A.A.13.1 Lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse
Indhold
Dette afsnit handler om lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningsloven (SFL (skatteforvaltningsloven)).
Regel
Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer kan få godtgjort omkostninger til sagkyndig bistand mv. i forbindelse med klagesager over skatter, told og afgifter. Reglerne findes i skatteforvaltningslovens (SFL (skatteforvaltningsloven)) kapitel 19. Se lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022.
Særligt om ikrafttræden af regler om ejendomsvurdering
Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev reglerne om behandling af klager om ejendomsvurdering ændret. Reglerne om behandling af klager over afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger blev også ændret, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 fik tilføjet en bestemmelse om, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til behandling af anmodninger om genoptagelse af vurderingssager, der afgøres af Skatteankestyrelsen.
Ændringerne skulle være trådt i kraft 1. januar 2019, men ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 blev ikrafttræden udskudt til 1. januar 2020.
Ved lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev ikrafttræden udskudt til 1. januar 2021.
Ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 blev datoen for ikrafttræden af dele af lov nr. 688 af 8. juni 2017 og lov nr. 1125 af 19. november 2019 udskudt til 1. januar 2022.
Bekendtgørelse nr. 2051 af 11. november 2021
I bekendtgørelsen er der fastsat regler om de oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, som skal indsendes sammen med en ansøgning. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 58 og er trådt i kraft den 1. januar 2022.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil