A.B.1.3.4.2 Indberetning til eKapital
Definition
eKapital er Skatteforvaltningens system for indberetning efter skatteindberetningsloven af hovedparten af de indkomster og fradrag samt formueaktiver og -passiver, der ikke skal indberettes til eIndkomst. Det drejer sig bl.a. om pensionsordninger, renteindtægter af indskud, renteudgifter af lån, beholdning og afkast af finansielle aktiver samt oplysninger til brug for fradrag i den personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag.
Indkomster og fradrag samt formueaktiver og -passiver m.v., der skal indberettes til eKapital
Følgende indkomster og fradrag samt formueaktiver og -passiver m.v., som reguleret i de nedenfor nævnte bestemmelser i skatteindberetningsloven, skal indberettes til eKapital:
-
SIL § 11 a: konti omfattet af aktiesparekontoloven.
-
SIL §12: renter og andet afkast til kontohavere og rentenydere.
-
SIL §13: renter, løbende provisioner, reservefonds- og administrationsbidrag m.v. vedrørende lån m.v.
-
SIL § 14: pantebreve med pant i fast ejendom.
-
SIL §15: kvartårlige indberetninger vedrørende tilskrivning af renter m.v.
-
SIL § 15 a: pengeinstitutter m.v. vedrørende gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut.
-
SIL §16 og § 17: aktier m.v. i depot til forvaltning.
-
SIL §18: renter og andet afkast vedrørende obligationer, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C og i kontoførende investeringsforeninger.
-
SIL § 19: erhvervelse og afståelse af obligationer, konvertible obligationer, aktier m.v. og terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
- SIL § 19 a: Finansielle virksomheders betaling af skattepligtige beløb til kunder som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende.
-
SIL § 26: gaver og løbende ydelser, der modtages af almenvelgørende og almennyttige foreninger, stiftelser og institutioner m.v.
-
SIL §30: udlodning fra andelsforeninger til eksisterende eller ophørte andelshavere.
-
SIL §31: kontingenter til faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13.
-
SIL § 32: indbetalinger til arbejdsløshedskasser.
-
SIL § 42: anpartsvirksomhed med fælles regnskab efter ligningslovens § 29.
- Indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af SIL §§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 og
-
Frivillig indberetning efter SIL § 20 om formidlere af handler med værdipapirer, som efter aftale med overdrager eller erhverver indberetter.
Se SIL § 48, stk. 1, sammenholdt med hvad, der skal indberettes efter indkomstregisterloven.
Se tillige SIB § 1.
Digital indberetning til eKapital
Indberetning til eKapital skal som hovedregel ske digitalt efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.
Der henvises i det hele til den elektroniske vejledning om eKapital, der kan findes på skat.dk/Virksomhed/eKapital.
Se SIB § 1, stk. 2.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil