Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2010-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.B.5.2.1 Opgørelse af indkomsten under ordningen (KSL § 48 F, stk. 1)

En medarbejder kan vælge at blive beskattet under den særlige skatteordning, hvis betingelserne i afsnit D.B.5.1 Regler for at kunne anvende ordningen er opfyldt. Den indkomst, der kan beskattes i ordningen er

  • Vederlag i penge (A-indkomst ifølge KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1)
  • Den skattepligtige værdi af personalegoder, jf. LL (ligningsloven) § 16, der er gjort til A-indkomst ifølge KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 2.

Vederlag i penge omfatter pengeløn i henhold til ansættelseskontrakten i form af løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Værdi af fri kost og logi er ikke omfattet af ordningen. Efter gældende bestemmelser er det kun personalegoder i form af værdi af fri bil og multimedier, der er gjort til A-indkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 2, jf. BEK nr. 1247/2009 § 18, nr. 22 og nr. 41.

Hvis arbejdsgiveren afholder private udgifter for medarbejderen, fx boligudgifter, skolepenge m.v., indgår et tilsvarende beløb til beskatning under ordningen. Bortset fra værdi af fri bil og multimedier, beskattes personalegoder som skattepligtig almindelig indkomst, se afsnit D.B.5.2.2 Opgørelse af skattepligtig almindelig indkomst (KSL § 48 F, stk. 1, 2. og 5. pkt.).

A-skatten udgør 25 procent, med mindre medarbejderen har valgt beskatning med 33 procent. Se afsnit D.B.5.2.3 Valg af skatteprocent og periode (KSL § 48 F, stk. 2-4) om denne valgmulighed. Pligten til at betale skat af indkomst under den særlige skatteordning er endeligt opfyldt, når der er betalt A-skat og AM-bidrag af indkomsten. Der skal ikke indgives selvangivelse vedrørende indkomst under ordningen, jf. SKL (skattekontrolloven) § 2, stk. 1, nr. 7.

Der beregnes A-skat af indkomsten efter fradrag af AM-bidrag, obligatoriske udenlandske sociale bidrag, ATP og indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Se afsnit D.B.5.2.6 Udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag (KSL § 48 F, stk. 8) om obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Skatten kan ikke nedsættes med skatteværdien af personfradrag, jf. PSL (personskatteloven) § 10, stk. 4. Se afsnit D.B.5.2.7 Personfradrag, bundfradrag og underskudsfremførsel (PSL § 10, stk. 3-4, KSL § 48 F, stk. 9 og stk. 10).

Skattefri rejsegodtgørelse, der udbetales i henhold til LL (ligningsloven) § 9 A, og skattefri befordringsgodtgørelse, der udbetales i henhold til LL (ligningsloven) § 9 B, er fritaget for beskatning efter samme regler, som gælder ved almindelig indkomstbeskatning. Godtgørelser, der ikke er skattefri, beskattes under ordningen som løn i penge.

En medarbejder, der anvender den særlige skatteordning, er omfattet af bestemmelsen om arbejdsgiverbetalt befordring i LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7, i samme omfang som personer, der er omfattet af almindelig indkomstbeskatning.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, der anses for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er kun omfattet af den særlige skatteordning i det omfang, beløbene er skattepligtige. Beløb op til 8.000 kr. beskattes ikke, jf. LL (ligningsloven) § 7 U.

Bonus, der udbetales efter udløbet af perioden med beskatning under den særlige skatteordning, er skattepligtig almindelig indkomst, jf. TfS 1996, 822 TSS. Såfremt medarbejderens skattepligt er ophørt, eller medarbejderen er blevet hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst samtidig med at beskatning under ordningen er ophørt, og der er erhvervet ret til beløbet inden dette tidspunkt, kan en bonus beskattes under ordningen, jf. BEK nr. 1247/2009 § 22.

Bestyrelseshonorar m.v. samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul kan ikke beskattes under den særlige skatteordning, idet vederlaget ikke er omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1. Disse vederlag er A-indkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 2, jf. BEK nr. 1247/2009 § 18 nr. 1 og nr. 27.

Når medarbejderen har valgt beskatning efter den særlige skatteordning, er hele lønnen i penge samt eventuel værdi af fri bil og multimedier omfattet af ordningen, så længe medarbejderen er omfattet af den. Medarbejderen kan ikke modtage løn i penge eller i form af fri bil og multimedier uden for ordningen fra samme arbejdsgiver, så længe ordningen anvendes.

Fradrag

Den indkomst, der beregnes A-skat af under den særlige skatteordning, kan ikke nedsættes med nogen form for fradrag, jf. KSL (kildeskatteloven) § 48 F, stk. 1, nr. 4. Det gælder fx udgifter til befordring og kost og logi, flytteudgifter, udgifter til dobbelt husførelse, indbetalinger til privattegnede pensionsordninger, fagforening, bidrag til A-kasse, herunder efterløn, samt øvrige lønmodtagerudgifter.

Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel heller ikke fratrækkes i øvrig indkomst, der er omfattet af almindelige skattepligt, jf. § 48 F, stk. 1, 5. pkt. Se afsnit D.B.5.2.2 Opgørelse af skattepligtig almindelig indkomst (KSL § 48 F, stk. 1, 2. og 5. pkt.).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.