Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af modregning hos umyndige.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Umyndiges gældsforpligtelser
• Hvornår kan det være relevant at inddrive hos umyndige?
• Modregning.

Definition

Ved umyndige forstås unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, samt voksne, der er frataget den retlige handleevne.

Umyndiges gældsforpligtelser

Umyndige kan ikke stifte gæld, fx i form af lån eller kreditkøb. Derimod er der intet i vejen for, at umyndige kan pådrage sig gældsforpligtelser. Det almindelige erstatningsansvar for skadegørende handlinger eller undladelser gælder nemlig også for umyndige. Umyndige kan derfor hæfte for et erstatningsansvar. Efter retspraksis kan erstatningsansvar dog ikke pålægges børn på under ca. 4 år.

Personer over den kriminelle lavalder (15 år) kan endvidere ifalde strafansvar, der kan udmøntes i en bøde, som den pågældende hæfter for. I retspraksis er det endvidere fastslået, at personer under 18 år hæfter for bl.a. kontrolafgifter i S-tog og busser.

Hvornår kan det være relevant at inddrive hos umyndige?

Spørgsmålet om inddrivelse kan fx være relevant ved inddrivelse af kontrolafgifter hos mindreårige gratister i S-tog eller busser eller ved inddrivelse hos mindreårige, som har modtaget en bøde for en strafferetlig forseelse, fx overtrædelse af færdselsloven.

Modregning

►Det er især i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende skat, at modregning hos umyndige kan komme på tale.

Umyndige råder selv over, hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor. Se værgemålsloven § 42, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Det fremgår af kildeskattelovens § 62, stk. 3, at inden der sker tilbagebetaling af en overskydende skat modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Der kan foretages modregning også for umyndige/mindreårige under 15 år.

Der kan herudover generelt ske modregning, også over for umyndige/mindreårige under 15 år.

Kommunikation

I henhold til instruks om Skatteforvaltningens kommunikation med mindreårige, det vil sige personer under 18 år gælder der følgende retningslinjer:

Skatteforvaltningens kommunikation med mindreårige fra 0 år til og med 14 år

Udgangspunktet er, at et barn under 15 år ikke er partshabil, og derfor skal Skatteforvaltningen ikke kommunikere med den mindreårige. Den mindreårige kan være part på samme måde som myndige, men en mindreårigs partsbeføjelser skal som udgangspunkt udøves af den eller dem, som har forældremyndigheden. Kommunikationen skal derfor ske til forældremyndighedsindehavere, der er legale repræsentanter for den mindreårige.

Forældremyndighedsindehaveren har efter forældreansvarsloven adgang til at varetage barnets interesser og behov som legal partsrepræsentant. I tilfælde hvor forældremyndighedsindehaverne ikke bor sammen, skal kommunikationen ske til begge forældremyndighedsindehavere. Det gælder også, selvom der modtages en henvendelse fra den ene forældremyndighedsindehaver. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med en høring.

I tilfælde hvor den mindreårige selv henvender sig til Skatteforvaltningen, skal efterfølgende kommunikation ske både til den mindreårige og til begge forældremyndighedsindehavere. Det vurderes i denne situation, at den mindreårige har en fornøden modenhed til selv at varetage sine interesser. Dette gælder både ved skriftlig og ved mundtlig kommunikation. Kommunikation med den mindreårige skal ske på en måde, så den mindreårige forstår, hvad sagen handler om, således at den mindreårige mødes i øjenhøjde.

I andre tilfælde bør det konkret vurderes, om den mindreårige er partshabil. Det vil sige, at det vurderes, om den mindreårige har den fornødne modenhed og forståelse til at varetage sine egne interesser.

Skatteforvaltningens kommunikation med mindreårige fra 15 år til 18 år

Udgangspunktet er, at personer mellem 15 år og 18 år er partshabile, men at det ikke ændrer ved forældremyndighedsindehaveres status som legale repræsentanter for den mindreårige.

I tilfælde hvor den mindreårige selv henvender sig til Skatteforvaltningen, skal efterfølgende kommunikation ske både til den mindreårige og til forældremyndighedsindehaverne. Kommunikation med den mindreårige skal ske på en måde, så den mindreårige forstår, hvad sagen handler om, således at den mindreårige mødes i øjenhøjde.

I tilfælde hvor en af forældremyndighedsindehaverne henvender sig til Skatteforvaltningen på vegne af den mindreårige, skal efterfølgende kommunikation ske både til den mindreårige og til begge forældremyndighedsindehavere. Bor forældremyndighedsindehaverne ikke sammen, skal kommunikation ske til begge forældremyndighedsindehavere.◄