Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.A.10.4.2.3.3 Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for fradrag for og beskatning af præmier/bidrag og beskatning, hvis præmierne/bidragene er indbetalt af en arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder:

  • Fradrag for præmie og bidrag
  • Arbejdsgivers betaling af præmie og bidrag til arbejdstagere
  • Arbejdsgivers betaling af præmie og bidrag til medfølgende ægtefælle/samlever
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fradrag for præmie og bidrag

Der er ikke fradragsret eller bortseelsesret i Danmark for indbetalinger til ordninger omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1. Se § 53 A, stk. 2, 1. pkt.

Reglen er bekræftet i SKM2005.523.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at bidrag til tyske livsforsikringer med kapitalpension ikke var fradragsberettiget efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Landsskatteretten mente samtidig ikke, at reglerne var i strid med EU-retten. Afgørelsen er efterfølgende overhalet af national ret, idet lov nr. 1534 af 19. december 2007 har indført fradragsret/bortseelsesret for indbetalinger, hvis den udenlandske ordning er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C eller § 15 D.

Arbejdsgivers betaling af præmie og bidrag til arbejdstager

Når en arbejdsgiver eller en tidligere arbejdsgiver indbetaler præmie/bidrag til en ordning, hvor arbejdstageren er ejer eller pensionsberettiget, og ordningen er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, skal præmien/bidraget medregnes i arbejdstagerens eller den tidligere arbejdstagers skattepligtige indkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 2, 3. pkt.

Arbejdsgivers betaling af præmie og bidrag til medfølgende ægtefælle/samlever

Indbetalinger fra en udsendt medarbejders arbejdsgiver til en pensionsordning for den udsendte medarbejders ægtefælle eller samlever skal medregnes ved opgørelsen af ægtefællens eller samleverens skattepligtige indkomst (og ikke ved opgørelsen af den udsendte medarbejders skattepligtige indkomst). Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 2, 4. pkt.

Reglen er indsat ved lov nr. 170 af 15. marts 2000, men gælder kun, hvis ægtefællen eller samleveren ledsager den udsendte, fordi formålet med bestemmelsen er at kompensere den medfølgende ægtefælle/samlever for nedgang i pensionsanciennitet under udsendelsen.

Betingelser for ægtefælleordningen

Se om betingelserne i afsnit C.A.10.2.1.3.1.3 Pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere om pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbeder under punkterne

  • Betingelser
  • Personer omfattet af reglen.

Reglerne anvendes ikke, hvis det er den udsendte medarbejders ægtefælle selv eller ægtefællens nuværende eller tidligere arbejdsgiver, der indbetaler præmier eller bidrag til ægtefællens arbejdsgiveradministrerede pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2005.523.LSR

En persons tyske kapitalpensionsordninger var oprettet, inden hun blev skattepligtig til Danmark. Ordningerne var derfor omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A eller § 53 B, og der var defor ikke fradrag for de indbetalte bidrag i indkomstårene 2000 og 2001.

Den manglende fradragsret blev begrundet i hensynet til sammenhængen i det danske beskatningssystem, jf. Bachmann-dommen i TfS 1992, 327, og i, at EF-domstolen ved efterfølgende afgørelser ikke har taget afstand fra principperne i Bachmann-dommen, jf. bl.a. SU 2002.367, TfS 2002.1000 og TfS 2003.681.

Afgørelsen er efterfølgende overhalet af national ret, idet lov nr. 1534 af 19. december 2007, har indført fradragsret/bortseelsesret, hvis den udenlandske ordning er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C eller § 15 D.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.