Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.G.2.7.7 Overførsel efter PBL § 41 og § 41 A, stk. 1 (PAL § 10, stk. 6)

Indhold

Dette afsnit handler om overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 og § 41 A, stk.1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvilken værdi kan friholdes?
  • Delvis overførsel
  • Overførsel af forsikring eller pensionsporteføljer.

Regel

Opsparede pensionsmidler kan overføres fra én ordning til en anden, under nærmere angivne betingelser uden at dette efter PBL (pensionsbeskatningsloven) anses som en udbetaling fra ordningen, hvoraf der skal betales 60 procent i afgift. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 og § 41 A, stk. 1. 

Ved en overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 og § 41 A, stk. 1, bevares retten til nedsættelse. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10.

Værdien af opsparingen henholdsvis livsforsikringshensættelsen med videre ved udgangen af 1982 anvendes som udgangspunkt for beregning af fritagelse i den nye ordning ved overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 og § 41 A, stk. 1, af en forsikrings- eller pensionsordning eller fra en konto i LD. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 6, 1. pkt.

Hvilken værdi kan friholdes?

Ved overførslen danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan friholdes efter bestemmelserne i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 1, 2 og 4, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 6, 1. pkt. Dette beløb kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 6, 2. pkt.

Delvis overførsel

Der kan som hovedregel ikke ske delvis overførsel af fradragsberettigede pensionsordninger, der indeholder opsparing foretaget før 1983, og hvor afkastet herpå er fritaget for pensionsafkastskat efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, stk. 1, 1. pkt. Der er dog en undtagelse hertil i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, stk. 3.

PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 5. 1. pkt., gælder også ved delvis overførsel efter undtagelsen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, stk. 3. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 6, 3. pkt. Se også afsnit C.G.2.7.6 Delvis udbetaling (PAL § 10, stk. 5) om delvis udbetaling. 

Der kan ikke ske delvis overførsel af ikke fradragsberettigede alderspensioner m.v., der indeholder opsparing foretaget før 1983, og hvor afkastet herpå er fritaget for pensionsafkastskat efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 A, stk. 1, 2. pkt.

Overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer

Der gælder samme regler ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser, jævnfør PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 6, 4. pkt. Det kan fx være tilfældet, hvor pensionsaftalerne i en firmapensionskasse afløses ved tegning af livsforsikringer i et forsikringsselskab.

Bestemmelsen kan således ikke anvendes på kontrakter, der vedrører livrenter uden ret til bonus tegnet før 1. maj 1982, da disse er undtaget for beskatning efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven). Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 1.

Bemærk

Når en pensionsordning overføres, skal det afgivende pengeinstitut eller forsikringsselskab afgive de nødvendige oplysninger til det modtagende pengeinstitut eller forsikringsselskab, der skal bruges til at beregne beskatningsgrundlag og nedsættelse i den nye ordning. Se kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.