Kan forskerskatteordningen anvendes, hvis medarbejderen er medejer af virksomheden?
C.F.6.1.6 Medarbejderens direkte eller indirekte indflydelse på den virksomhed, der ansætter medarbejderen
Indhold
Dette afsnit handler om, at medarbejderen ikke må have direkte eller indirekte indflydelse på den virksomhed, der ansætter medarbejderen.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Arbejdsgiveren er et selskab
- Arbejdsgiveren er en personligt ejet virksomhed
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Medarbejderen må ikke have direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, som ansætter medarbejderen. Dette gælder for de seneste 5 år forud for ansættelsen og under hele den ansættelsesperiode, hvor forskerskatteordningen anvendes. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 3, nr. 2.
Arbejdsgiveren er et selskab
Når arbejdsgiveren er et selskab, kan ordningen ikke anvendes, hvis medarbejderen
- ejer - eller inden for de seneste 5 år har ejet - 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller
- råder - eller inden for de seneste 5 år har rådet - over mere end 50 pct. af stemmeværdien i det selskab, hvor medarbejderen ansættes.
Hvilke aktier medregnes?
Det er ikke kun medarbejderens egne aktier, der skal medregnes. Også aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt medarbejderens nærmeste familie, indgår i vurderingen. Har medarbejderens nærmeste familie bestemmende indflydelse over selskaber, der ejer aktier i arbejdsgiverselskabet, medregnes disse aktier også. Reglen svarer til den regel, der gælder for hovedaktionærer i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4, stk. 2. Afgrænsningen af den nærmeste familie fremgår også af bestemmelsen.
Skatterådet kunne bekræfte, at A ikke i forbindelse med anvendelse af forskerskatteordningen ville blive anset for at have eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen at have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlige indflydelse på den virksomhed, han blev ansat i, selv om han blev registreret som administrerende direktør i Erhvervsstyrelsen. Det blev lagt til grund, at A ikke ville blive anset for hovedaktionær i den periode, hvor forskerskatteordningen fandt anvendelse, heri medregnet eventuelle medarbejderaktier. Se SKM2018.499.SR.
Se også
Se også afsnit C.B.2.1.3.2.4 Hovedaktionærer om hovedaktionærbegrebet.
Bemærk
En medarbejder, der ikke overskrider begrænsningen for medejerskab, kan anvende ordningen, uanset om medarbejderen er fx direktør eller bestyrelsesmedlem. Se TfS 1994, 715 TSS og SKM2018.499.SR.
Arbejdsgiveren er en personligt ejet virksomhed
Hvis en medarbejder ansættes i en virksomhed, der er personligt ejet, kan forskerskatteordningen ikke anvendes, hvis medarbejderen
- ejer - eller inden for de seneste 5 år har ejet - 25 pct. eller mere af egenkapitalen, eller
- har - eller inden for de seneste 5 år har haft - afgørende indflydelse i virksomheden.
De kriterier, der gælder for aktionærer, finder anvendelse på samme måde. Se afsnittet ovenfor "Arbejdsgiveren er et selskab".
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet | ||
SKM2018.499.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at A ikke i forbindelse med anvendelse af forskerskatteordningen ville blive anset for at have eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen at have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlige indflydelse på den virksomhed, han blev ansat i, selv om han blev registreret som administrerende direktør i Erhvervsstyrelsen. Det blev lagt til grund, at A ikke ville blive anset for hovedaktionær i den periode, hvor forskerskatteordningen fandt anvendelse, heri medregnet eventuelle medarbejderaktier. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil