Indhold

Dette afsnit handler om de aktiver, der efter regler og praksis anses for varer og dermed skal regnes med til varelageret ved indkomstårets slutning.

Afsnittet indeholder:

• Varelager
• Råstoffer
• Hel- og halvfærdige produkter
• Byggematerialer
• Emballage
• Hjælpevarer i produktionsvirksomheder
• Kundegaver
• Landbrugets beholdninger
• Levende dyr
• Landbrugeres besætninger
• Varer i øvrigt
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Varelager

Varelageret består af løsøreaktiver, der tilhører virksomheden, og som enten i den aktuelle form er bestemt til at skulle sælges videre som led i erhvervsvirksomheden eller bestemt til at udgøre et delelement i produktion af genstande, der skal sælges videre som led i virksomhedens drift.

Hvis et aktiv efter sin karakter er bestemt til at skulle sælges videre i skatteyderens erhvervsvirksomhed, har det ikke nogen betydning, hvordan aktivet er erhvervet. Genstanden hører til varelageret, uanset om den er købt, arvet eller fremstillet i egen virksomhed.

Råstoffer

Råstoffer, herunder dem der er udvundet og bliver opbevaret i virksomhedens egne gruber, indgår i varelageret, og det samme gælder skrot og affald, der normalt genbruges i produktionen eller eventuelt afhændes.

Hel- og halvfærdige produkter

Halvfabrikata, dvs. mere eller mindre ufærdige varer, betragtes som varelager i lighed med de færdige produkter, hvad enten virksomheden selv har fremstillet dem eller købt dem.

Byggematerialer

Byggematerialer, der ligger på en byggeplads er omfattet af varelagerloven, når håndværkeren i øvrigt har ejendomsretten til materialerne, men kun indtil de er indføjet i det, der bygges.

I en konkret afgørelse havde et skibsværft ejendomsretten til byggematerialer, som lå på byggepladsen, men endnu ikke var indsat i skibene under bygning, fordi det fremgik af de indgåede kontrakter med bygherren, at værftet var ejer af samtlige materialer mv. og i øvrigt også af skibene under opførelse, indtil værftet afleverede skibene til bygherren. Se TfS 1992, 334 LSR.

Se også

Se også afsnit C.C.2.3.2 Igangværende arbejder for fremmed regning om igangværende arbejder for fremmed regning.

Emballage

Engangsemballage, herunder etiketter og bæreposer er omfattet af varelagerloven. Se TfS 1999, 474 LSR.

Returemballage, der bliver ved at være leverandørens ejendom, fordi det kun er varen "indeni", der er solgt, fx bryggeriets kasser og flasker, er ikke omfattet af varelagerlovens regler, fordi de ikke er bestemt til at sælges videre. Se LSRM 1952, 27 LSR.

Returemballage, som kunden får ejendomsretten til, bliver kundens varelager, selv om kunden senere har ret til at levere emballagen tilbage til leverandøren og samtidig kræve betaling for den. Se TfS 1999, 474 LSR.

Hjælpevarer i produktionsvirksomheder

Hjælpevarer er omfattet af varelagerloven. Ved hjælpevarer forstås materialer, der er nødvendige i produktionen uden at kunne ses i det færdige produkt, fordi de er forbrugt under fremstillingsprocessen.

Eksempel

Som eksempler på hjælpevarer kan nævnes, benzin, slibe- og smøremidler, ilt, gas, syre, flux, mv. Se SKM2001.67.VLR. Også brændstof til maskiner i produktionsprocessen er en hjælpevare.

Kundegaver

Kundegaver som fx vin og kunstgenstande, som virksomheden har liggende, anses for varelager og skal optages som aktiv i årsregnskabet, når indkomståret udløber, fordi udgifterne til dem anses for forudbetalte, helt eller delvist fradragsberettigede (drifts)udgifter.

Landbrugets beholdninger

Landbrugets købte beholdninger, fx lager af købt foder, såsæd, kunstgødning mv. anses for varelager.

Det samme gælder salgsbeholdninger, dvs. de lagre, som ikke skal bruges til landbrugsdriften, og som derfor er beregnet til at sælge.

De beholdninger af foder mv., dvs. den del af planteavlen, som skal bruges til landbrugsdriften, er omfattet af varelagerloven, hvis landbrugeren fører beholdningsregnskab og tager disse beholdninger med som indtægt, når han eller hun opgør sin indkomst.

Bemærk

Jordbeholdninger, hvorved forstås de afgrøder, der endnu ikke er høstet (afgrøder på roden), eller som er lagt ned i jorden, fx kartofler og andre rodfrugter, falder uden for varelagerloven. Se afsnit C.C.2.3.1.4 Aktiver, der aldrig er varelager om aktiver, der hører til den faste ejendom.

Se også

Se også afsnit

• C.C.4.2.1 om indkøbte beholdninger
• C.C.4.2.2.2 om salgsbeholdninger
• C.C.4.2.3 om jordbeholdninger

Levende dyr

Levende dyr er omfattet af varelagerloven, hvis de omsættes som led i virksomhed med handel med dyr. Se TfS 1988, 433 VLD om en kreaturhandler. Landbrugeres besætninger behandles efter særlige regler i husdyrbeskatningsloven og falder uden for varelagerloven.

Se også

Se også afsnit

• C.C.4.1.3 om dyr uden for husdyrbeskatningsloven
• C.C.4.1 om landbrugeres husdyrbesætninger

Landbrugeres besætninger

Landbrugeres besætninger, herunder opdræt og handel med husdyr, behandles efter særlige regler i husdyrbeskatningsloven, som giver mulighed for nedskrivning. Disse dyr falder dermed uden for varelagerloven.

Se også

Se også afsnit C.C.4.1 Landbrugets husdyrbesætninger om landbrugets husdyrbesætninger.

Varer i øvrigt

Øvrige løsøreaktiver, der er bestemt til salg, og blandt andet en handelsvirksomheds indkøbte, færdige varer, som er i behold ved regnskabsårets udløb, tilhører virksomhedens varelager efter varelagerloven.

Det samme gælder en forskers usolgte bøger om hans eller hendes forskningsarbejde. Se SKM2012.570.ØLR.

Quick-skrabelodder anses for varelager, når

• lodderne er løsøregenstande, der tilhører en forretningsindehaver
• forretningsindehaveren bliver ejer af lodderne, når han eller hun modtager dem
• forretningsindehaveren ikke kan returnere de modtagne lodder
• lodderne skal sælges videre som led i den forretningsdrivendes virksomhed.

Se TfS 1995, 539 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: