A. Skatte- og afgiftsmyndighedernes organisation, opgaver og kompetencefordeling | Lovreglerne om myndighedernes organisation på told-, skatte- og afgiftsområdet findes i skatteforvaltningsloven (SFL (skatteforvaltningsloven)), jf. bekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005 af lov nr. 427 af 6. juni 2005 med den ændring, der følger af § 4 i lov nr. 544 af 24. juni 2005.
SFL (skatteforvaltningsloven) har med enkelte undtagelser haft virkning fra den 1. november 2005.
|
Terminologi | Med SFL (skatteforvaltningsloven), der har skabt en enhedsforvaltning på skatte- og vurderingsområdet, er der grundlag for at foretage en justering af den hidtidige terminologi i skattelovgivningen. Nedenfor følger en præcisering af nogle af de begreber, der anvendes i SFL (skatteforvaltningsloven).
|
Skat | Begrebet skat anvendes i samme betydning som i grundlovens § 43. Begrebet omfatter herefter enhver form for skat, dvs. indkomstskat, told, arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter, lønsumsafgift, boafgift, ejendomsværdiskat, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og andre retlige ydelser til det offentlige.
|
Skattepligt | Begrebet skattepligt anvendes om en fysisk eller juridisk person, som har pligt til at betale skat her til landet. Begrebet anvendes også om sådanne personer, der har krav på at få refunderet skat her fra landet (godtgørelse).
|
Ansættelse | Begrebet ansættelse anvendes om en beløbsmæssig opgørelse, uanset om opgørelsen vedrører en enkeltstående disposition eller en periode.
|
Skatteansættelse | Begrebet skatteansættelse (ansættelse af skat) anvendes såvel om opgørelse af grundlaget for skatteansættelsen som om beregningen af den skat, som dette grundlag fører til, herunder fastsættelse af afgiftstilsvar.
|
Skattemyndighederne | Begrebet skattemyndighederne anvendes som en samlebetegnelse for told- og skatteforvaltningen (SKAT), Skatterådet, skatteankenævn, Spillemyndigheden, Spilleankenævnet og vurderingsmænd efter lov om registeringsafgift af motorkøretøjer og Landsskatteretten.
|
SKAT | Begrebet told- og skatteforvaltningen (SKAT) anvendes om den del af forvaltningen af lovgivning om skat og ejendomsvurdering, der ikke er særligt lovreguleret. Begrebet omfatter således ikke Skatterådet, skatteankenævn, vurderingsankenævn, Spillemyndigheden, Spilleankenævnet, vurderingsmænd efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer og Landsskatteretten.
|
Ansættelse af indkomstskat | Begrebet ansættelse af indkomstskat anvendes som udgangspunkt om opgørelse af enhver form for skat, der opgøres på grundlag af en indkomst. Begrebet anvendes således bl.a. om pensionsafkastbeskatning, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat og gaveafgift, men ikke om bl.a. boafgift, ejedomsværdiskat og afgift efter pensionsbeskatningsloven. Men der kan være fastsat fravigende regler i den enkelte skattelov.
|
Afgørelse | Begrebet afgørelse anvendes om en retsakt, dvs. en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende tilfælde. |
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
| |