Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

A.C.3.3.1 Pligt til at vejlede om beskikkelse af forsvarer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag. Se BEK nr. 960 af 12. oktober 2005.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelser
  • Hvornår skal vejledningen gives?
  • Personer omfattet af reglen.

Regel

I sager om strafansvar mod en person/skatteyder/borger skal Skattestyrelsen give vejledning om sigtedes adgang til at begære en forsvarer beskikket. Se BEK § 2.

Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde oplysning om

  • den beskikkede forsvarers beføjelser. Se BEK § 3, stk. 1.
  • at borgeren, hvis denne findes skyldig, har pligt til at erstatte det offentlige sagens omkostninger. Se BEK § 3, stk. 2.
  • at borgeren i forbindelse med vedtagelse af et bødeforelæg også kan indgå forlig om forsvarerens vederlag. Se BEK § 3, stk. 3.

Bemærk

►Lov om visse spil, lotterier og væddemål og lov om gevinstgivende spilleautomater er ophævet og erstattet af bekendtgørelse af lov om spil, jf. LBK nr. 1303 af 04. september 2020, hvorefter § 59 indeholder straffebestemmelser.◄

Vejledning om forsvarerbeskikkelse skal gives i alle straffesager vedrørende ansatte i Skatteforvaltningen. Se afsnit A.C.3.3.3 Begæring om beskikkelse af en forsvarer vedrørende situationer, hvor Skattestyrelsen bør sikre beskikkelse af en forsvarer.

Undtagelser

Vejledning skal ikke gives ved straffesager efter:

  • toldlovgivningen,
  • straffesager efter § 10 i lov om visse spil, lotterier og væddemål og
  • straffesager efter lov om gevinstgivende spilleautomater, som ikke indebærer afgiftsunddragelse. Se BEK § 1, stk. 2.

Bemærk

Vejledning kan undlades, når sagen alene vil kunne medføre en bøde på ikke over 1.500 kr. Se BEK § 1, stk. 3.

Se også

Se også afsnit A.C.3.3.6 Forsvarerens vederlag og det offentliges regreskrav om betingelser for statens regreskrav, og i afsnit A.C.3.3.7 Forlig om vederlag om mulighederne for forlig om forsvarerens vederlag.

Hvornår skal vejledningen gives?

Skriftlig vejledning om forsvarerbistand sendes ud sammen med det brev, hvori den pågældende sigtes. I sager, hvor der gennemføres et møde, hvor den sigtede kan afgive forklaring, gentages vejledningen mundtligt ved indledningen til mødet.

Bemærk

Forsvarervejledningen skal gives til borgeren i forbindelse med, at Skattestyrelsen sigter pågældende. Sigtelser og vejledning om forsvarerbeskikkelse foretages alene af medarbejderne i Skattestyrelsens straffesagsenheder.

Personer omfattet af reglen

Det er borgeren, der har ret til vejledning om forsvarerbeskikkelse. Med begrebet borger menes der alene fysiske personer. Se også betingelser for beskikkelse af en forsvarer, afsnit A.C.3.3.2 Betingelser for beskikkelse af en forsvarer.

Bemærk

Et møde, hvor den sigtede afgiver forklaring, kan gennemføres, uden at forsvareren er til stede, selv om sigtede ønsker en forsvarer beskikket. Se BEK § 4.

Det forudsætter, at sigtede udtrykkeligt samtykker til det, og at omstændighederne ikke taler imod, at mødet gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse. Det, der taler for, at forsvareren er til stede, er fx, hvis der er grund til en særlig beskyttelse af sigtede, eller hvor Skattestyrelsen har en selvstændig interesse i, at sigtede har støtte af en beskikket forsvarer. Se afsnit A.C.3.3.2 Betingelser for beskikkelse af en forsvarer om betingelser for at beskikke en forsvarer.

Det skal fremgå af sagen, at den sigtede har givet samtykke til, at mødet gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse. Se BEK § 4.

Hvis der afholdes møde, skal den beskikkede forsvarer indkaldes sammen med den sigtede. Se afsnit A.C.3.4.7 om møde i en straffesag.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.