Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.4 Ændring af opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag efter de inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende regler

Den følgende beskrivelse omhandler de frister, der var gældende inden vedtagelsen af de ændrede regler med lov nr. 410 af 2. juni 2003. Disse hidtidige regler finder fortsat anvendelse, hvis en anmodning om genoptagelse af en bidragsopgørelse er indgivet inden den 12. marts 2003, eller hvis myndighederne har varslet foretagelse eller ændring af en bidragsopgørelse inden den 12. marts 2003. I det omfang anmodning om genoptagelse eller myndighedernes varsling om foretagelse eller ændring af en bidragsopgørelse er indgivet, henholdsvis iværksat fra og med den 12. marts 2003, vil de hidtidige fristregler gælde i det omfang de stiller de bidragspligtige gunstigere end reglerne som ændret med lov nr. 410 af 2. juni 2003, forudsat der er tale om indkomstår inden 2000. Selv om en anmodning om genoptagelse er indgivet fra og med den 12. marts 2003, vil de med lov nr. 410 af 2. juni 2003 ændrede regler alligevel ikke finde anvendelse, hvis der inden den 12. marts 2003 er indgivet en tilsvarende anmodning på samme grundlag. Det er præciseret i bemærkningerne til ændringsloven, at den omstændighed, at genoptagelsesreglerne er ændret, ikke i sig selv udgør et nyt eller ændret grundlag for en anmodning om genoptagelse.

Vedrørende de inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende regler om frister for ændring af bidragsopgørelser bemærkes, at de almindelige ansættelsesfrister i de dagældende regler i SSL også finder anvendelse på bidragsopgørelser. En ændring af en skatteansættelse kan have afledede virkninger for den skattepligtiges bidragsopgørelse. I de tilfælde, hvor ændringen af skatteansættelsen foretages efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 34, er der efter den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende § 15, stk. 2 i AMFL og i ATP-lovens § 17f, stk. 1 hjemmel til at foretage konsekvensændringer i bidragsopgørelsen. I den omvendte situation, hvor en ændret bidragsopgørelse bevirker en ændring af skatteansættelsen, er der hjemmel til at gennemføre konsekvensændringen i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 1. Der er således symmetri mellem adgangen til ændring af den skattepligtige indkomst som følge af en ændring af bidragsgrundlaget og omvendt. Der henvises til afsnit G.3.1.1.1.

Opgørelser om arbejdsmarkedsbidrag kan, såfremt reglerne inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 anvendes, alene genoptages efter reglerne i den dagældende SSL § 34, jf. den dagældende AMFL § 15, stk. 2. Der henvises til afsnit G.3.1.1.2.

Som følge af, at der i de inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende regler ikke er henvist til den dagældende SSL § 35 kan en opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, der behandles efter de hidtidige regler, ikke genoptages efter udløbet af fristerne i den dagældende SSL § 34, bortset fra tilfælde, hvor genoptagelse og ændring er en følge af, at skatteansættelsen er ændret. Henvisningen i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende AMFL § 15, stk. 2, til den dagældende bestemmelse i SSL § 34 gælder for indkomstår 1997 og senere. For indkomstår før 1997 gælder imidlertid reglerne om genoptagelse i henhold til den inden den 1. juli 1999 gældende SSL § 4, stk. 1. Vedrørende disse indkomstår er der ligeledes ikke mulighed for at få tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af bidragsopgørelsen efter den dagældende SSL § 4, stk. 2. Endelig bemærkes, at for tiden inden gennemførelsen af lov nr. 988 af 22. nov. 1996 var der slet ingen henvisning til skattestyrelseslovens fristregler, således at genoptagelse var reguleret af de almindelige frister om formueretlig forældelse, jf. afsnit N.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.