Afgørelser, hvor fradrag som vedligeholdelsesudgift er blevet anerkendt: Udgifter til ændring af el-installationen i en udlejningsejendom som følge af, at gasforsyningen i kommunen var under afvikling, kunne fradrages, da ændringen ikke tilførte ejendommen nogen forbedring, LSRM 1979, 40 LSR. Udgifter til ændring af installationer i forbindelse med overgang til naturgas kan fradrages i det omfang, de kan antages at være medgået til vedligeholdelse, herunder opsat vedligeholdelse. Det er herved forudsat, at der ikke betales ejendomsværdiskat. Anvendelse af nye og bedre materialer medfører ikke i sig selv, at udgifterne hertil helt eller delvis betragtes som ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter. I LSRM 1980, 38 LSR antog Landsskatteretten således, at en såkaldt kemitex-behandling af en ejendoms facader (en speciel plasticpudsbehandling) ikke kunne betragtes som forbedring, uanset tidligere vedligeholdelse af facaderne var sket med maling. Udgifter til tagreparationer er behandlet i LSRM 1958, 65 LSR (istandsættelse af mindre del af stråtag ansås fradragsberettiget) og i LSRM 1958, 66 LSR (udskiftning af stråtag med asbesttag. De 2 former for tagbeklædning var lige dyre, hvorfor fradrag anerkendtes) samt i UfR 1969, 220 ØLD (kun fradrag for den forringelse af taget, som var sket efter overtagelsen). Udgift til periodisk eftersyn og rensning af ejendoms oliefyr kan fradrages som vedligeholdelsesudgift. Udgifter i anledning af svamp i en ejendom kan fradrages. I et tilfælde, hvor svampeangrebet blev konstateret 3 måneder efter skatteyderens køb af ejendommen, kunne udgifterne i anledning af svampeangrebet ikke fradrages, da svampeangrebet måtte anses at have foreligget allerede ved skatteyderens køb af ejendommen. Udgift til udskiftning af et udslidt fast tæppe pålagt et betongulv i en gårdejers stuehus anset for en vedligeholdelsesudgift, LSRM 1982, 142 LSR. Ejeren af en bortforpagtet landbrugsejendom havde selv afholdt udgifter til rensning af dræningsanlægget, uagtet det påhvilede forpagteren at foretage rensningen. Landsskatteretten anså udgiften som en vedligeholdelsesudgift, der kunne fratrækkes ved ejerens indkomstopgørelse, idet udgiften var forårsaget af forpagterens undladelse af at opfylde den vedligeholdelsespligt, som påhvilede ham ifølge forpagtningskontrakten, jf. LSRM 1985, 3 LSR. Offentlige vandløb ejes i almindelighed af lodsejeren, og i sådanne tilfælde kan en lodsejers udgift til vedligeholdelse fradrages. Udgifter til rørlægning af åbne vandløb kan afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 27 om dræningsanlæg, såfremt skatteyderen er ejer af det pågældende vandløb. Et selskab var berettiget til som driftsomkostning at fradrage udgifter til vedligeholdelse og renovering af et vejanlæg, der ejedes af grundejerforeningen SKM2001.209.LSR. |