Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.9.2.1 Intet skifte

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår dødsboet kan afvikles uden skifte.

Afsnittet indeholder:

  • Boudlæg uden skiftebehandling (tidligere benævnt begravelsesudlæg)
  • Udlæg til en længstlevende ægtefælle
  • Uskiftet bo
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Boudlæg uden skiftebehandling

Hvis værdien af dødsboets aktiver ikke overstiger 40.000 kr. (2012-niveau), efter fradrag af

  • rimelige udgifter til begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver og
  • retsafgifter og
  • af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde,

 kan aktiverne udlægges uden skiftebehandling til den, som efter skifterettens skøn er

  • afdødes nærmeste efterladte
  • eventuelt til en institution (plejehjemmet), som afdøde havde tilknytning til
  • til den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen
  • til en kommune, eller
  • til statskassen.

Se DSL §§ 18, stk. 1, og 19, stk. 1.  Beløbsgrænsen reguleres hvert år pr. 1. januar. Se DSL § 21.

Beløbsgrænsen kan dog under ganske særlige omstændigheder forhøjes. Se DSL § 18, stk. 2. Der tænkes især på boer med et større antal kreditorer, hvor udgifterne til en egentlig bobehandling vil overstige boets overskud, selv om dette overskud overstiger beløbsgrænsen.

Udlægsmodtageren bliver ved udlægget ejer af de aktiver, der er omfattet af udlægget. Modtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men bliver ved udlægget forpligtet til af boets midler at dække udgifterne ved begravelsen og bobehandlingen. Se DSL § 19, stk. 2.

Hvornår foretages der skatteansættelse?

Hvis der er tale om, at afdøde ved dødsfaldet 

  • var enlig,
  • var separeret eller
  • efterlader sig en ægtefælle, der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet

foretages der ingen skatteansættelse vedrørende det seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet eller vedrørende mellemperioden. Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet, der ikke er forfalden til udbetaling ved dødsfaldet, udbetales ikke. Se DBSL § 77, stk. 1.

Hvis der er tale om, at afdøde ved dødsfaldet

  • var gift
  • ikke var separeret
  • samlevede med ægtefællen ved udgangen af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet,

foretages der skatteansættelse vedrørende afdødes seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet efter de almindelige regler herom . Den længstlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for dødsfaldet, udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om boet. Se DBSL § 78, stk. 1.

Skifteretten kan genoptage et bo eller omgøre en beslutning eller kendelse, når det findes påkrævet. Genoptagelsen eller omgørelsen kan betinges af, at der helt eller delvist stilles sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet hermed. Se DSL § 103.

Genoptagelse vil fx kunne være relevant, hvis der fremkommer yderligere aktiver eller passiver. Se DSL § 103, stk. 1, nr. 1. I så fald er det kun de nye aktiver og passiver, der indgår i boet. De allerede udleverede aktiver skal derfor ikke retur til boet, medmindre der foreligger urigtige oplysninger.

Udlæg til en længstlevende ægtefælle

Udlæg af et bo til en længstlevende ægtefælle kan finde sted, hvis

  • ægtefællen,
  • ægtefællens værge eller
  • ægtefællens skifteværge

fremsætter anmodning derom, og

  • der efter § 11, stk. 1-3, i arveloven samt § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger intet bliver at udlodde til andre arvinger og
  • ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser.

Se DSL § 22, stk. 1.

Selv om ægtefællen har påtaget sig gælden efter DSL § 22, stk. 1, kan denne ægtefælle "bakke ud" af forpligtelsen. Hvis man nemlig efterfølgende antager, at boet er insolvent, kan den pågældende ægtefælle eller kreditor i boet anmode skifteretten om at tage boet under egentlig behandling ved en bobestyrer.

Finder skifteretten, at boet er insolvent, og opfylder ægtefællen sin forpligtelse til at tilbagelevere det modtagne eller tilsvare berigelsen, frigøres ægtefællen fra hæftelsen uanset DSL § 22. Se DSL §§ 69 og 104.

Bestemmelsen i DSL § 69 gælder, selv om der har været fuldstændigt særeje i ægteskabet. Det er kun den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner, som kan påberåbe sig bestemmelsen. En samlever, arvinger eller kreditorer kan ikke gøre dette.

Hvis boet er insolvent, og den længstlevende ægtefælles gæld overstiger vedkommendes aktiver, kan hensynet til boets kreditorer føre til, at boet ikke udleveres til den længstlevende ægtefælle. Se fx U. 2007.876.Ø

Uskiftet bo

Ved et dødsfald er det den afdøde ægtefælles boslod, dvs. den del af fællesboet, der tilhørte afdøde, som skal skiftes. Se arvelovens kapitel 4 for reglerne om dette.

En længstlevende ægtefælle er efter arveloven §§ 17 og 18 berettiget til at overtage fællesboet uden at skifte med de fælles livsarvinger, hvis solvens- og myndighedsbestemmelserne i arveloven §§ 19 og 20 er opfyldte. Se dog undtagelserne i arveloven § 23, stk. 2-6. Hvis afdøde har efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med disses samtykke.

En begæring om boets udlevering skal fremsættes over for skifteretten. Se arveloven §§ 20 og 21.

Virkningerne af, at et bo udleveres til uskiftet bo, er, at det uskiftede bo undergives den længstlevende ægtefælles rådighed, uden at der skal udredes arv til de fælles livsarvinger. Se arveloven § 24.

Hvis der ikke er livsarvinger, kan den længstlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo. Se arveloven §§ 17 og 18 modsætningsvis.

En længstlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, er berettiget til at skifte når som helst. Ved indgåelse af nyt ægteskab skal der dog altid skiftes. Se arveloven § 26.

Uskiftet bo omfatter kun fælleseje, dvs. at et eventuelt særeje skal skiftes. Hvis der er fuldstændigt særeje, kan den længstlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo.

Hvis der er tale om, at ægtefællerne ved ægtepagt har aftalt et såkaldt skilsmissesæreje, hvor der er formuefællesskab ved dødsboskifte, kan den længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo.

Hvis der er tale om, at særejet er aftalt efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 28, stk. 1, nr. 2, hvor der er fuldstændigt særeje, kan den længstlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.5.3 Særeje om skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Hvordan hæfter de efterladte?

Den længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, bliver personligt ansvarlig for førsteafdødes forpligtelser. Se arveloven § 25. Den længstlevende ægtefælle hæfter derfor ikke kun med boets midler, men også med, hvad den pågældende selv ejer eller senere måtte erhverve. Se arveloven § 23.

Den længstlevende ægtefælle hæfter også for den afdødes

Se DBSL § 88, stk. 2.

Den længstlevende ægtefælle hæfter ikke for afdødes mellemperiodeskat og dødsboskat, da ægtefællen efter DBSL § 59 indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

Livsarvingerne hæfter ikke for førstafdødes gæld, og de har ingen rådighed over det uskiftede bo.

Den længstlevende ægtefælle kan udøve "en ejers rådighed" over boet, men rådigheden er dog ikke ganske fri. Hvis der sker misbrug, fx urimeligt forbrug eller der ydes gaver, som står i misforhold til det uskiftede bos formue, kan enhver af arvingerne kræve skifte eller kræve vederlag. Se arveloven § 29 og 30.

Er der ydet gaver, der står i misforhold til boets formue, og var gavemodtageren i ond tro ved modtagelsen, kan der desuden blive tale om omstødelse af gavegivelsen. Se arveloven § 31.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt eventuelt tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

U.2007.876.Ø

Der var tale om en sag, hvor manden begærede den afdøde hustrus bo udlagt til sig efter DSL § 22, subsidiært udleveret til privat skifte.

Da boet efter hustruen imidlertid måtte antages at være insolvent, og da mandens gæld oversteg hans aktiver, blev mandens begæringer dog ikke taget til følge.

Boet blev i stedet udleveret til behandling ved bobestyrer.

 
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.