Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Kan man få fradrag for betaling af en løbende ydelse?

C.A.4.1.3 Fradrag for løbende ydelser efter LL § 12 og § 12 B

Der skal skelnes mellem løbende ydelser fra før den 1. juli 1999 og løbende ydelser fra den 1. juli 1999 eller senere.

Løbende ydelser fra før den 1. juli 1999

Fradrag for udgifter til løbende ydelser, der udredes efter en gensidig bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999, skal som hovedregel fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL (ligningsloven) § 12, stk. 8, men kan i visse tilfælde fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1. Forudsætningen for fradragsret for den løbende ydelse i den personlige indkomst, er

  • at den skattepligtige, som afholder ydelsen, er selvstændig erhvervsdrivende
  • at den afholdte ydelse har karakter af en driftsomkostning.

Der kan fx være tale om fradragsret ved opgørelsen af den personlige indkomst i de tilfælde, hvor den skattepligtige i forbindelse med overtagelse af en virksomhed påtager sig en underholds- eller aftægtsydelse (eventuelt i form af fribolig) over for den tidligere ejer. Der kan også være tale om, at købesummen for en virksomhed helt eller delvis fastsættes til en løbende andel af overskuddet eller omsætningen i en vis årrække. Se LV Erhvervsdrivende 1999, afsnit E.I.2.1.4 om beskatning af løbende ydelser, aftalt før ikrafttræden af LL § 12 B den 1. juli 1999.

Løbende ydelser fra den 1. juli 1999 eller senere

For løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale indgået den 1. juli 1999 eller senere, finder LL § 12 B anvendelse. Se afsnit C.C.6.8 Løbende ydelser. Løbende ydelser eller vederlag ved overdragelse af forpligtelsen til at betale løbende ydelser kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst, i det omfang ydelsen eller vederlaget ikke fragår i saldoen for den kapitaliserede værdi af ydelserne, jf. LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 3. Se LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 5, 7 og 9. Fradragsberettigede ydelser og vederlag efter LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9 fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 15.

Om fradragsberettigede vederlag efter LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 9, 2. pkt. (vederlag for overdragelsen af forpligtelsen til at betale den løbende ydelse) skal fradrages

  • ved opgørelsen af den personlige indkomst eller
  • ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

skal afgøres efter samme principper, som for løbende ydelser, der udredes efter en aftale indgået før den 1. juli 1999.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2019.611.SR

Skatterådet bekræfter, at den løbende ydelse, der er indeholdt i en aftalt "niessbrauch" mellem spørger og spørgers far, ikke er omfattet af LL (ligningsloven) § 12 B, fordi begge aftaleparter på tidspunktet for aftalens indgåelse var bosiddende i Tyskland, jf. LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 10.

Den løbende ydelse skal således behandles efter SL (statsskatteloven) §§ 4 - 6.

Det er Skatterådets opfattelse, at spørger skal indtægtsføre udlejningsvirksomhedens nettooverskud, jf. SL (statsskatteloven) § 4, men modsvarende har spørger fradragsret i den personlige indkomst for den løbende ydelse (nettooverskuddet), jf. SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1 litra a. 

 

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.