C.A.5.15.6 Undtagelse 5: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder
Sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsforsikringer kan ikke være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Sundhedsydelser, som ikke gives i form af en forsikring og ikke er en decideret behandling, kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Dvs. at disse sundhedsydelser kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder og andre mindre personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.200 kr. pr. år. i 2021 (1.200 kr. i 2020). Hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.200 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt.
Eksempler på sundhedsydelser, der kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder:
- Massage, der ikke gives som behandling.
- Adgang til fitnesscenter.
- Adgang til svømmehal.
- Motionsløb
- Motionsapp
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKM2020.556.SR | En arbejdsgiver ønskede, at tilbyde sine medarbejdere et trivselstjek gennem spørger. Trivselstjekket bestod af to pakker. Pakke 1 bestod af et digitalt trivselstjek og en opfølgende screeningssamtale. Det digitale trivselstjek blev foretaget i en app, mens den opfølgende screeningssamtale blev foretaget af en af spørgers konsulenter på arbejdspladsen. Pakke 1 kostede 400 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder. Det digitale trivselstjek kunne benyttes uden beregning i spørgers app, der kunne hentes gratis i App Store. Skatterådet bekræftede, at pakke 1 var skattefri for medarbejderne, da den var omfattet af personaleplejefritagelsen. Pakke 1 var dog ikke omfattet personaleplejefritagelsen, hvis screeningssamtalen blev afholdt andre steder end på arbejdspladsen. Hvis screeningssamtalen i pakke 1 viste konkrete tegn på mistrivsel, blev medarbejderne tilbudt pakke 2. Pakke 2 bestod af to ekstra samtaler, der kunne foregå andre steder end på arbejdspladsen. Pakke 2 kostede 200 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder. Skatterådet bekræftede, at pakke 2 var skattepligtig for de medarbejdere, der gjorde brug af tilbuddet, (SL (statsskatteloven) § 4). Den kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt.). Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at pakke 2 ikke var en egentlig sundhedsbehandling, da der ikke blev ydet terapi under samtalerne. Samtalerne skulle alene give viden om grunden til mistrivslen, hvordan det kunne løses, samt være "hjælp til selvhjælp". | |
SKM2014.251.SR | Arbejdsgiverbetalt adgang for medarbejdere til et online baseret motionsfællesskab var ikke generelt skattefri eller omfattet af bundgrænsen for goder stillet til rådighed hovedsagligt af erhvervsmæssige grunde. Medarbejderne skulle beskattes beskattes af godet, hvis det sammen med andre mindre personalegoder oversteg et beløb på 1.100 kr. i 2014.
Det havde ingen betydning, om alle medarbejdere fik godet tilbudt. | |
SKM2012.300.SR | Medarbejderne ved et bosted for hjemløse ville blive skattepligtige af et fitnesskort, som de kunne få betalt af deres arbejdsgiver A, og som de ville få for at kunne tage til fitness med de hjemløse. Fitnesskortet var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Skatterådet lagde vægt på, at de ansatte fik et abonnement til et fitnesscenter uden egenbetaling herfor, som også kunne benyttes privat til træning på andre tidspunkter, end når de skulle træne sammen med de hjemløse. Da udgiften til fitnesskortet ikke var under 1000 kr., kunne fitnesskortet heller ikke være skattefrit efter bagatelgrænsen for mindre personalegoder. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil