Hvordan opgøres vareforbruget? Hvordan værdiansættes et varelager?
C.C.2.3.1.1 Varelagerets indvirkning på indkomstopgørelsen
Indhold
Dette afsnit beskriver varelagerreglen og den skatteretlige begrundelse for den. Afsnittet beskriver også, hvordan man opgør vareforbruget efter varelagerloven, og hvordan varelagerposten virker.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Begrundelse for reglen i varelagerloven
- Opgørelse af vareforbruget
- Aktivering af varelageret
- Værdiansættelsen
- Periodiseringspost.
Regel
Den selvstændigt erhvervsdrivende skal medregne værdien af sit varelager til sin skattepligtige indkomst. Se VLL (varelagerloven) § 1.
Der gælder særlige regler for kunstmalere og billedhuggere. Se afsnit C.C.2.3.1.7 Særlige regler for kunstmalere og billedhuggere.
Begrundelse for reglen i varelagerloven
Reglen sikrer, at kun de udgifter, som modsvares af en tilsvarende indtægt i indkomståret, trækkes fra; for efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, er det kun de udgifter, der er brugt til indkomstårets indtjening (omsætningen), dvs. årets vareforbrug, der er fradragsberettigede som driftsomkostning i det aktuelle indkomstår.
Opgørelse af vareforbruget
Vareforbruget beregnes ved at lægge årets varekøb til det varelager, der eksisterede ved årets begyndelse, og fratrække summen af det varelager, der er i behold ved udgangen af indkomståret.
Aktivering af varelageret
Det varelager, der er i behold, når regnskabsåret slutter, skal optages som en balancepost i årsregnskabet (aktiveres), hvorved det samtidig tillægges periodens skattepligtige indkomst.
Værdiansættelsen
Værdien af lageret har afgørende betydning for indkomstopgørelsen, fordi et højt vurderet lager betyder en høj indkomst, mens et forsigtigt ansat lager har den modsatte virkning. Der er dog ikke tale om en definitiv nedsættelse af den skattepligtige indkomst, men kun om en mulighed for at skubbe en lagerreserve foran sig til senere beskatning. Der er dog grænser for, hvor lavt lageret kan værdiansættes.
Se også
Se også afsnit C.C.2.3.1.6.1 Principper i varelagerloven for værdiansættelse af varelageret om principper i varelagerloven for værdiansættelse af varelageret.
Periodiseringspost
Som et aktiv i årsregnskabet udgør varelageret en forudbetalingspost for de driftsudgifter, som endnu ikke har genereret nogen indtægt i det aktuelle indkomstår, fordi varerne ikke er solgt endnu. Posten fungerer på den måde som et periodiseringsinstrument.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil