A.C.3.3.2 Skattebegunstigede ordninger oprettet i udlandet, § 53 B | Som et led i bestræbelserne på at skabe symmetri i beskatningen af pensionsordninger, således at fradrag for indbetalinger modsvares af skat af udbetalinger, mens ikke-fradragsberettigede ordninger ikke skal beskattes ved udbetaling, er der indsat en bestemmelse i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, der omfatter visse udenlandske skattebegunstigede ordninger. Det er i bestemmelsen fastsat, at der ikke er fradragsret henholdsvis bortseelsesret i Danmark for præmier og bidrag til de omfattede ordninger, jf. § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 2. Afkast af disse ordninger indgår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 5. Til gengæld er udbetalinger fra ordningerne indkomstskattepligtige, § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 6. |
Hvilke ordninger | Følgende ordninger er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 1:- livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1,
- pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1,
- syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede, samt
- udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.
Det bemærkes, at afdækkede ordninger i f.eks. pensionsfonde medregnes under de i stk. 1, nr. 2, nævnte pensionskasseordninger. For at være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B er der endvidere krav om, at ordningen skal være oprettet, mens forsikringstageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark eller mens forsikringstageren var fuldt skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 2. Endvidere skal den pågældende ordning have været skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig på indbetalingstidspunktet. Det er således en forudsætning, at præmien eller indbetalingen rent faktisk er fradraget fuldt ud i positiv indkomst i den pågældende stat i overensstemmelse med skattelovgivningen i denne stat. Er ordningen oprettet i ansættelsesforhold, må indbetalingerne ikke være medregnet i den forsikredes skattepligtige indkomst på indbetalingstidspunktet ligeledes i overensstemmelse med den pågældende stats skattelovgivning, jf. § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 3. Det påhviler skatteyderen at dokumentere, at betingelserne er opfyldt. |
Indkomst- skattepligtigt afkast | Afkast af ordningerne, herunder renter og bonustilskrivninger, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 5. Derimod skal udbetalinger fra ordningerne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 6. Er der tale om ordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger, som er karakteriseret ved sumudbetalinger, og sker udbetaling fra den udenlandske ordning på vilkår svarende til de, der er en forudsætning for, at danske ordninger kan udbetales til lav afgiftssats (40 pct.), dvs. at udbetaling enten sker ved ejerens (forsikringstagerens) fyldte 60. år, invaliditet, livstruende sygdomeller død, skal udbetalingen fra den udenlandske ordning imidlertid kun medregnes i indkomstopgørelsen med 75 pct. af sin værdi. I det omfang udbetalingerne modsvares af indbetalinger foretaget efter, at forsikringstageren (den pensionsberettigede) blev skattepligtig respektive hjemmehørende i Danmark, og som af den grund ikke har kunnet fradrages eller bortses fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 4, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A. stk. 2, skal udbetalingerne ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 6. Modregning sker først med indbetaling, der er foretaget i perioden efter, at vedkommende er blevet skattepligtig respektive hjemmehørende i Danmark. |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|