Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

G.A.3.4.1.3.2.3 Gældsstyrelsen som konkursrekvirent

Indhold

Afsnittet handler om forhold og de formelle regler, der skal iagttages, når Gældsstyrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed indgiver konkursbegæring. 

Afsnittet indeholder:

  • Selvmøderordning
  • Gældsstyrelsens Advokatpanel
  • Inkassoloven
  • Forkyndelse og indkaldelse til møde
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Selvmøderordning

Restanceinddrivelsesmyndigheden forbereder selv de fleste konkurssager, ligesom det er den, der indgiver konkursbegæringen og møder i Skifteretten. Restanceinddrivelsesmyndigheden møder dog kun selv i de sager, der vurderes som ukompliceret, dvs. sager hvor der ikke formodes at være indsigelser mod grundlaget for konkursen.

I de sager, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer sagen som kompliceret, får den bistand til indgivelse af konkursbegæringen af Kammeradvokaten. Kammeradvokaten foretager en vurdering af insolvensbetingelserne og varetager restanceinddrivelsesmyndighedens interesse under behandlingen i skifteretten.

Gældsstyrelsens Advokatpanel

Restanceinddrivelsesmyndigheden har i 2019 etableret et panel af advokater, der er villige til at påtage sig opgaven som kurator i de konkursboer, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden er konkursrekvirent.

På baggrund af en turnusordning i de enkelte retskredse vælger restanceinddrivelsesmyndigheden den advokat, der skal indstilles som kurator. Hvis sagen vurderes at kræve særlige kundskaber, kan turnusordningen dog fraviges.

På restanceinddrivelsesmyndighedens hjemmeside fremgår hvilke advokater, der er optaget i panelet.

Inkassoloven

Kammeradvokatens virksomhed er omfattet af inkassoloven. Der skal være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, inden Kammeradvokaten iværksætter yderligere inddrivelsesskridt. Se inkassolovens § 10. I forbindelse med indgivelse af konkursbegæring indebærer dette, at en påkravsskrivelse som hovedregel skal være sendt til skyldneren, inden der foretages videre skridt i retning af konkurs. 

Kammeradvokaten skal i påkravsskrivelsen give skyldneren en frist på mindst 10 dage til at indfri fordringen, inden han foretager sig videre i relation til en konkurs. Påkravsskrivelsen skal bl.a. indeholde de nødvendige oplysninger for at kunne bedømme fordringen, dvs.

  • specifikation af hovedstol
  • forfaldne renter og
  • påløbne og mulige kommende inkassoomkostninger

Undladelse af at afgive påkrav

Der er mulighed for at se bort fra kravet om påkravsskrivelse og indfrielsesfrist, hvis det må antages, at opfyldelse af kravet vil medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ikke vil kunne inddrives. Se inkassolovens § 11. Bestemmelsen gælder kun retslige skridt som fx konkursbegæring. 

Et eksempel kunne være, at en konkurs er nødvendig for at sikre mulighederne for omstødelse eller iværksætte tiltag, der er nødvendige, for at kurator kan fastlåse aktiver eller foretage undersøgelser til brug for en underretning efter konkurslovens § 110, stk. 4. 

Efter omstændighederne kan skifteretten give konkursrekvirenten en frist efter konkurslovens § 8 til at dokumentere, at betingelserne efter inkassolovens § 11 er opfyldt. Se UfR 1998.1232 VLR. 

Forkyndelse og indkaldelse til møde

Efter at fordringshaver har indgivet konkursbegæringen, lader skifteretten den forkynde for skyldneren, medmindre han på anden måde er blevet bekendt med begæringen. Se konkurslovens § 23, stk. 3. 

Samtidig med forkyndelsen indkaldes konkursrekvirenten og skyldneren med mindst en aftens varsel til et møde i skifteretten. Mødet skal så vidt muligt holdes inden tre dage fra konkursbegæringens modtagelse. Se konkurslovens § 23, stk. 2. 

Konkursbegæringen bortfalder, hvis fordringshaveren udebliver fra mødet i skifteretten. Se konkurslovens § 23, stk. 4. 

Udebliver skyldneren fra mødet, kan dette tillægges processuel skadevirkning, så fordringshaverens anbringender af skifteretten anses for rigtige. Skifteretten kan dog i stedet bestemme, at skyldneren skal fremstilles ved politiets foranstaltning. Se konkurslovens § 23, stk. 5. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

UfR 1998.1232 VLR

Landsretten fastslog, at skifteretten har mulighed for at give konkursrekvirenten en frist til at fremskaffe oplysninger om, hvorvidt betingelserne for anvendelse af inkassolovens § 11 er opfyldt.

Se konkurslovens § 8

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.