningsloven), er den nære tilknytning til berigtigelse og gennemførelsen af aktiehandlen, fx rådgiverbistand til overførsel af beløb eller iagttagelse af sikringsakt. Øvrige udgifter, fx til rådgivning, kan ikke anses for handelsomkostninger i relation til ABL (aktieavancebeskatningsloven).

I de tilfælde, hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et erhvervelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant (f.eks. ved anvendelse af indgangsværdier i medfør af den tidligere ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, se nugældende ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 1, eller i medfør af overgangsregler, der giver adgang til anvendelse af indgangsværdier, og ved opgørelsen af kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier), tillægges omkostningerne ved erhvervelsen ikke kursværdien af aktierne. De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er udgifter til eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle advokat- og revisorudgifter forbundet med købet eller salget. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL (ligningsloven) § 8, stk. 3 eller SL (statsskatteloven) § 6 a.

I SKM2009.693.SR kunne spørgers betaling af en fast, månedlig ydelse på 3.333,33 kr. til sin bank vedrørende aktiehandler ikke anses som fradragsberettigede handelsomkostninger ved opgørelsen af aktieavancen, da beløbet i det væsentligste var betaling for forskellige rådgivningsydelser, rapporter og adgang til realtidskurser mv., samt udstedelse af betalingskort / kreditkort. Spørger fik i stedet et skønsmæssigt tillæg til anskaffelsessummen (fradrag i afståelsessummen) for kurtage.

TfS 1998, 252 ØLD hvor skatteyder havde påtaget sig en konkurrenceklausul i forbindelse med aktiesalg. Østre Landsret hjemviste sagen til ligningsmyndigheden til nedsættelse af den almindelige skattepligtige indkomst og til forhøjelse af den særlige indkomst vedrørende hans andel af vederlaget for at påtage sig konkurrenceklausulen.

TfS 1994, 110 LR. Ved overdragelse af K's aktier i D A/S til A AB blev K tilbudt et kontant beløb for aktierne på salgstidspunktet og dernæst et beløb udbetalt efter 2 år afhængig af virksomhedens resultat i denne periode. Ligningsrådet fandt, at det overskudsafhængige beløb skulle anses som betaling for aktierne og derfor beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler på afståelsestidspunktet.

Se endvidere TfS 1998, 404 LR, hvor købesummen for aktierne i et selskab skulle betales med et kontant beløb på salgstidspunktet og et årligt beløb i 2 år efter salgstidspunktet. Ligningsrådet fandt, at såvel det ved salget kontant erlagte beløb som de 2 efterreguleringer var omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

SKM2009.318.HR: En bestemmelse om sikkerhedsstillelse, som var indeholdt i en aftale om salg af aktierne i et aktieselskab, blev anset som en regulering af salgssummen for aktierne. Det beløb, som blev betalt i henhold til sikkerhedsstillelsen, skulle derfor i relation til aktieavancebeskatningsloven indgå som en reducerende faktor i beregningen af størrelsen af den avance, som sælgerne opnåede på aktierne. I forbindelse med frigivelsen af sikkerheden modtog sælgerne af aktierne en fordring på tredjemand, og kursværdien heraf måtte indgå som en avanceforhøjende faktor. Ved opgørelsen efter kursgevinstlovens § 26, stk. 1, af gevinst eller tab på den tiltransporterede fordring, var det kursværdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet, der skulle lægges til grund som anskaffelsessum. Da det ikke var godtgjort, at værdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet oversteg det provenu, som efterfølgende indkom på fordringen, fandt Højesteret, at der ikke var noget fradragsberettiget tab herpå. Landsrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet.

Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se LSRM 1976, 76 LSR.

Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt i forbindelse med salget, se LSRM 1976, 174 LSR. Se i øvrigt SKM2001.486.VLD, hvor landsretten ikke fandt det bevist, at der var indgået en retlig bindende aftale om efterregulering af købesummen for aktier overdraget i 1990. Retten fandt alene bevist, at spørgsmålet om en evt. efterregulering havde været genstand for drøftelse mellem parterne.