Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.F.9.2.7.9.2 Guernsey - Gennemgang af aftalerne

Indhold

  • Aftale om udveksling af oplysninger i skattesager (TIEA)
  • Aftale om adgang til gensidig aftaleprocedure i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste (MAP)
  • Aftale om beskatning af indtægter fra opsparing
  • Aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer
  • Aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik.

Aftale om udveksling af oplysninger i skattesager

Aftalen svarer til dele af modelaftalen. Se afsnit C.F.8.2.2.26 Artikel 26: Udveksling af oplysninger (artikel 26) om udveksling af oplysninger og afsnit C.F.8.1.2.1 Grundlag for udveksling af oplysninger om grundlag for udveksling af oplysninger.

Aftale om adgang til gensidig aftaleprocedure i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste

Artikel 3 i denne aftale svarer til artikel 9 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 Artikel 9: Forbundne foretagender (artikel 9) om associerede foretagender.

Artikel 5 svarer i store træk til artikel 25 i OECD's modeloverenskomst. OECD's modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, findes ikke i denne aftale. Se afsnit C.F.8.2.2.25 Artikel 25: Gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure) (artikel 25) om fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.

Aftale om beskatning af indtægter fra opsparing

Aftalen er indgået i tilknytning til EU's rentebeskatningsdirektiv, 2003/48/EF. Se afsnit C.F.8.1.2.4 DAC og andre EU-retlige grundlag. Aftalen handler om indeholdelse af kildeskat og automatisk informationsudveksling om indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.

Aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer

Artikel 1: Fysiske personer omfattet af aftalen

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modelovenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3.

Se afsnit C.F.8.2.2.1 Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

Artikel 2: Skatter omfattet af aftalen

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 Artikel 2: Skatter omfattet af modeloverenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Definitionen af "International trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder i denne overenskomst enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende, der er hjemmehørende i en part, med­mindre skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden part.

Artiklen indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".

Artiklen nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 Artikel 3: Almindelige definitioner om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.4 Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.15 Artikel 15: Indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artiklen indeholder en bestemmelse om arbejdsudleje.

Vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik af et foretagende i en part (med "part" menes enten Danmark eller Guernsey), kan beskattes i denne part. Se artikel 15, stk. 3.

Vederlag optjent i SAS' international trafik af person, der er hjemmehørende i Danmark, kan kun beskattes i Danmark.

Vederlag optjent i Aurigny Air Services i international trafik af en person, der er hjemmehørende i Guernsey, kan kun beskattes i Guernsey.

Se også

Se også afsnit C.F.8.3.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artikel 6: Bestyrelseshonorarer

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen omfatter foruden vederlag fra bestyrelser også vederlag fra andet tilsvarende organ.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.16 Artikel 16: Bestyrelseshonorar om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 7: Kunstnere og sportsfolk

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 Artikel 17: Entertainere og sportsudøvere om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Artikel 8: Offentligt hverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Hvis arbejdet udføres i den part, der ikke udbetaler lønnen, kan lønnen kun beskattes i denne part, hvis personen er hjemmehørende i denne part og ikke blev hjemmehørende i denne part kun med det formål at udføre hvervet.

Artiklen omfatter ikke pensioner.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.19 Artikel 19: Offentligt hverv om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Artikel 9: Studerende

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 Artikel 20: Studerende om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Artikel 10: Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Guernsey kan beskatte efter DBO'en.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Guernsey, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Guernsey.

Guernsey giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Danmark kan beskatte efter DBO'en. Hvis indkomsten kun kan beskattes i Danmark, kan Guernsey medregne indkomsten ved beregningen af skatten af øvrig indkomst.

Se også

Se afsnit C.F.8.2.2.23 Artikel 23 A og 23 B: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 11: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 Artikel 25: Gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure) om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 12: Ikrafttræden

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 Artikel 30: Territorial udvidelse om OECD's modeloverenskomst artikel 30.

Artikel 13: Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 Artikel 31: Ikrafttræden om OECD's modeloverenskomst artikel 31.

Aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik

Artikel 1: Definitioner

"International trafik" betyder enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende, som drives af

  • en person,
  • et selskab, eller
  • enhver anden sammenslutning af personer, der er hjemmehørende i en part, medmindre skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden part.

"Indkomst ved drift af skibe eller fly i international trafik" betyder indtægter, bruttoindkomster og fortjeneste opnået ved

  • drift af skibe og fly til transport af passagerer og gods
  • udleje af skibe eller fly ubemandet (on charter basis), når udlejen er af underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i international trafik
  • salg af billetter og tilsvarende dokumenter og ydelse af tjenesteydelser, der er forbundet ved sådan drift, enten for foretagendet selv eller for ethvert andet foretagende, når sådant salg af billetter eller tilsvarende dokumenter eller ydelse af tjenesteydelser er direkte forbundet med eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i international trafik brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af gods eller varer, når brugen, rådighedsstillelsen eller udlejen er direkte forbundet med eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe eller fly i international trafik)
  • renter af midler, som er indsat direkte i forbindelse med driften af skibe eller fly i international trafik.

Artikel 2: Undgåelse af dobbeltbeskatning

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.8 Artikel 8: Fortjeneste ved skibs- og luftfart om OECD's modeloverenskomst artikel 8 om skibs- og luftfart.

Indkomst, som et foretagende, der drives af en person, et selskab, eller enhver anden sammenslutning af personer, der er hjemmehørende i en part, oppebærer ved drift af skibe eller fly i international trafik, kan kun beskattes i denne part. Det samme gælder fortjeneste ved afståelse af skibe eller fly eller rørlig formue, som er knyttet til driften af skibe eller fly i international trafik.

Artikel 3: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.25 Artikel 25: Gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure) om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Artikel 4: Ikrafttræden

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 Artikel 30: Territorial udvidelse om OECD's modeloverenskomst artikel 30.

Artikel 5: Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 Artikel 31: Ikrafttræden om OECD's modeloverenskomst artikel 31.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.