Indhold

Dette afsnit beskriver nærmere de særlige forældelsesregler for det forældelsesmæssige begreb fordringskompleks, der gælder for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Overgangsregel for fordringer, der er under inddrivelse den 17. december 2019
• Begrebet fordringskompleks
• Forældelsesdatoen for et fordringskompleks
• Afbrydelse af forældelsen for et fordringskompleks
• Interne opskrivninger
• Fordringstyper, der er undtaget for reglerne om fordringskompleks.

Regelgrundlag

I gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, er der indsat en ny bestemmelse til håndtering af forældelse for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, se § 1, nr. 18 i lov nr. 1110 af 13. november 2019. Bestemmelsen er trådt i kraft den 17. december 2019 for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM, se bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Ved bestemmelsen indføres begrebet fordringskompleks som et forældelsesmæssigt begreb. Efter bestemmelsen udgør en hovedfordring og dens tilhørende renter og inddrivelsesrenter et fordringskompleks, hvor alle fordringer har samme forældelsesdato, der som udgangspunkt er hovedfordringens forældelsesdato. Op- eller nedskrives hovedfordringen, de tilhørende renter eller inddrivelsesrenter, har alle fordringerne i fordringskomplekset stadig den samme forældelsesdato.

Afbrydelse af forældelsen for hovedfordringen afbryder forældelsen for alle fordringer i fordringskomplekset.

Nedenfor er reglen indsat og opdelt i punktummer (pkt.).

§ 18 a, stk. 2, 1. pkt.

Et hovedkrav og dets tilhørende rente eller renter, der alle er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, udgør i relation til forældelse et fordringskompleks, hvor alle fordringer i et fordringskompleks har samme forældelsesdato, uanset om hovedkravet eller dets tilhørende rente eller renter op- eller nedskrives, efter at de er kommet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 18 a, stk. 2, 2.pkt.

Forældelsesdatoen er den til enhver tid gældende forældelsesdato for hovedkravet, efter at dette kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 18 a, stk. 2, 3. pkt.

Er hovedkravet nedbragt til nul i opkrævningsfasen, er forældelsesdatoen for fordringskomplekset forældelsesdatoen for den af rentefordringerne, der først blev modtaget til inddrivelse.

§ 18 a, stk. 2, 4. pkt.

Forældelsen kan efter modtagelse af hovedkravet til inddrivelse afbrydes for hele fordringskomplekset, hvis afbrydelsen omfatter hovedkravet.

§ 18 a, stk. 2, 5. pkt.

Er hovedkravet nedbragt til nul, herunder ved indfrielse, nedskrivning eller afskrivning, medfører en afbrydelse af forældelsen for en tilhørende rente, der er under inddrivelse, en afbrydelse af forældelsen for hele fordringskomplekset.

§ 18 a, stk. 2, 6. pkt.

Opskrives hovedkravet ved overdragelse af en opskrivningsfordring, eller overdrages yderligere tilhørende renter, anvendes som forældelsesdato for fordringskomplekset den ved opskrivningsfordringens eller de yderligere tilhørende renters modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden gældende forældelsesdato for fordringskomplekset.

§ 18 a, stk. 2, 7. pkt.

Er fordringskomplekset under inddrivelse nedbragt til nul, herunder ved indfrielse, nedskrivning eller afskrivning, og modtager restanceinddrivelsesmyndigheden herefter en opskrivningsfordring, en eller flere opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelsesrenter eller en opskrivning af opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelsesrenter ved overdragelse af en eller flere nye renter, får fordringskomplekset bestående af opskrivningsfordringen respektive den eller de overdragne renter den forældelsesdato, der følger af stk. 4 sammenholdt med stk. 7.

§ 18 a, stk. 2, 8. pkt.

Består fordringskomplekset i det tilfælde, der nævnes i 7. pkt., tillige af en opskrivningsfordring til et hovedkrav, afbrydes forældelsen for fordringskomplekset alene, hvis opskrivningsfordringen får sin forældelse afbrudt.

§ 18 a, stk. 2, 9. pkt. (ændret ved § 1, nr. 16 i lov nr. 814 af 9. juni 2020)

Hvis en eller flere renter, der i medfør af § 3 B, stk. 1, 1. pkt., skal behandles som selvstændige hovedkrav med hensyn til forældelse eller i medfør af en beslutning truffet i henhold til § 3 D, stk. 1, skal behandles som selvstændige hovedkrav, i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem er registreret som én rentefordring, udgør den registrerede rentefordring hovedkravet i et fordringskompleks efter 1. pkt., hvor forældelsesdatoen for fordringskomplekset er den forældelsesdato, der gælder for renten eller renterne i den registrerede rentefordring, eller den tidligste forældelsesdato, hvis den registrerede rentefordring indeholder flere renter med forskellige forældelsesdatoer.

§ 18 a, stk. 2, 10. pkt. (ændret ved § 1, nr. 16 i lov nr. 814 af 9. juni 2020)

Det hovedkrav og de renter, der nævnes i § 3 B, stk. 1, 2. pkt., og de gebyrer, der som følge af en beslutning truffet i medfør af § 3 D, stk. 1, skal behandles som selvstændige hovedkrav, med tilhørende renter udgør et fordringskompleks efter 1. pkt.

Overgangsregel for fordringer, der er under inddrivelse den 17. december 2019

For fordringer, der den 17. december 2019 er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, regnes forældelsesfristen for fordringskomplekset i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved § 1, nr. 18 i lov nr. 1110 af 13. november 2019, fra den 20. november 2021, medmindre den nye forældelsesfrist efter en afbrydelse, der senest den 17. december 2019 er sket af forældelsen for den fordring, hvis forældelsesdato er gældende for fordringskomplekset, endnu ikke er begyndt at løbe den 17. december 2019. I så fald regnes forældelsesfristen for fordringskomplekset fra den dato, hvorfra en ny forældelsesfrist igen begynder at løbe. Se § 9, stk. 5 i lov nr. 1110 af 13. november 2019 som ændret ved § 2, nr. 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020 og bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.

Begrebet fordringskompleks

Et fordringskompleks består af en hovedfordring og dens tilhørende renter, både opkrævningsrenter og inddrivelsesrenter, også fremtidige og genindsendte inddrivelsesrenter. Sker der en regulering af de fordringer, der indgår i fordringskomplekset (op- eller nedskrivninger), indgår disse op- og nedskrivninger ligeledes i fordringskomplekset.

En hovedfordring, eventuelle relaterede opskrivningsfordringer og eventuelle relaterede rentefordringer udgør således et fordringskompleks.

Opskrivningsfordringer

Opskrivninger, dvs. beløbsmæssige opjusteringer af en fordring, der allerede er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, sker ved overdragelsen af en opskrivningsfordring, se § 7, stk. 1, 1. pkt., i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Opskrivningsfordringerne indgår i fordringskomplekset for hovedkravet, når de modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Relaterede rentefordringer

Relaterede renter kan være:

• Opkrævningsrenter, dvs. de renter fordringshaver har opkrævet.

Opskrivning af opkrævningsrenter sker ved oversendelse af en ny rentefordring med den samme renteperiode som den fordring, der ønskes opskrevet, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, 2. pkt. Når sådanne rentefordringer modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, indgår de i fordringskomplekset for hovedkravet.

Inddrivelsesrenter, der ved en tilbagesendelse af hovedkravet er fulgt med dette, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, og nu genfremsendes til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, anses for genindsendte inddrivelsesrenter.

Rentefordringerne er de renter, der relaterer sig til hovedfordringen og til opskrivningen af denne, og omfatter opkrævningsrenter, fordringshavers beløbsmæssige opjustering af opkrævningsrenter, inddrivelsesrenter og genindsendte inddrivelsesrenter. Fordringerne indgår i fordringskomplekset for hovedkravet, når de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM.

Gebyrer

Gebyrer, herunder opkrævnings- og inddrivelsesgebyrer, udgør i relation til reglerne om fordringskomplekser, selvstændige hovedkrav. Det betyder, at et gebyr og dets tilhørende renter udgør et fordringskompleks. Et gebyr indgår således ikke i fordringskomplekset for det hovedkrav, som gebyret knytter sig til.

Bemærk

Renter, der med hensyn til forældelse skal behandles som selvstændige hovedkrav, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget dem til inddrivelse, fordi det i forbindelse med overdragelsen ikke er oplyst, hvilket hovedkrav renterne vedrører, udgør deres eget fordringskompleks, se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 9. pkt.

Det gælder for renter, der opkræves af told- og skatteforvaltningen og andre fordringshaver, der anvender et saldoprincip, se gældsinddrivelseslovens § 3 b, stk. 1, 1. pkt.

Renter og gebyrer, der i medfør af en beslutning truffet i henhold til gældsinddrivelseslovens § 3 d, stk. 1 (som indsat ved § 1, nr. 6 i lov nr. 814 af 9. juni 2020) skal behandles som selvstændige hovedkrav, udgør med tilhørende renter et selvstændigt fordringskompleks. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 9. og 10. punktum som ændret ved § 1, nr. 16 i lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Bemærk også

Renter, hvor det kan lægges til grund, at renterne vedrører det ved overdragelsen af renterne til restanceinddrivelsesmyndigheden oplyste hovedkrav, udgør sammen med det oplyste hovedkrav et fordringskompleks, se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 10. pkt. som indsat ved § 1, nr. 18 i lov nr. 1110 af 13. november 2019 og ændret ved § 1, nr. 16 i lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Det gælder for renter, der opkræves af told- og skatteforvaltningen og andre fordringshavere, der anvender et saldoprincip, se gældsinddrivelseslovens § 3 b, stk. 1, 1. pkt., som indsat ved § 1, nr. 8 i lov nr. 1110 af 13. november 2019.

Bemærk også

Gældsinddrivelseslovens § 5 a om beregning af forældelsesfristen for renter af fordringer, der er under inddrivelse, finder ikke anvendelse på renter af fordringer, der er omfattet af reglerne om det forældelsesmæssige fordringskompleks. Se gældsinddrivelseslovens § 5 a, stk. 4, som indsat ved § 1, nr. 11 i lov nr. 1110 af 13. november 2019.

Forældelsesdatoen for et fordringskompleks

Forældelsesdatoen for et fordringskompleks er som udgangspunkt den til enhver tid gældende forældelsesdato for hovedkravet, efter at dette kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 2. pkt.

Forældelsesdatoen for fordringskomplekset gælder alle fordringer, der indgår i fordringskomplekset, uanset hvornår fordringerne er kommet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Når fordringer, der relaterer sig til hovedkravet, overdrages til inddrivelse, efter hovedkravet er modtaget til inddrivelse, indtræder de i fordringskomplekset og dermed i den forældelsesdato, der gælder for fordringskomplekset. De relaterede fordringer "arver" således hovedkravets forældelsesdato.

Inddrivelsesrenter, der påløber hovedkravet, indtræder ligeledes i fordringskomplekset og dermed i den forældelsesdato, der gælder for fordringskomplekset.

Når hovedkravet er nedbragt til nul i opkrævningsfasen

Er hovedkravet nedbragt til nul i opkrævningsfasen, dvs. inden hovedkravet overdrages til inddrivelse, er forældelsesdatoen for fordringskomplekset forældelsesdatoen for den af rentefordringerne, der først blev modtaget til inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 3. pkt.

Dvs. hvis der ikke modtages en hovedfordring, men alene opkrævningsrenter, får fordringskomplekset forældelsesdatoen for den opkrævningsrente, der først blev modtaget til inddrivelse.

Når hovedkravet er nedbragt til nul i inddrivelsesfasen

Er hovedkravet nedbragt til nul i inddrivelsesfasen, og opskrives hovedkravet ved overdragelse af en opskrivningsfordring, eller overdrages yderligere tilhørende renter, anvendes som forældelsesdato for fordringskomplekset den ved opskrivningsfordringens eller de yderligere tilhørende renters modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden gældende forældelsesdato for fordringskomplekset. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 6. pkt.

Dvs. modtages der opskrivningsfordringer med tilhørende rentefordringer, efter hovedkravet er nedbragt til nul i inddrivelsesfasen, indtræder de i fordringskomplekset og dermed i den forældelsesdato, der gælder for dette.

Opskrivningsfordringer og tilhørende rentefordringer "arver" således fordringskompleksets forældelsesdato, hvis der på tidspunktet for fordringernes modtagelse til inddrivelse stadig er fordringer i fordringskomplekset, der er under inddrivelse.

Når fordringskomplekset under inddrivelse er nedbragt til nul

Er fordringskomplekset under inddrivelse nedbragt til nul, og modtages herefter en opskrivningsfordring, en eller flere opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelsesrenter eller en opskrivning af opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelsesrenter ved overdragelse af en eller flere nye renter, får fordringskomplekset en ny forældelsesdato. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 7. pkt.

Fordringskomplekset kan være nedbragt til nul ved indfrielse, nedskrivning eller afskrivning.

Dvs. modtager restanceinddrivelsesmyndigheden opskrivningsfordringer eller rentefordringer til inddrivelse, efter hovedkravet og øvrige fordringer i fordringskomplekset er nedbragt til nul i inddrivelsesfasen (fordringskomplekset er tomt), får fordringskomplekset en ny forældelsesdato.

Forældelsesdatoen beregnes fra modtagelsen af den første af de opskrivnings- eller rentefordringer, der modtages. Er fordringskompleksets hovedkrav omfattet af hovedreglen om, at fordringer under inddrivelse har en forældelsesfrist på 3 år, se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, bliver forældelsesdatoen 3 år fra modtagelsen af denne fordring.

Modtager restanceinddrivelsesmyndigheden herefter yderligere opskrivningsfordringer og rentefordringer, vil de indtræde i fordringskomplekset og fordringskompleksets forældelsesdato.

Bemærk

Selv om opkrævningsgebyrer og inddrivelsesgebyrer har deres egne fordringskomplekser, og dermed deres egne forældelsesdatoer, vil de stadig kunne forældes efter reglerne om accessorisk forældelse i forældelseslovens § 23, stk. 2, når hovedkravet forældes.

Bemærk også

Forældelseslovens regler om suspension (forældelseslovens § 3, stk. 2), om tillægsfrist på 1 år ved fordringshavers manglende mulighed for at afbryde forældelsen som følge af ukendskab til skyldners opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke beror på fordringshavers forhold, (forældelseslovens § 14, stk. 1) og om tillægsfrist på 1 år ved foreløbig afbrydelse (forældelseslovens §§ 20-22) finder fortsat anvendelse ved siden af reglerne om et fordringskompleks.

Afbrydelse af forældelsen for et fordringskompleks

Forældelsen for et fordringskompleks afbrydes, når forældelsen afbrydes for hovedkravet. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 4. pkt.

Det betyder, at indgår hovedkravet i et forældelsesafbrydende skridt, får denne afbrydelse af forældelsen betydning for alle fordringer i fordringskomplekset, uanset om de var omfattet af det pågældende forældelsesafbrydende skridt, og uanset om de var modtaget til inddrivelse på tidspunktet for det forældelsesafbrydende skridt.

Eksempel

Et fordringskompleks består af en hovedfordring, tilhørende opkrævningsrenter og inddrivelsesrenter.

Den 3. februar 2020 træffes afgørelse om lønindeholdelse for hovedfordringen, tilhørende opkrævningsrenter og påløbne inddrivelsesrenter. Forældelsen afbrydes for de pågældende fordringer, når afgørelsen om lønindeholdelse er kommet frem til skyldneren efter forældelseslovens § 18, stk. 4.

Når der træffes afgørelse om ophør af lønindeholdelsen, begynder der at løbe en ny forældelsesfrist efter forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt., og fordringskomplekset får en forældelsesdato, som vil være gældende for alle fordringerne i fordringskomplekset.

Opskrivningsfordringer og tilhørende renter, der modtages til inddrivelse efter underretning om afgørelse om lønindeholdelse, dvs. efter afbrydelsen af forældelsen, indgår i fordringskomplekset, når de modtages til inddrivelse. Disse fordringer indtræder i fordringskompleksets forældelsesmæssige status, selv om de ikke var omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse, og får samme forældelsesdato som fordringskomplekset, når der træffes afgørelse om ophør af lønindeholdelsen.

Opskrivningsfordringer og rentefordringer, der relaterer sig til hovedkravet, og modtages efter afgørelsen om ophør af lønindeholdelsen, indgår i fordringskomplekset og indtræder i fordringskompleksets forældelsesmæssige status og forældelsesdato, forudsat at fordringskomplekset ikke er tomt på tidspunktet for modtagelsen af fordringerne.

Se også

Se afsnit G.A.2.4.4.1.2 om afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse.

Hovedkravet er nedbragt til nul i inddrivelsesfasen

Er fordringskompleksets hovedkrav nedbragt til nul i inddrivelsesfasen, og består fordringskomplekset alene af rentefordringer, afbrydes forældelsen for fordringskomplekset, hvis forældelsen afbrydes for en af rentefordringerne. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 5. pkt.

Modtager restanceinddrivelsesmyndigheden en opskrivningsfordring, der relaterer sig til samme hovedkrav, indgår denne opskrivningsfordring i fordringskomplekset, og forældelsen for fordringskomplekset afbrydes nu kun, hvis forældelsen afbrydes for opskrivningsfordringen, idet opskrivningsfordringen er en del af hovedkravet.

Fordringskomplekset under inddrivelse er nedbragt til nul

Modtager et tomt fordringskompleks (et fordringskompleks, hvor alle fordringerne er nedbragt til nul) alene opkrævningsrenter og genindsendte inddrivelsesrenter og renter, der oversendes med henblik på opskrivning af opkrævningsrenter og genindsendte inddrivelsesrenter, dvs. alene rentefordringer, vil en afbrydelse af forældelsen for en af disse renter, afbryde forældelsen for fordringskomplekset.

Modtager fordringskomplekset senere en opskrivningsfordring, dvs. fordringskomplekset består af både rentefordringer og opskrivningsfordringer, der alle er modtaget til inddrivelse på et tidspunkt, hvor fordringskomplekset var tomt, afbrydes forældelsen for fordringskomplekset kun, hvis den omfatter opskrivningsfordringen.

Modtager et tomt fordringskompleks (et fordringskompleks, hvor alle fordringer er nedbragt til nul) både rentefordringer og opskrivningsfordringer, afbrydes forældelsen for fordringskomplekset alene, hvis afbrydelsen omfatter opskrivningsfordringen.

Består fordringskomplekset af flere opskrivningsfordringer, vil forældelsen for fordringskomplekset blive afbrudt, hvis en af opskrivningsfordringerne får sin forældelse afbrudt.

Bemærk

For fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden selv danner som led i inddrivelsen, fx inddrivelsesgebyrer og andre inddrivelsesomkostninger, vil der ikke ske nogen egentlig overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, og de omfattes ikke af reglen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7  om foreløbig afbrydelse af forældelsen. Se mere om gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7 i afsnit G.A.2.4.4.2.2 Tillægsfrist ved modtagelse til inddrivelse.

Forældelsesfristen for restanceinddrivelsesmyndighedens egne fordringer vil derimod have et begyndelsestidspunkt, der følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, dvs. det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden kunne kræve betaling.

Afbrydes forældelsen for restanceinddrivelsesmyndighedens egne hovedkrav, omfatter afbrydelsesvirkningen også inddrivelsesrenterne af disse.

Bemærk også

Hvis forældelsen alene afbrydes for en del af hovedkravets aktuelt registrerede saldo, vil der ikke blive registreret en ny forældelsesdato for fordringskomplekset i inddrivelsessystemet PSRM, idet forældelsen ikke herved er afbrudt for hele fordringskomplekset. Dette vil fx være tilfældet, hvis skyldneren erkender en del af hovedkravet, men samtidig tilkendegiver, at en anden del af det registrerede hovedkrav ikke erkendes.

Det forældelsesafbrydende skridt vil dog i et sådant tilfælde fortsat være gyldigt for den del af fordringen, der er omfattet af det forældelsesafbrydende skridt. Reglerne i forældelsesloven om afbrydelse og foreløbig afbrydelse finder anvendelse, for så vidt angår den del kravet, der var omfattet af det forældelsesafbrydende skridt, samt for renter af denne del af kravet, hvis de tillige er omfattet af forældelsesafbrydelsen efter forældelseslovens regler.

Indtræder den for fordringskomplekset registrerede forældelsesdato, kan restanceinddrivelsesmyndigheden således fortsat gøre forældelsesafbrydelsen gældende for den del af kravet, som afbrydelsen vedrørte.

Interne opskrivninger

Restanceinddrivelsesmyndigheden vil løbende modtage og inddrive beløb, som skal anvendes til dækning af de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med den virkning, at fordringens restsaldo reduceres tilsvarende.

Hvis en sådan dækning efterfølgende hæves, vil det føre til en saldostigning. Sådanne saldostigninger betegnes som "interne opskrivninger", når saldostigningen sker som følge af forhold direkte hos skyldner eller forhold hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Fordringshaver har således ikke været involveret i posteringen, der ændres.

Foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en ophævelse af en dækning eller en afskrivning (en intern opskrivning) af en fordring under inddrivelse, får det betydning for fordringskompleksets forældelse.

Fordringskompleksets forældelse rulles som udgangspunkt tilbage til virkningstidspunktet for den dækning eller afskrivning, der ophæves. Afbrydelser af forældelsen for fordringskomplekset, der er sket efter virkningstidspunktet, men inden restanceinddrivelsesmyndigheden foretager ophævelsen, bortfalder. Fordringskompleksets forældelse indtræder dog tidligst 6 måneder efter ophævelsen. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 3.

Eksempler på interne opskrivninger

En intern opskrivning kan forekomme i mindst fire forskellige situationer.

1. En dækningsløs indbetaling
2. Negative angivelser ved lønindeholdelse
3. Omplacering af dækninger
4. Tilbageførsel af en afskrivning

Dækningsløs indbetaling

En dækningsløs indbetaling forekommer eksempelvis, hvis skyldner har betalt et afdrag på sin gæld via en afdragsordning, som er tilmeldt betalingsservice, men hvor pengeinstituttet, efter at beløbet er posteret hos restanceinddrivelsesmyndigheden, afviser at honorere betalingsanmodningen.

Negative angivelser ved lønindeholdelse

Denne situation forekommer, når arbejdsgiveren nedjusterer en tidligere indberettet løn, som restanceinddrivelsesmyndigheden har foretaget lønindeholdelse i, og hvor det lønindeholdte beløb er anvendt til dækning af en eller flere af skyldners gældsposter. Når arbejdsgiveren tilbagefører angivelsen helt eller delvist, svarer dette til en dækningsløs betaling, som får saldoen på de dækkede fordringer til at stige igen.

Omplacering af dækninger

Situationen forekommer eksempelvis, hvis en indbetaling til restanceinddrivelsesmyndigheden ved en fejl er placeret på den forkerte skyldner og har dækket dennes gældsposter. Senere omplaceres indbetalingen til den rette skyldners konto, og dækningen af den første skyldners gældsposter ophæves. Denne situation kan endvidere forekomme i forhold til én og samme skyldner, hvis midler er placeret på de forkerte af skyldners gældsposter i henhold til dækningsrækkefølgen. Skyldnerne har i en række tilfælde retskrav på, at midler, som er indkommet via bestemte inddrivelsesskridt, anvendes til at dække bestemte fordringer. Som følge af den måde, hvorpå skyldner indbetaler, er det ikke altid muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at dække korrekt i første omgang.

Tilbageførsel af afskrivning

Situationen forekommer eksempelvis, hvis skifteretten ophæver en gældssaneringskendelse, se konkurslovens § 229, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden (delvist) har afskrevet skyldners gældsposter.

Opskrivningen af fordringen i de ovennævnte situationer bliver i inddrivelsessystemet PSRM ikke til en selvstændig fordring, men til en saldojustering af den fordring, der opskrives.

Den interne opskrivnings betydning for fordringskompleksets forældelsesdato

Når restanceinddrivelsesmyndigheden foretager en intern opskrivning af fordringskompleksets hovedkrav, ændres fordringskompleksets forældelsesdato til den forældelsesdato, der var gældende på virkningstidspunktet for den interne opskrivning. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 3, 1. pkt. Virkningstidspunktet for den interne opskrivning er datoen for den dækning eller afskrivning, der giver anledning til ophævelsen.

Er der registreret flere forældelsesdatoer for fordringskomplekset på virkningstidspunktet for den interne opskrivning, er det den tidligste af disse forældelsesdatoer, der bliver fordringskompleksets forældelsesdato.

Havde fordringskomplekset ikke en forældelsesdato på virkningstidspunktet for den interne opskrivning, skal der beregnes en ny forældelsesdato for fordringskomplekset, som regnes fra den interne opskrivnings virkningstidspunkt.

Dette vil være tilfældet, hvis virkningstidspunktet for den interne opskrivning er efter det tidspunkt, hvor forældelsen var afbrudt, men inden det tidspunkt, hvorfra den nye forældelsesfrist regnes.

Denne situation kan fx forekomme, hvis den interne opskrivnings virkningstidspunkt er, efter skyldneren har modtaget afgørelse om lønindeholdelse, se forældelseslovens § 18, stk. 4, men inden der blev truffet afgørelse om ophør af lønindeholdelsen, se forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt. I denne situation var forældelsen afbrudt på virkningstidspunktet, men der var endnu ikke begyndt at løbe en ny forældelsesfrist.

Er der på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden foretager ophævelsen, endnu ikke begyndt at løbe en ny forældelsesfrist, er fordringskompleksets forældelse fortsat afbrudt uden et nyt begyndelsestidspunkt. Det vil fx være tilfældet, hvis fordringen stadig indgår i en lønindeholdelse, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører.

Afbrydelser af forældelsen, der er sket mellem virkningstidspunktet og ophævelsen

Afbrydelser af fordringskompleksets forældelse, der er sket mellem virkningstidspunktet for den interne opskrivning, og det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden foretager ophævelsen af en dækning eller en afskrivning, bortfalder, men fordringskompleksets forældelse indtræder tidligst 6 måneder efter ophævelsen af dækningen eller afskrivningen. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 3, 2. pkt. Der gælder således en tillægsfrist på 6 måneder, der alene har selvstændig betydning, hvis der, da ophævelsen af dækningen eller afskrivningen sker, resterer mindre end 6 måneder af forældelsesfristen regnet fra virkningstidspunktet for den dækning eller afskrivning, der ophæves.

Eksempel

En hovedfordring indgår i en afgørelse om lønindeholdelse, der er kommet frem til skyldner den 3. februar 2020. Fordringskompleksets forældelse er afbrudt den 3. februar 2020 efter forældelseslovens § 18, stk. 4.

Der er sket en dækning på hovedfordringen med virkningstidspunkt den 14. februar 2020. Den 3. marts 2020 konstaterer restanceinddrivelsesmyndigheden, at dækningen skal ophæves på grund af en fejlpostering.

På virkningstidspunktet for den interne opskrivning (14. februar 2020) var fordringskompleksets forældelse afbrudt efter forældelseslovens § 18, stk. 4, og der var ikke begyndt at løbe en ny forældelsesfrist.

Som følge af den interne opskrivning skal der som udgangspunkt beregnes en ny forældelsesfrist for fordringskomplekset, som skal regnes fra den 14. februar 2020 (virkningstidspunktet for den interne opskrivning). Men da der på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens ophævelse af dækningen endnu ikke er begyndt at løbe en ny forældelsesfrist for fordringskomplekset, er fordringskompleksets forældelse fortsat afbrudt.

Træffes der en afgørelse om ophør af lønindeholdelsen den 28. februar 2020, er der på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens ophævelse af dækningen begyndt at løbe en forældelsesfrist for fordringskomplekset efter forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt. I dette tilfælde vil fordringskomplekset få en ny forældelsesdato, som skal regnes fra den 14. februar 2020 (virkningstidspunktet for dækningen).

Fordringstyper, der er undtaget for reglerne om fordringskompleks

Reglerne om fordringskomplekser gælder ikke for bøder og udenlandske fordringer, for hvilke en international overenskomst eller konvention vil være til hinder for en sådan anvendelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 6.

Ved bøder forstås strafferetlige bøder.

Bemærk

Reglerne om fordringskomplekser gælder alene for fordringer, der inddrives hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM. Se bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.

Reglerne gælder ikke for fordringer, der inddrives i andre inddrivelsessystemer (fx DMI og SAP38).