Dette afsnit handler om anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskatning.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Valg

Regel

Konventionens artikel 5 handler om anvendelse af de såkaldte lempelsesmetoder. Ved lempelsesmetoden forstås den metode, som de to lande skal anvende for at ophæve dobbeltbeskatning, når en given indkomst kan beskattes i begge lande efter de to landes interne skattelovgivning. Der findes to lempelsesmetoder, nemlig creditmetoden og eksemptionsmetoden. De to metoder optræder som ligestillede muligheder i OECD’s modeloverenskomst, og det står landene frit for at vælge den metode, som de hver især ønsker at anvende.

Creditmetoden fungerer på den måde, at bopælslandet skal nedsætte sin skat med den skat, der er betalt i udlandet af den pågældende indkomst. Nedsættelsen kan dog ikke overstige bopælslandets egen skat af indkomsten. Derved bliver indkomsten samlet set beskattet på niveauet i det af de to lande, der er »dyrest«. Ved eksemptionsmetoden beskattes den udenlandske indkomst ikke i bopælslandet, men kun i kildelandet. Kildelandets skat er hermed endelig, uanset at den måtte være lavere end skatten i bopælslandet.

Valg

Artikel 5 angiver tre valgmuligheder for håndtering af lempelsesbestemmelser, jf. stk. 1. Fælles for dem er, at eksemptionsmetoden ikke skal anvendes. I stedet anvendes creditmetoden. Det er også muligt ikke at vælge nogen af de tre muligheder og hermed beholde dem, der allerede eksisterer. Hvis parter i en omfattet skatteaftale har valgt forskellige muligheder, gælder hvert lands valgte løsning for de personer, der er hjemmehørende i det pågældende land.

Efter valgmulighed A (stk. 2 og 3) skal bopælslandet ikke anvende eksemptionsmetoden, men creditmetoden, hvis kildelandet anvender bestemmelserne i den omfattede skatteaftale til at fritage indkomst for beskatning eller reducere skattesatsen. Dette vil være tilfældet, når udbytter, renter og royalties efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst beskattes i kildelandet med en lavere sats end efter kildelandets egen lovgivning, hvilket er helt almindelig praksis. Der kan også være andre tilfælde, hvor det er aftalt, at kildelandet reducerer sin beskatning.

Valgmulighed B (stk. 4 og 5) retter sig mod en situation, hvor bopælslandet skal anvende eksemptionsmetoden ved lempelse for dobbeltbeskatning af udbytter. Hvis en udlodning af udbytte er fradragsberettiget i kildelandet, skal bopælslandet ikke anvende eksemptionsmetoden, men creditmetoden.

Endelig er der valgmulighed C (stk. 6 og 7), som er et fravalg af eksemptionsmetoden som generel lempelsesmetode til fordel for creditmetoden. Valgmulighed C, som den er affattet i stk. 6, og som den ved 2017-opdateringen blev en del af OECD-modeloverenskomsten, fastslår samme princip som i konventionens artikel 3, stk. 2. Bopælslandet er alene forpligtet til at give lempelse for dobbeltbeskatning, når indkomsten kan beskattes i det andet land efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, herunder når indkomsten kan henføres til et fast driftssted beliggende i det andet land.

Det kan tilføjes, at bestemmelsen i valgmulighed C indeholder et såkaldt progressionsforbehold. Et sådant er helt almindeligt, når creditmetoden anvendes som generel lempelsesmetode, samtidig med at bestemte indkomsttyper kun kan beskattes i kildelandet og således skal behandles efter eksemptionsmetoden. Et praktisk eksempel kunne være løn til offentligt ansatte, der er udsendt af kildelandet til arbejde i bopælslandet. Sådan lønindkomst kan som udgangspunkt kun beskattes i kildelandet, selvom den pågældende er blevet hjemmehørende i bopælslandet.

Bestemmelsen siger, at hvis en bestemt type indkomst efter overenskomsten kun kan beskattes i kildelandet, kan bopælslandet tage hensyn til denne indkomst ved beregningen af den pågældendes øvrige skatter. Herved kommer den skattefritagne udenlandske indkomst til at »tælle med« ved beskatningen af den pågældendes øvrige indkomst, hvis bopælslandet beskatter efter en progressiv skatteskala.

Det er muligt for en part at tage forbehold over for bestemmelserne. Der kan tages forbehold over for hele artiklen for en eller flere omfattede skatteaftaler, jf. stk. 8.

En part, som ikke vælger at anvende valgmulighed C, kan for en eller flere omfattede skatteaftaler forbeholde sig ret til ikke at tillade øvrige parter i en omfattet skatteaftale at vælge denne mulighed, jf. stk. 9. Det er således muligt for en part i en omfattet skatteaftale at hindre andre parter i samme aftale i på grundlag af konventionen at ændre lempelsesmetoden fra eksemption til credit. Det er ikke muligt at tvinge en part, der anvender creditmetoden, til i stedet at anvende eksemptionsmetoden.

Reglerne i stk. 8 og 9 er en fravigelse af konventionens almindelige princip om, at et lands tilvalg eller fravalg gælder for samtlige det pågældende lands omfattede skatteaftaler, og at der ikke kan træffes differentierede valg.

Endelig skal parterne efter stk. 10 notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

Danmark vælger valgmulighed C efter artikel 5, stk. 6. Notifikation til depositaren skal indeholde en liste over de omfattede skatteaftaler, som indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 7, med angivelse af artikel og stykke for hver sådan bestemmelse.