E.A.10.1.6.2 Emballering af cigaretter og røgtobak
Cigaretter og røgtobak er underkastet pakningstvang, dvs. at varerne ved udleveringen fra fremstillingsvirksomhedens godkendte lokaler eller ved modtagelsen fra udlandet skal være pakket i fuldstændigt lukkede pakninger. Se TOBAKAL § 3, stk. 1.
Der kan dog ske overførsel mellem fremstillingsvirksomheder af upakkede varer. Fremstillingsvirksomheder kan desuden modtage upakkede varer fra udlandet. Se TOBAKAL § 9, stk. 3.
For at en pakning kan anses for fuldstændig lukket, skal den omslutte indholdet helt. En cigaretpakning, der foroven kun er lukket med ikke-tilklistret stanniol, anses for fuldstændig lukket, hvis stempelmærket anbringes hen over åbningen i stanniolpapiret.
Pakningerne skal ved udlevering fra virksomheden på tydelig og letlæselig måde - enten ved påtryk på selve emballagen eller på stempelmærket - indeholde oplysning om virksomhedens eller fremstillerens navn og hjemsted, vareart og mængde samt varens detailpris inkl. tobaksafgift og moms.
Oplysning om vareart og mængde (for cigaretter: stykantallet, for røgtobak: vægten) vil være påtrykt stempelmærket ved udleveringen fra Skatteforvaltningen. Herudover er der for cigaretter oplysningen om varens detailpris. Se TOBAKAL § 3, stk. 2.
Disse påtryk betyder, at lovens krav om vareart, mængde og detailpris vil være opfyldt ved påsætningen af stempelmærket. Kravene til mærkning på emballagen er derfor i praksis begrænset til at omfatte virksomhedens eller fremstillerens navn og hjemsted.
Skatteforvaltningen kan tillade, at der i stedet for oplysningen om virksomhedens eller fremstillerens navn og hjemsted anvendes navn og hjemsted for en forhandler eller et anonymitetsmærke. Se TOBAKAL § 3, stk. 2.
Ved markedsføring af groftskåret røgtobak (pibetobak) må der ikke under nogen form - hverken på selve pakningen eller i reklamer for tobakken - gives indtryk af, at tobakken kan anvendes til fremstilling af cigaretter. Det skal derfor utvetydigt fremgå af markedsføringen, at der er tale om røgtobak (pibetobak). Se TOBAKAL § 3, stk. 2.
Fra 1. januar 2022 må autoriserede oplagshavere kun sælge pakker med cigaretter med indhold af 20 stk., hverken flere eller færre. Se TOBAKAL § 3, stk. 3, som ændret ved lov nr. 2615 af 28. december 2021.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil