Hvilke personer kan anvende forskerskatteordningen? I hvor lang tid kan man anvende forskerskatteordningen?
C.F.6.1.1 Forskerskatteordningens personkreds og periodemæssige afgrænsning
Indhold
Dette afsnit handler om hvilke personer, der er omfattet af forskerskatteordningen, og hvor længe ordningen kan anvendes.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af ordningen
- Periodemæssig afgrænsning.
Personer omfattet af ordningen
Forskerskatteordningen er målrettet mod forskere og højtlønnede medarbejdere, der bliver skattepligtige til Danmark i forbindelse med, at de modtager vederlag i et tjenesteforhold vedrørende arbejde, der som udgangspunkt skal udføres i Danmark. Der kan være tale om lokalansættelse direkte hos en arbejdsgiver i Danmark eller en udstationering til arbejde for en udenlandsk virksomheds enhed i Danmark.
Afgrænsningen af, hvad der skal anses for personligt arbejde i tjenesteforhold, foretages efter de samme retningslinjer, som i skattelovgivningen i øvrigt, herunder cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, pkt. 3.1.1.1, jf. bl.a. TfS 1996,449H. Se også afsnit C.C.1.2.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere.
Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer, der kan anvende ordningen. Den gælder i alle brancher og for danskere såvel som udlændinge.
Periodemæssig afgrænsning
Ordningen kan anvendes i op til 7 år, som kan fordeles over en ubegrænset periode. Medarbejderen skal opfylde samtlige betingelser for ordningens anvendelse ved påbegyndelse af perioder med forskerbeskatning.
Dispensation fra kravet om minimumsløn under barselsorlov, jf. KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 3, nr. 3, medfører ikke forlængelse af den samlede 7 års periode for forskerskatteordningens anvendelse. Se også afsnit C.F.6.1.4 Krav om minimumsløn.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil