A.2 Personlig indkomst

De indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 2. Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, jf. PSL (personskatteloven) §§ 4a og 4b. De udgifter, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan tillige fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er bestemt.

Den personlige indkomst omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke skal medregnes i kapitalindkomsten, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1. Personlig indkomst vil først og fremmest omfatte:

1. lønindkomst, honorarer o.lign.,
2. indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3. private og sociale pensionsindtægter,
4. løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er almindeligt indkomstskattepligtige efter PBL (pensionsbeskatningsloven),
5. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn m.v.,
6. kontanthjælp,
7. underholdsbidrag og andre løbende ydelser,
8. uddannelsesstøtte o.lign.,
9. genvundne afskrivninger, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, dog undtaget indkomst fra virksomheder omfattet af PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 10 og 12 samt
10. fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill m.v.

Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst, aktieindkomst eller CFC-indkomst, er ligeledes personlig indkomst.

Selvstændig virksomhed
Indtægt ved selvstændig virksomhed er personlig indkomst. Det er uden betydning, om der foreligger aktiv eller passiv erhvervsvirksomhed. Dog henføres indkomst ved visse passive virksomheder, f.eks. anparter, mindre udlejningsvirksomheder m.v. og udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, som omhandlet i PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 10 og 12, til kapitalindkomst.

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af adgangen til at vælge virksomhedsordningen, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I, eller kapitalafkastordningen, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II, er det kun den del af overskuddet, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige selv, der er personlig indkomst. En del af overskuddet i virksomheden betragtes som kapitalafkast, der beregnes efter særlige regler og medregnes til kapitalindkomsten i det omfang, det overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Den del af overskuddet, der ikke overføres til den erhvervsdrivende, men opspares i virksomheden, beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 25 pct., jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 2, eller foreløbig konjunkturudligningsskat på 25 pct., jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 22b, stk. 2. Først når det opsparede overskud senere udtages af virksomheden, beskattes det med tillæg af den tilhørende virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat som personlig indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den foreløbige virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat i slutskatten.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere afgrænsede udgifter, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1-12. Sædvanligvis vil det for selvstændige erhvervsdrivende være tale om udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter, vareindkøb og skattemæssige afskrivninger (efter såvel AL (afskrivningsloven) som SL (statsskatteloven)). Fradragsretten omfatter i det hele taget alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter SL (statsskatteloven) § 6 a, jf. dog PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1.