Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Hvilket fradrag kan chauffører få for kost? Hvilket fradrag kan chauffører få for logi?

C.A.4.3.2.10 Turistchauffører

Indhold

Dette afsnit handler om turistchaufførers fradrag for udgifter ved deres erhverv. I afsnittet er kun medtaget et fradrag, hvor der gør sig særlige forhold gældende for turistchauffører. For øvrige fradrag henvises til de generelle afsnit om fradrag for den pågældende udgift.

Afsnittet indeholder:

  • Fradrag for rejseudgifter - lønmodtagere
  • Fradrag for rejseudgifter - selvstændige vognmænd.

Se også

  • C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtager
  • C.A.4.3.1.2 om udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde
  • C.A.4.3.1.3 om fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring
  • C.A.4.3.1.4 om udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur
  • C.A.4.3.1.5 om repræsentationsudgifter
  • C.A.4.3.1.6 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer.
  • C.A.4.3.1.7 om udgifter til værktøj og arbejdstøj
  • C.A.4.3.1.8 om lønmodtagerens betaling til arbejdsgiveren for tab
  • C.A.4.3.1.9 om lønmodtagerens tab ved tyveri
  • C.A.4.3.1.10 om afskrivning på driftsmidler, herunder pc'er og arbejdstøj
  • C.A.4.3.1.11 om fradrag for advokatudgifter.

Fradrag for rejseudgifter - lønmodtagere

Kost

Turistchauffører, som er lønmodtagere og opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri kostgodtgørelse, men ikke har fået udbetalt en sådan godtgørelse eller har fået udbetalt godtgørelse med et lavere beløb end kostsatserne, kan foretage fradrag for differencen mellem den aktuelle kostsats og den faktisk modtagne godtgørelse ved indkomstopgørelsen. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7. Se kostsatserne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3, jf. stk. 3. Se afsnit C.A.3.4.8 Turistchauffører om skattefri godtgørelse til turistchauffører.

Standardsatserne for fradrag for udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder.

  • på rejse med overnatning i Danmark er 75 kr. pr. hele døgn.
  • for rejse med overnatning i udlandet er satsen 150 kr. pr. hele døgn. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 2.
  • Ved tilsluttende rejsedag er fradraget 1/24 af døgnsatsen pr. påbegyndt time. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 3, 1. pkt. og SKM2021.695.SKTST.

Der sker ikke reduktion af kostsatserne for turistchauffører, hvis de får fri kost på rejsen. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 3, 2. pkt. modsætningsvis.

Turistchauffører kan ikke foretage 25 pct.-fradrag. Se LL § 9 A, stk. 4 modsætningsvis.

12 måneders-begrænsningen for benyttelse af standardsatserne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 2, nr. 1-3, gælder ikke for personer, som har en arbejdsplads, der hele tiden bevæger sig fra sted til sted. Det følger af, at 12 måneders-reglen er knyttet til det enkelte arbejdssted. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 5. Derfor vil turistchauffører normalt ikke blive ramt af 12 måneders-reglen. Se afsnit C.A.7.2.5.1 Rejsegodtgørelse med standardsats for kost og småfornødenheder.

Logi

Turistchauffører kan hverken benytte logisatsen til godtgørelse eller til fradrag. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 2, nr. 4, og stk. 7. Se afsnit C.A.7.3.4.2 Fradrag for udgifter til logi med standardsats om betingelserne for fradrag med logisatsen. Turistchauffører kan i stedet foretage fradrag for deres dokumenterede, faktiske rejseudgifter til logi.

Fradrag for dokumenterede rejseudgifter

I stedet for standardfradrag for rejseudgifter kan turistchauffører foretage fradrag for de dokumenterede, faktiske rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7. Om betingelserne for fradrag for dokumenterede rejseudgifter efter LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7, se afsnit C.A.7.3.5 Fradrag for dokumenterede rejseudgifter.

Fradrag for udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten

Hvis betingelserne for fradrag for udokumenterede eller dokumenterede rejseudgifter efter reglerne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7, ikke er opfyldt, er der mulighed for fradrag efter den generelle regel i SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Se afsnit C.A.7.3.6 Fradrag efter SL § 6, litra a.

Fradragsbegrænsninger

For lønmodtagere er der en begrænsning af fradragsretten i form af et loft for de samlede årlige udgifter til rejser. Loftet gælder både for fradrag med standardsatserne og med faktiske udgifter. For indkomståret 2022 er loftet 29.600 kr. (29.300 kr. i 2021). Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7, og pkt. 3.3.2 i SKM2021.695.SKTST.

Om fradragsbegrænsninger for lønmodtagere, se afsnit C.A.7.3 Fradrag for rejseudgifter og afsnit C.A.7.3.6 Fradrag efter SL § 6, litra a.

Fradrag for rejseudgifter - selvstændige vognmænd

Selvstændige vognmænd, som arbejder som turistchauffører, kan ved rejse med overnatning vælge at foretage standardfradrag for udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder med samme standardsatser og på samme betingelser som ansatte turistchauffører. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 8. Der er et loft på muligheden for at få fradrag for udokumenterede udgifter til rejser ved indkomstopgørelsen. Loftet er i indkomståret 2021 på 29.300 kr. (28.600 kr. i 2020).

Fradrag for dokumenterede rejseudgifter

Selvstændige vognmænd, som arbejder som turistchauffører, kan i stedet for standardfradrag efter LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 8, vælge at tage fradrag for dokumenterede merudgifter til kost, småfornødenheder og logi efter den generelle regel i SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Om fradrag for rejseudgifter efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, se afsnit C.A.7.3.6 Fradrag efter SL § 6, litra a. Se også afsnit C.C.2.2.2.5 Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til rejse, reklame og repræsentation om selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag for rejseudgifter efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a.

Der gælder ikke noget loft i et indkomstår over muligheden for en selvstændig erhvervsdrivende for at få fradrag for erhvervsmæssige dokumenterede merudgifter til kost og logi ved indkomstopgørelsen.

Selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag for rejseudgifter skal tages i den personlige indkomst, hvad enten fradraget foretages efter LL § 9 A stk. 8, eller SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.