Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper, der er gældende for, hvilken fordring en betaling helt eller delvis skal dække, hvis skyldner har flere restancer, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

 Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Fravigelse af dækningsrækkefølge
• Dækningsrækkefølge i paralleldriftsperioden fra 1/4 2017
• Korrektionspulje i inddrivelsessystemet DMI
• Betaling ved modregning
• Betaling ved realisation af pant/udlæg
• Betaling ved lønindeholdelse
• Betaling ved modtagelse af dividende
• Udenlandske fordringer
• Omkostninger ved inddrivelse i udlandet
• Korrektionspulje i inddrivelsessystemet PSRM
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Når en skyldner har flere fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og en betaling fra skyldner ikke fuldt ud kan dække alle kravene, opstår spørgsmålet om, på hvilken af fordringerne en indbetaling helt eller delvis skal dække.

Reglerne om dækningsrækkefølgen fremgår af gældsinddrivelseslovens § 4.

Beløb, der stammer fra en frivillig indbetaling eller inddrives fra skyldner, dækker fordringer under inddrivelse i denne rækkefølge:

• Rimelige omkostninger ved udenretlig inddrivelse i udlandet i medfør af gældsinddrivelsesloven § 6 a, stk. 1. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 12. Se mere om omkostninger ved udenretlig inddrivelse nederst i dette afsnit.
• Bøder samt► tvangsbøder der modtages til inddrivelse den 1. juli 2022 eller senere◄. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og ►lov nr 288 af den 7. marts 2022, om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love, § 2, nr 1 og § 9, stk 1 .◄ Se afsnit G.A.3.7.1 Gæld opstået ved strafbare forhold om gæld opstået ved strafbare forhold, dog undtagen tvangsbøder hvor politiet er fordringshaver
• Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, dog dækkes de privatretlige underholdsbidrag forud for de offentlige krav, som er de bidrag, der er udbetalt forskudsvis, hvor det offentlige er indtrådt i retten til at indkræve bidraget. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Se afsnit G.A.3.7.4 om underholdsbidrag. 
• Andre fordringer. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Herunder tvangsbøder hvor politiet er fordringshaver.

Bemærk:

►Gældsstyrelsen har  i styresignal SKM2021.507.GÆLDST vurderet, at tvangsbøder ikke er omfattet af begrebet, bøder, i gældsinddrivelsesloven.

Ved lov nr. 288 af den 7. marts 2022 om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love, ændres gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1 , vedrørende den øverste placering i dækningsrækkefølgen, til nu også at omfatte tvangsbøder, efter lovens § 2, nr. 1.

Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2022. Lovændringen medfører derfor, at tvangsbøder, der modtages til inddrivelse 1. juli 2022 eller senere, nu placeres øverst i dækningsrækkefølgen sammen med strafferetlige bøder.

Tvangsbøder, der er modtaget til inddrivelse før den 1. juli 2022, vil stadig indgå i dækningsrækkefølgen under kategorien andre fordringer i henhold til gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 3 i lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022. Hvis tvangsbøden tilbagekaldes af fordringshaver og overdrages til inddrivelse igen den 1. juli 2022 eller senere, vil tvangsbøden blive omfattet af ændringen.

Ændringen omfatter alle tvangsbøder og ikke kun de i lovforslaget nævnte tvangsbøder, der pålægges af Skatteforvaltningen.◄

Krav på renter dækkes dog forud for hovedkravet. For en opkrævningsrente lægges det hovedkrav, som restanceinddrivelsesmyndigheden fik oplyst ved modtagelsen af opkrævningsrenten, til grund ved anvendelsen af denne regel. Er en oplysning om hovedkravet ikke givet ved modtagelsen af en opkrævningsrente, anvendes alene 1. pkt. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2, 2.-4. pkt.

For fordringer, der før den 1. september 2013 er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, lægges den i inddrivelsessystemet registrerede modtagelsesdato til grund ved anvendelse af FIFO-princippet. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2, 5. pkt.

Dækningsrækkefølgen gælder for beløb, der nedbringer skyldners gæld, uanset om beløbene er indgået i forbindelse med en afdragsordning, lønindeholdelse, modregning eller udlæg. Se dog nedenfor om beløb, der er modtaget i forbindelse med en inddrivelsesindsats.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog fravige dækningsrækkefølgen, hvis skyldner anmoder om, at et beløb der inddrives fra skyldner, skal gå til dækning af en bestemt fordring. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 11.

Hvis betalingen afvises

En betaling, der er anvendt til at dække en eller flere fordringer, kan ophæves, hvis betalingen fx:

• Afvises af et pengeinstitut 
• Ved en fejl er placeret på en anden fordring end den fordring betalingen skulle have været placeret på
• Nedsættes i medfør af gældsinddrivelseslovens § 10 b, stk. 1, 1. pkt., som følge af en korrektion af det indberettede beløb til indkomstregisteret i forbindelse med lønindeholdelse.

Fordringshaveren skal betale for meget modtagne beløb tilbage til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis dækninger hos restanceinddrivelsesmyndigheden bliver ophævet.

Eventuelle senere dækninger fastholdes, dog vil en dækning af en efterfølgende hovedfordring kunne ophæves, i det omfang det er nødvendigt for at kunne dække renter af en hovedfordring, hvis dækning blev ophævet efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 6, 1. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis den efterfølgende dækning er sket ved et udlæg, idet ophævelse så alene kan ske for at dække renter omfattet af udlægget.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 6. 

Dækningsrækkefølge ved opskrivning af krav

Der gælder visse særregler ved anvendelse af dækningsrækkefølgereglerne ved opskrivning af fordringer, det vil sige, hvor en fordring ved sin overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden var oplyst med for lille et beløb, og fordringshaver derfor senere overdrager en yderligere fordring på det resterende beløb. Dette er reguleret i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 7.

Er en fordring oversendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan en opskrivning af fordringens beløb ske ved, at fordringshaver oversender en særskilt fordring på det opskrevne beløb (en opskrivningsfordring). 

Ved opskrivning af opkrævningsrenter sendes dog ikke en opskrivningsfordring, men en ny rentefordring med samme renteperiode som den fordring, der ønskes opskrevet.

Opskrivningsfordringen anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når den er registreret i modtagelsessystemet. Det gælder dog ikke hvis:

• den fordring, der ønskes opskrevet, er i høring efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 2, 2. pkt., dvs. at de oversendte oplysninger om fordringen har givet anledning til, at restanceinddrivelsesmyndigheden søger oplysningerne om fordringen bekræftet eller rettet af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaveren har sendt fordringen til inddrivelse. Det medfører at den fordring, der ønskes opskrevet, først anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når oplysningerne om fordringen enten er blevet bekræftet eller rettet, og enten rettelsen eller bekræftelsen er blevet registreret i modtagelsessystemet. I dette tilfælde anses opskrivningsfordringen for modtaget samtidig med den fordring, der ønskes opskrevet, og dermed først når denne har gennemført høringsprocessen, som beskrevet ovenfor, eller hvis

• der er tale om en opskrivning, der skyldes nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, fordi fordringen ved en fejltagelse blev anset for at være dækket, mens den var under inddrivelse. I denne situation vil opskrivningsfordringen anses for modtaget på samme tidspunkt som den fordring, der opskrives.

Opskrivningsfordringer får plads i dækningsrækkefølgen umiddelbart efter den fordring, der opskrives. Er fordringen dækket, får opskrivningsfordringen den plads som fordringen ville have haft, hvis den ikke var dækket.

Inddrivelsesrenter af opskrivningsfordringen dækkes dog før opskrivningsfordringen.

Er der flere opskrivningsfordringer for samme hovedfordring, dækkes disse indbyrdes efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 7 og gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2.

Beløb modtaget i forbindelse med en indsats

Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager et beløb i forbindelse med en inddrivelsesindsats, dækker beløbet først de fordringer, der er omfattet af indsatsen på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden anvender beløbet.

Er der herefter et overskydende beløb, dækker beløbet (efter FIFO-princippet) andre fordringer, der er under inddrivelse på anvendelsestidspunktet, såfremt disse fordringer vil kunne inddrives med samme type indsats. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3.

Et overskydende beløb modtaget ved en afdragsordning, kan dog også anvendes til dækning af tvangsbøder, selvom der ikke tillades afdragsordninger til betaling af tvangsbøder. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Dækning af andre fordringer, der ville kunne inddrives med samme type indsats, sker uden angivelse af modregningsmeddelelse til skyldner. Dækningen sker efter dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1 og 2.

Gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, gælder ikke for beløb modtaget som følge af udlæg, men gælder for beløb modtaget fra alle andre individuelle inddrivelsesindsatser, herunder afdragsordninger, lønindeholdelser og erindringsskrivelser.

Tidspunkt for fastlæggelse af dækningsrækkefølgen

Fastlæggelse af dækningsrækkefølgen efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1-3 sker på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden anvender beløbet til dækning af fordringer under inddrivelse hos skyldneren. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 4, 1. pkt.

Dækningen sker dog med virkning fra betalingstidspunktet. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt. Hvormed menes det tidspunkt skyldner har mistet rådigheden over beløbet, f.eks. hvis en skyldner har indbetalt til restanceinddrivelsesmyndigheden via en bank, uanset at restanceinddrivelsesmyndigheden først har rådighed over beløbet nogle dage senere.

Dog har dækningen med hensyn til beregningen af renter dog tidligst virkning for renter, som er beregnet af restanceinddrivelsesmyndigheden eller indsendt af fordringshaver for perioden fra og med den 1. i måneden, efter at fordringen aktuelt kom til inddrivelse.

Renter 

Krav på renter behandles på samme måde som hovedkravet, dvs. at renterne falder inden for den samme kategori i dækningsrækkefølgen som hovedkravet.

Dog dækkes renterne forud for hovedkravet, således renter påløbet under opkrævningen, renter påløbet under inddrivelsen i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, 2. eller 4. pkt., og inddrivelsesrenter, der i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1 eller 3, er påløbet, inden hovedkravet, inklusive inddrivelsesrenterne, efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, blev returneret til fordringshaver, dækkes først. 

Renter påløbet under opkrævningen dækkes i henhold til den periode, som fordringshaver har oplyst, og således dækkes rentebeløb fra en tidligere periode før rentebeløb fra en senere periode.

Derefter dækkes renter, der i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, eller § 9, stk. 3, 1. eller 3. pkt., er påløbet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Såfremt flere oversendte rentebeløb vedrørende samme hovedkrav har samme renteperiode, dækkes rentebeløbene i den rækkefølge, hvori de er registreret i modtagelsessystemet. Såfremt flere oversendte rentebeløb, efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3, 4. pkt., med samme renteperiode er registeret på samme tidspunkt i modtagelsessystemet, dækkes disse i den rækkefølge, hvori fordringshaveren har opstillet fordringerne i forbindelse med oversendelsen.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Renter, der oversendes, efter at hovedkravet er betalt, mens det har været under inddrivelse, dækkes på den plads i dækningsrækkefølgen, som hovedkravet ville have, hvis det fortsat var under inddrivelse, og indbyrdes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3.  

Renter, der oversendes, efter at hovedkravet er betalt, mens det har været under opkrævning, dækkes på den plads i dækningsrækkefølgen, som hovedkravet ville have fået, hvis det var oversendt sammen med renterne og indbyrdes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Fravigelse af dækningsrækkefølge

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges. 

Gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 11, giver restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for, efter anmodning fra skyldner, at tillade at et beløb der inddrives fra skyldner, går til dækning af et bestemt krav. Reglen er tiltænkt de tilfælde, hvor der til et krav er knyttet særlige inddrivelsesmidler eller andre tilfælde, hvor manglende betaling vil medføre urimelige retsvirkninger for skyldner.

Tilladelse kan f.eks. gives med henblik på at sikre, at skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde. Eksempelvis vil der efter omstændighederne kunne gives tilladelse til, at et krav på spiritusafgift afvikles, hvis manglende betaling af kravet vil kunne medføre fratagelse af bevilling til salg af spiritus, og dermed indkomstgrundlaget.

Muligheden for at fravigelse af dækningsrækkefølgen er underlagt den begrænsning, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan tvinges til at acceptere forældelse af fordringer.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 11.

Dækningsrækkefølgen i paralleldriftsperioden fra 1. april 2017

Skatteministeren har i medfør af gældsinddrivelseslovens § 18 b fastsat regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for fordringer under inddrivelse i medfør af  gældsinddrivelseslovens § 4  og for fordringer, der er under opkrævning og i medfør af gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1, forudsættes dækket ved modregning og inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den 1. april 2016 til og med den 31. december 2024.

Lovgrundlaget for paralleldrift i blandt andet gældsinddrivelseslovens § 18 b, er blevet forlænget ved lov nr.  814 af 9. juni 2020. En forlængelse af paralleldriftsperioden fra 31. december 2021 til 31. december 2024 har betydning for restanceinddrivelsesmyndighedens administration af hele fordringsmassen, herunder særligt fordringer under inddrivelse i inddrivelsessystemet DMI. Arbejdet med at tilkoble fordringshavere til PSRM og gøre fordringer i DMI inddrivelsesparate har vist sig at tage længere tid end oprindeligt forventet, hvorfor arbejdet med oprydning og konvertering af fordringer til PSRM ikke forventes færdigt før 31. december 2024.

Restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldrift indebærer, at fordringer placeres i flere forskellige systemer. Herunder restanceinddrivelsesmyndighedens gamle inddrivelsessystem DMI og det nye inddrivelsessystem PSRM, samt i Skatteforvaltningens opkrævningssystem SAP38, hvor der ligger fordringer der behandles som værende under inddrivelse.

Derfor er der i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 47 fastsat særlige regler om dækningsrækkefølgen på tværs af systemerne. Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen er ændret bla. ved bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021 om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, som trådte i kraft den 1. oktober 2021:

I paralleldriftsperioden gælder gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §§ 4-7, § 8, stk. 3 og gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 5, ikke for det gamle system inddrivelsessystem, DMI. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 49 og bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021 om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For inddrivelsessystemet DMI gælder i stedet gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 49 samt bekendtgørelse nr. 1869 af 23. september 2021 § 1 ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige:

Korrektionspulje i inddrivelsessystemet DMI

Baggrund

Ved lov nr. 1239 af 11. juni 2021 er reglerne for korrektionspulje i DMI indsat i en ny bestemmelse i gældsinddrivelseslovens § 18 j med ikrafttræden den 1. juli 2021.

Formålet med lovændringen er at sikre restanceinddrivelsesmyndighedens administration af fordringsmassen og indbetalinger i en periode, hvor en meget betydelig del af fordringerne i DMI er berørt af tvivl om deres retskraft og/eller mistanke om datafejl, således at reglerne for restanceinddrivelsesmyndighedens administration af låste indbetalinger, herunder spørgsmål om rentegodtgørelse og fordringshavermora, præciseres.

Overførsel til korrektionspulje i inddrivelsessystemet DMI og modregning

Hvis der i forbindelse med inddrivelsen af en fordring opstår et overskydende beløb, f.eks. ved nedskrivning eller annullation af overdragelsen af en allerede helt eller delvis dækket fordring, skal det overskydende beløb overføres til en korrektionspulje. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 1, 1. pkt.

Senest ved udløbet af hver kalendermåned vil beløbet i korrektionspuljen modregnes med fordringer, der er under inddrivelse i DMI eller fordringer under opkrævning, hvis det er muligt efter gældende regler. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 1, 2. pkt.

Hvis beløbet i korrektionspuljen er under 50 kr., sker der dog kun modregning én gang om året. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 1, 3. pkt.

Et restbeløb efter modregning, kan udbetales eller anvendes til modregning med fordringer i andre systemer, f.eks. PSRM. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 1, 4. pkt.

Låste indbetalinger

Låste indbetalinger er udtryk for indbetalinger, der ikke umiddelbart kan placeres, fordi skyldnerens fordringer ikke er inddrivelsesparate.

Hvis skyldner foretager en betaling, som ikke kan placeres senest 6 måneder fra beløbets modtagelse i DMI, fordi der er tvivl om retskraft og/eller kendskab til eller mistanke om datafejl, overfører restanceinddrivelsesmyndigheden beløbet til korrektionspuljen med henblik på modregning. Det betyder, at der vil ske modregning med fordringer, som er retskraftige og uden datafejl. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 1. pkt.

Betalinger til bestemte fordringer (øremærkede indbetalinger), som restanceinddrivelsesmyndigheden har tilladt efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 11, om fravigelse af dækningsrækkefølgen, og som ikke kan placeres senest 6 måneder fra beløbets modtagelse i DMI, pga. tvivl om retskraft og/eller kendskab til eller mistanke om datafejl, overføres korrektionspuljen med henblik på modregning. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 2. pkt.

I særlige tilfælde kan restanceinddrivelsesmyndigheden forkorte eller forlænge fristen på 6 måneder efter 1. punktum. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 3. pkt.

Den kortere frist kan anvendes for de beløb, der har været låst længe, og hvor en frist på 6 måneder ikke kan forventes at ændre på billedet.

Skyldneren kan ikke inden for fristen på 6 måneder kræve beløbet tilbagebetalt, men restanceinddrivelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde vælge at tilbagebetale beløbet. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 4. pkt.

Rentepause og fordringshavermora

Beløb på mere end 1.000 kr. efter gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, fører til at tilskrivning af renter på ikkeinddrivelsesparat gæld stoppes, selvom den eller de ikkeinddrivelsesparate gældsposter tilsammen udgør et beløb der overstiger størrelsen på betalingen. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 3, 1.  pkt.

Hvis den eller de i § 18 j, stk. 3, 1. pkt. nævnte fordringer senere bliver inddrivelsesparate vil tilskrivning af renter skulle ske igen. Det er en forudsætning, at der er sendt en rykkerskrivelse og betalingsfristen er passeret.  Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 3, 2. pkt.

Fordringshavermora indtræder alene for de fordringer, der ved fristens udløb (6 måneder efter § 18 j, stk. 2) er under inddrivelse.

Rente af overskydende beløb

Rentegodtgørelsen stiller skyldneren, som om betalingen var blevet anvendt til at dække den eller de rentebærende fordringer, som ikke kunne dækkes, fordi gælden ikke var inddrivelsesparat.

Overskydende beløb, som stammer fra en udbetaling, der tidligere er anvendt til modregning med en fordring under opkrævning eller inddrivelse, og som overføres til korrektionspuljen efter § 18 j, stk. 1, får tilskrevet rente efter gældsinddrivelseslovens § 8 b, stk. 1, dvs. med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 4, 1. pkt.

Overskydende beløb, der er inddrevet fra skyldner på anden vis end gennem modregning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling samt indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen, får tilskrevet rente med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra og med dagen for betalingen. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt. og § 18 j, stk. 4, 2. pkt.

Overskydende beløb, der tidligere er overført til korrektionspuljen og anvendt til modregning, får dog tilskrevet rente fra dagen efter seneste anvendelse af beløbet. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 4, 3. pkt. Det skyldes, at der har været tilskrevet rente op til sidste anvendelsestidspunkt.

Tilskrivning af rente efter gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 4, 1.-3. pkt. sker til og med den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter at gennemføre modregning i beløbet fra korrektionspuljen eller beslutter at udbetale beløbet til skyldneren. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 4, 4. pkt.

Renten medregnes ikke ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 4, 5. pkt.

Overdragelse til tredjemand

Overdragelser til tredjemand af krav mod det offentlige omfatter ikke overskydende beløb som nævnt i stk. 1. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 5. Dvs. overskydende beløb kan overføres til korrektionspuljen, uden, at der skal ikke tages stilling til transporter eller udlæg.

Udbetaling til NemKonto

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved udbetaling af beløb fra korrektionspuljen i stk. 1 i alle tilfælde anvende skyldners NemKonto. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 6.

Fastsættelse af regler for rentegodtgørelse

Efter gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 7, kan skatteministeren fastsætte regler for administrationen af rentegodtgørelser og en bagatelgrænse.

Betaling ved modregning

En udbetaling fra det offentlige kan anvendes til modregning med den udbetalende myndigheds fordringer under opkrævning, før der kan modregnes med fordringer under inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1. Dvs. hvis en udbetaling fra det offentlige, der skal anvendes til modregning, således ikke dækker al skyldners gæld til det offentlige, anvendes beløbet til at dække gælden i denne rækkefølge:

• 1.      gæld som er til opkrævning, hvor den udbetalende myndighed er fordringshaver
• 2.      gæld der er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden
• 3.      anden gæld under opkrævning

Ad 2)

Hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer der er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, anvendes modregningsbeløbet til at dække gælden efter dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4. Se gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 2.

Ad 3)

Hvis en udbetaling kun delvist dækker andre fordringer under opkrævning, skal disse dækkes i den rækkefølge, som de er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister.

Betaling ved realisation af pant/udlæg

Et provenu, der fremkommer ved tvangsrealisation af et aktiv, hvori der er foretaget udlæg, skal dække det krav, for hvilket der først er indgivet anmodning om foretagelse af udlæg. Se retsplejelovens § 526, stk. 1 og 2.

En skyldners betaling med henblik på at afværge en udlægsforretning skal ligeledes gå til dækning af krav omfattet af den varslede udlægsforretning, uanset at der er yderligere krav under inddrivelse, der ifølge dækningsrækkefølgen ville have fortrinsret.

Betaling ved lønindeholdelse

Det følgende beskriver betaling ved henholdsvis almindelig og særskilt lønindeholdelse.

Almindelig lønindeholdelse

Beløb der indkræves via lønindeholdelse, går til dækning af fordringer omfattet af lønindeholdelsen i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4. 

Særskilt lønindeholdelse

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

• biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, 
• kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af
  • Færdselsloven
  • Radio- og fjernsynsvirksomhed
  • Jernbaneloven
  • Lov om trafikselskaber
• samt medielicens og TV-licens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger.

Afgørelse om særskilt lønindeholdelse træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 10 a  og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Dækningsrækkefølgen ved særskilt lønindeholdelse følger ligeledes gældsinddrivelseslovens § 4. 

Betaling ved modtagelse af dividende

Dækningsrækkefølgen gælder alene individuelle inddrivelsesskridt mod skyldner. Udlodninger i forbindelse med en samlet kreditorordning i form af konkurs, gældssanering mv. vil derimod ikke være omfattet af dækningsrækkefølgen.

Ved afslutning af en samlet kreditorordning i form af en konkurs, gældssanering mv. sker der udlodning til de kreditorer, der har anmeldt krav i boet, i form af dividende.

Denne dividende må derfor altid anses for betaling af et øremærket beløb til delvis dækning af en eller flere fordringer omfattet af en samlet kreditorordning.

Der skal derfor ske forholdsmæssig nedskrivning af de enkelte fordringer omfattet af en kreditorordning.

Særligt ved krav opstået i et interessentskab 

I et interessentskab hæfter alle interessenterne:

• Personligt, dvs. med hele deres formue
• Solidarisk, dvs. at en interessentskabskreditor kan rette det fulde krav mod hver enkelt interessent
• Principalt, dvs. at en interessentskabskreditor umiddelbart kan inddrive sit krav hos den enkelte interessent uden først at søge sig fyldestgjort i interessentskabets formue for interessentskabets forpligtelser.

Hvis et krav derfor er opstået i et interessentskab, og en af interessenterne opnår fx gældssanering eller eftergivelse, nedskrives kravet hos pågældende interessent til dividendekravet, mens de øvrige interessenter fortsat hæfter for det fulde krav.

En eventuel udligning interessenterne indbyrdes er kreditor uvedkommende.

Udenlandske fordringer

Udenlandske krav inddrives som danske krav og indgår dermed i dækningsrækkefølgen i samme prioritetsorden, som anvendes ved danske krav.

Omkostninger ved inddrivelse i udland

Lov nr. 1574 af 27. december 2019 indførte, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal træffe afgørelse om overvæltning af rimelige omkostninger som restanceinddrivelsesmyndigheden har ved at antage en privat inkassator til bistand ved udenretlig inddrivelse i udlandet på skyldner. Se gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 1 og 2.

Det blev ligeledes bestemt at disse omkostninger skal have forrang i dækningsrækkefølgen. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 12. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at formålet med forrangen er, at det er nødvendigt at kunne anvende det beløb, som den private inkassator måtte modtage fra skyldneren, til at dække overvæltningskravet, inden den resterende del af beløbet anvendes til dækninger af øvrige fordringer under inddrivelse efter gældsinddrivelseslovens § 4.

Se mere om restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at pålægge skyldneren omkostninger til inddrivelse ved privat inkassator i afsnittet G.A.3.6.2.5 Inddrivelse af danske krav i udlandet uden traktatgrundlag.

Korrektionspulje i inddrivelsessystemet PSRM

Ved lovændring nr. 1239 af 11. juni 2021 er der fastsat regler for korrektionspulje i restancemyndighedens inddrivelsessystem PSRM. 

Overførsel til korrektionspulje i inddrivelsessystemet PSRM og modregning

Der kan ses bort fra gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 5, ved overskydende beløb, der opstår i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, og som stammer fra modregning med en fordring under inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 6, 1. pkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden fravige gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 5, hvis et overskydende beløb, der (efter stk. 5) skulle anvendes til dækning af en fordring, der er registreret i PSRM, og som tidligere har været registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, eller som er blevet delvist dækket med virkning fra et tidspunkt, der ligger efter betalingstidspunktet for det overskydende beløb. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 6, 2. pkt.

Reglen er indsat med henblik på at håndtere overførte fordringer til PSRM og krydsende dækninger.

For overskydende beløb efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 6, og for overskydende beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden fra fordringshaver efter gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, hvor dækning er hævet, gælder gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 1-4. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, 1. pkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 9 vælge at overføre visse overskydende beløb til korrektionspuljen for DMI efter gældsinddrivelseslovens § 18 j.

Overskydende beløb overføres til en korrektionspulje, med henblik på modregning med fordringer under inddrivelse eller opkrævning, eller udbetales til skyldner. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Opgørelse af korrektionspuljen sker månedligt eller oftere. Dog vil puljer på under 50 kr. kun opgøres én gang om året. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 1, 2. pkt.

Rentetilskrivning

Overskydende beløb, der overføres til korrektionspuljen, tilskrives rente efter gældsinddrivelseslovens § 8 b, stk. 1, frem til tidspunktet for opgørelsen af korrektionspuljen. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 2, 1. pkt.

Efter gældsinddrivelseslovens 4, stk. 4, 2. pkt. vil overskydende beløb, der er inddrevet fra skyldner på anden vis end gennem modregning, og som overføres til korrektionspuljen, tilskrives rente fra og med dagen for betalingen. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 2, 2. pkt.

Overskydende beløb, der efter opgørelse af korrektionspuljen overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem for offentlige udbetalinger med henblik på modregning eller udbetaling, tilskrives rente efter gældsinddrivelseslovens § 8 b, stk. 1 og 2, tidspunktet for registrering af beløbet i modtagelsessystemet lægges til grund ved fastlæggelsen af det tidspunkt, hvorfra renten tilskrives. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 2, 3. pkt.

Renten medregnes ikke ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 2, 4. pkt.

Modregning med alle typer af fordringer

Beløb i korrektionspuljen kan som udgangspunkt anvendes til modregning med alle typer fordringer.

Det gælder dog ikke overskydende beløb, der stammer fra modregning efter børne- og ungeydelseslovens § 11, stk. 2, eller fra særskilt lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10 a.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 3.

Overdragelse til tredjemand

Overdragelser til tredjemand af krav mod det offentlige omfatter ikke overskydende beløb som nævnt i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 6 og 7.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 4.

Renter kan indgå i korrektionspuljen

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at renter, der er beregnet efter gældsinddrivelseslovens § 8 b, stk. 1, skal indgå i korrektionspuljen og anvendes i henhold til reglerne i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 8.

Overskydende beløb kan overføres til korrektionspulje for DMI

Opstår der i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM et overskydende beløb, der stammer fra en dækning, der blev foretaget på et tidspunkt, hvor fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, f.eks. DMI, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at overføre det overskydende beløb til den i gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 1, nævnte korrektionspulje med henblik på modregning efter reglerne herfor.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 9.

Udbetaling til NemKonto

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved udbetaling af beløb fra korrektionspuljen i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7, nr. 1, i alle tilfælde anvende skyldners NemKonto.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 10. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.