Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse

Indhold

Dette afsnit omhandler reglen om udskydelse af forældelse for fordringer under inddrivelse.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Særligt i forhold til bødeforvandlingsstraf.

Regelgrundlag

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, at forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, tidligst regnes fra den 20. november 2021. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, og er ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, hvor der skete en yderligere udskydelse af forældelsen.

Den forældelsesfrist, der tidligst begynder at løbe den 20. november 2021, er fordringens oprindelige forældelsesfrist.

Der er ikke tale om afbrydelse af forældelsesfristen, men i stedet tale om udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt.

Denne udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er ikke til hinder for, at der inden den 20. november 2021 kan foretages forældelsesafbrydende skridt, hvorved der tilvejebringes et særligt retsgrundlag for fordringen, fx et gældsbrev, en skriftlig anerkendelse af fordringens eksistens og størrelse eller en dom, som medfører en 10-årig forældelsesfrist. Se forældelseslovens § 5, stk. 1. Hvis eksempelvis en oprindelig forældelsesfrist på 3 år senest den 19. november 2021 er erstattet af en frist på 10 år efter tilvejebringelsen af et særligt retsgrundlag, fx en dom, er det den 10-årige forældelsesfrist, der tidligst kan løbe fra den 20. november 2021.

Vær dog opmærksom på, at fordringer, der er registreret i inddrivelsessystemet PSRM, som udgangspunkt har en forældelsesfrist på 3 år, uanset om der er opnået et særligt retsgrundlag for fordringerne, Se afsnit G.A.2.4.3.

Fordringer, der den 19. november 2015 allerede var bortfaldet ved forældelse, skal afskrives efter de gældende regler herom.

Bestemmelsen indebærer, at en afbrydelseshandling, fx pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning efter forældelseslovens § 18, stk. 2, der er gennemført den 20. november 2021 eller tidligere, ikke får forældelsesmæssig betydning, idet forældelsesfristen tidligst løber fra den 20. november 2021. Den forældelsesfrist, der tidligst begynder at løbe fra denne dato, kan afbrydes på sædvanlig vis.

Se også

Se mere om hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden kan afbryde forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse afsnit G.A.2.4.4 Afbrydelse af forældelsen.

Særligt i forhold til bødeforvandlingsstraf

Forældelse af forvandlingsstraf er ikke omfattet af reglen om udskydelse af forældelse i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, som indsat ved lov nr. 1253 af 17. november 2015. Se bemærkningerne til § 1, nr. 1 i lovforslag nr. 18 af 8. oktober 2015.

Se også

Se mere om forældelse af bødeforvandlingsstraf i afsnit G.A.2.4.5 Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf.

Se mere om bødeforvandlingsstraf i afsnit G.A.3.5.1 Forvandlingsstraf for bøder.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.