Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.E.6.1.1.1 Er genoptagelsesboet skattefritaget?

Indhold

Dette afsnit beskriver, om et genoptagelsesbo er skattefritaget, når skifteretten har besluttet, at et tidligere afsluttet skiftet dødsbo skal genoptages.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Betingelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglerne omfatter dødsboer, som skifteretten har genoptaget, og hvor det oprindelige dødsbo var omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II, om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Genoptagelsesboer er selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 6.

Et genoptagelsesbo er skattefritaget, hvis

  • summen af aktiver eller
  • summen af nettoformuer

i det oprindelige dødsbo og i genoptagelsesboet ikke overstiger beløbsgrænserne i DBSL (dødsboskatteloven) § 6. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 81, stk. 3.

Bemærk

Hvis dødsboet også har sendt tillægsopgørelse ind i det oprindelige dødsbo, indgår aktiver og nettoformue heri også i summerne, der afgør, om genoptagelsesboet er skattefritaget.

Det er beløbsgrænserne, der gjaldt for det oprindelige dødsbo, der afgør, om summen af aktiver eller summen af nettoformuer er overskredet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 81, stk. 1, 2. pkt.

Hvis

  • en af beløbsgrænserne er overskredet, og
  • det oprindelige dødsbo var skattefritaget

er det kun genoptagelsesboet, der ikke er skattefritaget. Det oprindelige dødsbos skattefritagelse bliver ikke påvirket. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 81, stk. 4.

►Undtagelse

Med lov nr. 903 af 21. juni 2022 indføres en undtagelse, så hovedreglen ikke gælder ikke, når boet er genoptaget udelukkende med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74 - 76. Loven træder i kraft den 1. juli 2022 og har virkning for kompensation efter tilbagebetalingsordningen, der er endeligt beregnet fra og med den 1. juli 2022.◄

Se også

Se også afsnit

  • C.E.6.1.3, hvis det oprindelige dødsbo ikke var omfattet af dødsboskatteloven (dødsfald før 1997)
  • C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget
  • C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for de enkelte år.

Eksempel

Eksemplet viser, hvilke værdier der skal lægges sammen, og hvilket års beløbsgrænse, der skal bruges til at afgøre, om genoptagelsesboet er skattefritaget:

 

Aktiver

Nettoformue

Oprindeligt dødsbo med skæringsdag i 2005

1.600.000

1.200.000

Tillægsopgørelse med skæringsdag i 2006

100.000

90.000

Summer for det oprindelige dødsbo, der var afgørende for, om dette var skattefritaget

1.700.000

1.290.000

Genoptagelsesbo med skæringsdag i 2022

500.000

450.000

Summer, der afgør, om genoptagelsesboet er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6

2.200.000

1.740.000

Beløbsgrænse, der afgør, om genoptagelsesboet er skattefritaget, skal være reguleret til (beløbsgrænse for det år, hvor skæringsdagen ligger i boopgørelsen for det oprindelige dødsbo)

2005

2005

Betingelse

Skifteretten skal have genoptaget dødsboet, før der eksisterer et retssubjekt, som et eventuelt skattekrav kan rettes imod, eller som en eventuel overskydende skat kan udbetales til.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.