Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om lønindeholdelsesprocenten, samt hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden beregner denne.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten
• Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering
• Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten
• Den maksimale lønindeholdelsesprocent
• Den reducerede lønindeholdelsesprocent

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.2.9 Særskilt lønindeholdelse om særskilt lønindeholdelse, der beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden beregner den særskilte lønindeholdelse.

Regelgrundlag

Lønindeholdelse sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Lønindeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og lønindeholdelsesprocenten. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 4. Dette er sket i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsprocent på grundlag af skyldners betalingsevne ud fra tabeltrækket i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag, som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som

• afdragsprocenten efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1,
• ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestemmelse,
• divideret med samme nettoindkomst, efter at denne er reduceret med det årlige fradragsbeløb efter skattekortet, og
• ganget med det antal procent, som trækprocenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, 2. pkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har til brug for omregningen af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten brug for følgende oplysninger:

Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således:

Eksempel på omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten (Bemærk at eksemplet er lavet ud fra 2022-satser):

• Skyldners årlige A-indkomst (skattepligtig) er 193.469 kr.
• Skyldners nettoindkomst er 152.333 kr
• Afdragsprocenten er 5 procent (ikke forsørger)
• Skyldners trækprocent er 36 procent.
• Det månedlige skattekortfradrag er 6.597 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 6.597 kr. = 79.164  kr.
• Skyldners årlige trækgrundlag udgør herefter 114.305 kr (årlig A-indkomst på 193.469 kr fratrukket årligt skattekort fradrag på 79.164 kr

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

Lønindeholdelsen udgør herefter årligt 6.868 kr. (6 procent % af 114.305 kr.)

Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som

• Det månedlige afdrag efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2
• ganget med 100
• divideret med den månedlige A-indkomst, reduceret med det månedlige skattekortfradrag

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1. pkt.

Lønindeholdelsesprocenten beregnes således:

Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget:

Eksempel på beregning af lønindeholdelsesprocenten:

• Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr.
• Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr.
• Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr.
• Trækgrundlaget er 17.648 kr.

 Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. månedligt, svarende til 26 procent af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen som det mulige månedlige afdragsbeløb.

Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten

Hvis den beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, 3. pkt. og § 18, stk. 1, 2. pkt.

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.

Eksempel

I eksemplet ovenfor udgør lønindeholdelsesprocenten 26,24 procent.

Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 26 procent.

Den maksimale lønindeholdelsesprocent

Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 procent. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, 7. pkt. og  § 18, stk. 1, 3. pkt.

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocent, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 procent.

Eksempel

Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 procent, kan der højest ske lønindeholdelse med 60 procent. 

Det vil sige at selv om lønindeholdelsesprocenten i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, måtte udgøre fx 65 procent, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 procent.

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3 eller § 18, stk. 1, medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes inden for de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen, når dette er tilfældet.

Den reducerede lønindeholdelsesprocent

Den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, når restanceinddrivelsesmyndigheden må antage, at lønindeholdelsesprocenten, fastsat efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, 2.-3. pkt. eller § 18, stk. 1, 1-3. pkt., vil føre til overdækning af gælden, som denne er opgjort i varslet, inden for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelse. Det betyder således i praksis, hvis gælden er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved en indeholdelse indenfor den første måned, kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således, at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen inklusive eventuelle renter og omkostninger. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, 4. pkt. og § 18, stk. 1, 4. pkt.

I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent skal lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække gælden inklusive renter og omkostninger.

Idet der foretages lønindeholdelse over eSkattekortet, kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er nødvendigt til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække.

Det er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil således først stoppe, når de gældsposter, der foretages lønindeholdelse for, er dækket.

Er der indeholdt mere end nødvendigt til dækning af fordringer, som er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, vil det overskydende beløb kunne anvendes til at dække andre fordringer, der er under inddrivelse på anvendelsestidspunktet, idet det dog vil være en betingelse, at disse andre fordringer også vil kunne inddrives ved lønindeholdelse. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 7 og  § 4, stk. 3. Er der yderligere beløb, som ikke kan modregnes efter gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 7 og § 4, stk. 3, udbetales disse til skyldner.

Se også G.A.3.1.2.4.6 Modregning i overskydende lønindeholdte beløb Modregning i overskydende lønindeholdte beløb og G.A.2.3 Dækningsrækkefølge Dækningsrækkefølge

Bemærk

Der må ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.