A.F.3.1.2 Befordringsfradragsjustering for lavindkomster | LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 4 medfører, at personer med lavere arbejdsindkomster gives et forhøjet fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er skattemyndighederne, der beregner forhøjelsen af fradraget, og fradraget vil fremgå af årsopgørelsen. I henhold til bestemmelsen gives skattepligtige med en indkomst i 2010 på under 248.700 kr.et yderligere fradrag på 25 pct af det normale befordringsfradrag, dog højst 6.000 kr. For lønmodtagere med en indkomst over 248.700 kr. aftrappes procentsatsen og maksimumbeløbet for hver 1.000 kr., som indkomsten overstiger dette beløb med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2 pct, således at muligheden for et justeret befordringsfradrag bortfalder ved 298.700 kr.
Bestemmelsen omfatter alle skattepligtige, der kan foretage det almindelige fradrag for befordringsudgifter mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter stk. 1-3. Bestemmelsen omfatter således lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere m.fl. Bestemmelsen omfatter også lønmodtagere, som har udgifter til erhvervsmæssig befordring efter LL (ligningsloven) § 9 B, og som efter reglerne skal foretage fradrag herfor efter LL (ligningsloven) § 9 C.
Justeringen af befordringsfradraget beregnes på grundlag af den befordring, som kan fradrages i medfør af stk. 1-3 i den skattepligtige indkomst. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 8, stk.1, litra a, b, d og e, og § 10 samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. >og 3.< ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barselsdagpenge efter barselsloven bortset fra dagpenge, der erstatter B- indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. Den indkomst der danner grundlag for beregning af justering af befordringsfradraget, opgøres således med udgangspunkt i de samme regler, som gælder for beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Den indkomst, der anvendes ved beregning af justering af befordringsfradraget, er den skattepligtiges helårsindkomst.
Indkomstbeløbet i LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 4, reguleres efter personskattelovens § 20. |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|