Hvornår er man part i en sag? Er en ægtefælle part i en skattesag? Er man part i en sag, hvis man er gavemodtager? Er en rådgiver part i en sag om omkostningsgodtgørelse?
A.A.7.2 Partsbegrebet
Indhold
Dette afsnit handler om begrebet "part".
Afsnittet indeholder:
- Definition af part
- Hvem er part8
- Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.
Definition af part
En part er enhver, som har en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 2.
Det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb. Se pkt. 49 - 55 i Vejledning om forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986.
Hvem er part
Den person, som en afgørelse direkte retter sig til, er altid part i sagen.
Derudover kan en part fx være en ægtefælle, en part i en overdragelsesaftale eller en gavemodtager. Se bemærkningerne til de tidligere bestemmelser i SFL §§ 36, 38 og 40 i LFF 110 af 24. februar 2005. Der skal dog i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering.
De få fortolkningsbidrag i forarbejderne har betydet, at det er praksis, der har afgrænset kredsen af parter.
En person, som kun bliver indirekte berørt af afgørelsen, er ikke part.
En juridisk person, som fx et aktieselskab, kan være adressat for en afgørelse. I så fald er den juridiske person part i afgørelsessagen. Den juridiske persons partbeføjelser udøves af de personer, der har fuldmagt til at handle på vegne af den juridiske person.
Fysiske personer, herunder fx nuværende eller tidligere medlemmer af ejerkredsen eller ledelsen i et selskab, kan efter omstændighederne have selvstændig partsstatus i selskabets sag. Om det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering af, om de pågældende har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagens udfald. Det vil være undtagelsen, at medlemmer af ejerkredsen har en så væsentlig og direkte interesse i sagens udfald, at de kan betragtes som parter. Det samme gælder for medlemmer af selskabets ledelse. Se Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide, overblik # 3.
Eksempler, hvor der er partsstatus
I gavesager er både gavegiver og gavemodtager part, da begge hæfter for betalingen af gaveafgiften. Se BAL (boafgiftsloven) § 30, stk. 1.
I overdragelsessager kan både køber og sælger være part. Se AL (afskrivningsloven) § 45 og EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4.
Ægtefæller er klageberettiget part vedrørende ægtefællens eller den forhenværende ægtefælles skatteansættelser for indkomstår, hvori de var samlevende i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 4. På grund af sambeskatningen, har ægtefæller en direkte økonomisk interesse i hinandens skatteansættelser. I SKM2017.319.BR fandt Retten, at efter skilsmisse og dermed ophør af sambeskatning var den tidligere ægtefælles skatteforhold ikke relevante for borgeren, og borgeren var derfor ikke part i den tidligere ægtefællens skattesager.
Ægtefæller er til gengæld ikke part i og dermed klageberettiget i den anden ægtefælles afgørelser vedrørende afgifter eller ejendomsvurdering, da de ikke har en direkte økonomisk interesse i afgørelsen.
En ejer af en ejendom er klageberettiget part vedrørende ejendommens vurdering. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 2. Sælgeren af ejendommen er også klageberettiget, hvis sælger fortsat hæfter for ejendommens skatter. En kommune er klageberettiget, hvis kommunen efter planlovens § 47 kan forpligtes til at overtage ejendommen. Se bemærkningerne til § 38 i LFF 110 af 24. februar 2005.
Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus. Der blev henset til, at udfaldet af pensionsservicesselskabets klagesag ved Landsskatteretten havde en umiddelbar betydning for selskabet, idet enhver nettotilbagebetaling fra ToldSkat skulle videregives til bl.a. selskabet. Se SKM2011.323.LSR, dog modsat resultat i SKM2011.160.LSR og SKM2019.602.LSR, hvor der ikke er partsstatus.
Efter Skatteforvaltningens opfattelse, er det i omstruktureringssager selskabet, som er part, da det er selskabet som laver omstruktureringen. Aktionærerne er ikke part i selskabets omstruktureringssag, da aktionærernes interesse i sagen alene er indirekte.
En kommanditist er kun part i sin egen sag, men ikke part i de andre kommanditisters sager, uanset ændringen vedrører et punkt, som er fælles for dem alle.
Hvis borgeren er død, er det dødsboet, som er part, ikke arvingerne. Arvingen er ikke part og dermed ikke klageberettiget, da arvingen kun berøres indirekte af værdiansættelserne. Se FOB 03.345. Dog kan afdødes ægtefælle - efter de almindelige regler herom - klage over afdødes skatteansættelser for de år, hvori de var samlevende.
I konkursboer, er det boet, som er klageberettiget part vedrørende afgørelser for indkomstår forud for konkursåret. For fysiske personer er boet ikke klageberettiget for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, da indkomstårets skattekrav ikke kan anmeldes i konkursboet. Se KL § 29 og TfS 1987.578.HR.
I omkostningsgodtgørelsessager, hvor kravet overdrages til rådgiveren, har rådgiveren partsstatus i omkostningsgodtgørelsessagen (ikke i den underliggende skattesag), såfremt rådgiveren gyldigt har fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse. Se FOB2015.61 hvor Ombudsmanden udtalte, at rådgiveren kunne anses som part, hvis kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til rådgiveren. Overdragelsen var i den konkrete situation ikke gyldig, da det var klientens konkursbo og ikke klienten selv (som var den eneste, der kunne råde over kravet), der havde overdraget kravet til rådgiveren.
Eksempler, hvor der ikke er partsstatus
Selskaber, som er ophørt ved likvidation og konkurs mv., hvor konkursbehandlingen er afsluttet, har ikke retsevne, og har ikke partsstatus, medmindre selskabet reasummeres ved skifteretten (i København, Sø - og Handelsrettens skifteafdeling).
Byretten fastslog, at et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, ikke var klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte økonomisk interesse som krævet i den dagældende SFL § 40, stk. 1, (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 2) var administrationsselskabet ikke klageberettiget. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser. Se SKM2014.856.BR.
En virksomhed (overdrageren) havde overdraget et krav på overskydende skat til en anden virksomhed (transporthaveren). SKAT havde i forbindelse med noteringen af transporterne taget forbehold for, at der eventuelt ville blive foretaget modregning af skattekrav og øvrige statskrav samt krav, der måtte være berettiget i henhold til dansk rets almindelige regler for modregning. SKAT foretog modregning af kravet over for overdrageren, og spørgsmålet var, om transporthaveren havde partsstatus i modregningssagen (og dermed var klageberettiget). Landsskatteretten anførte, at selvom virksomheden havde en økonomisk interesse, var det ikke en så direkte retlig interesse, at transporthaveren var klageberettiget efter dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 40, stk. 1. Se SKM2013.475.LSR. Se tillige SKM2011.160LSR hvor et selskab (transporthaveren), havde fået overdraget kravet på tilbagebetaling af moms fra et andet selskab (overdrageren). Da SKAT traf den påklagede afgørelse, var det uafklaret, om overdrageren havde et krav på tilbagebetaling. Derudover havde SKAT ved noteringen af transporten meddelt, at fyldestgørelse af det anmeldte krav først ville ske efter fradrag af eventuelle krav på personlig skat/moms og efter modregning af øvrige statskrav. Transporthaveren havde ikke partsstatus i SKATs afgørelse i overdragerens sag om tilbagebetaling af moms. Se modsat SKM2011.323.LSR, hvor transporthaveren havde partsstatus, da et selskab havde fået overdraget kravet på tilbagebetaling af for meget betalt moms. Se også FOB 2015.61, hvor ombudsmanden udtalte, at i de situationer hvor en rådgiver havde fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse, er rådgiveren part i omkostningsgodtgørelsessagen.
En forening, der havde købt en del af en ejendom, og der i henhold til aftale med sælgeren skulle foretages delvis refusion af udgifterne til skatter og afgifter vedrørende ejendommen, kunne alene anses at have en indirekte og økonomisk interesse i ejendomsvurderingen. Foreningen var derfor ikke klageberettiget og kunne ikke anmode om genoptagelse af vurderingen. Se SKM2019.218.LSR.
Byretten fandt, at ejerne af de sagsøgte holdingselskaber ikke havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i udfaldet af Landsskatteretssagen. Endvidere blev det lagt til grund, at de heller ikke havde en afledt interesse af en sådan intensitet, at det kunne begrunde partsstatus. Retten bemærkede i den forbindelse, at de ikke var afskåret fra at anfægte rigtigheden af Landsskatterettens kendelse under en eventuel erstatningssag. Se SKM2013.404.BR.
Landsretten slog i en sag om aktindsigt fast, at sagsøgeren ikke var part i forvaltningslovens forstand, og han kunne derfor ikke få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Sagsøgeren, der gennem en årrække havde drevet advokatvirksomhed i personlig regi, blev i 2014 taget under konkursbehandling. Konkursboet blev afsluttet i 2015, og i den forbindelse udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt. Sagsøgeren anmodede om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar. Retten fandt, at sagsøgeren hverken var adressat for SKATs afgørelse, og heller ikke på anden måde havde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse, der kunne føre til, at sagsøgeren måtte anses for part i forvaltningslovens forstand. Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgeren havde en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kunne begrunde partsstatus. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgers ønske om at kontrollere SKATs afgørelse ikke kunne medføre partsstatus samt det faktum, at udbetalingen af det negative momstilsvar alene ville have positiv betydning for boet og sagsøger. Se SKM2018.131.VLR.
Landsskatteretten fandt, at en kreditor i et konkursbo, som ønskede at videreføre en sag i Landsskatteretten, som konkursboet havde opgivet, ikke kunne anses for part i sagen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2 og SKM2017.590.LSR.
Et selskabs interesse i et andet selskabs momssag om tilbagebetaling af moms anses for afledet og indirekte og ikke så væsentlig, at der kunne begrundes partsstatus. Selskabet havde i henhold til forligsaftale modtaget transport for et større beløb i det andet selskabs krav på transport. Se SKM2011.160.LSR.
Ligeledes var et selskabs interesse i SKATs afgørelse om moms af ydelser leveret af selskabets samarbejdspartner ikke tilstrækkelig væsentlig, direkte og individuel til at give selskabet partsstatus i sagen. Selskabet havde påtaget sig at friholde samarbejdspartneren for momskravet. Se SKM2019.602.LSR.
Bilforhandlernes brancheforening ønskede aktindsigt i mindstebeskatningspriser. Landsskatteretten fandt, at bilforhandlerne ikke er part i de sager, hvor bilimportørerne foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. Bilforhandlerne er part i deres individuelle registreringsafgiftssager. Se SKM2010.540.LSR og afsnit A.A.6.2.2.2.2 Personkreds omfattet af forvaltningslovens regler om aktindsigt.
En direktør for et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget part vedrørende selskabets skatteansættelse. Se SKM2008.166.ØLR og tilsvarende SKM2011.449.LSR.
En aktionær havde ikke en individuel og direkte interesse i udfaldet af sager om skatteansættelse og skatteopkrævning for et selskab i likvidation. Se EDP nr. 2005.621.
En lønmodtager er ikke part i arbejdsgiverens sag, uanset om sagen får virkning for lønmodtagerens skatteansættelse, da lønmodtageren kan påklage ændringen af sin egen skatteansættelse. Ligeledes er arbejdsgiveren ikke part i lønmodtagerens skattesag, da arbejdsgivers interesse er indirekte og afledet. Se SKM2008.87.LSR.
En lejer i en udlejningsejendom med flere lejemål er ikke klageberettiget part vedrørende ejendommens vurdering, selvom ejendomsskatten overvæltes på huslejen, da lejers interesse alene er indirekte. Se bemærkningerne til § 38 i LFF 110 af 24. februar 2005. I modsætning hertil, kan en lejer, som er eneste lejer i en erhvervsejendom og som afholder alle skatter og afgifter på ejendommen, have en så væsentlig direkte retlig interesse i ejendommens vurdering, at han er part i relation til ejendomsvurderingen og dermed klageberettiget. Se SKM2006.461.LSR. Se dog også SKM2017.221.LSR
Et selskab, der ejede kapitalandele i et selskab, som var lejer i den pågældende ejendom, var ikke en klageberettiget part vedrørende SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne. Se SKM2018.550.LSR.
En anmelder er ikke part i den sag, som Skatteforvaltningen rejser på baggrund af anmeldelsen, da anmelder ikke har nogen væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen.
Betalingsstandsningsboer, tvangsakkordboer og gældssaneringsboer er ikke egentlige boer og er derfor ikke klageberettigede parter. Den juridiske eller fysiske person kan fortsat selv disponere og herunder også klage over en afgørelse. Se KL § 15, § 162 og § 209 modsætningsvist.
Se også afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom, Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom.
Hvad betyder det at være part
Hvorvidt en person er part har betydning i flere relationer, f.eks.:
- Høring. Se A.A.7.4.5 Høring.
- Aktindsigt. Se A.A.6.2 Aktindsigt.
- Begrundelse. Se A.A.7.4.7 Begrundelse.
- Klage. Se A.A.10 Klage og domstolsprøvelse.
Hvis en person er part indtræder der forskellige retsvirkninger, fx skal personen høres, er klageberettiget, har ret til aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt, kan anmode om genoptagelse, og kan komme med partsindlæg, som Skatteforvaltningen skal tage stilling til i begrundelsen af en afgørelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| TfS 1987, 578 HR | Højesteret gav et konkursbo medhold i, at skattekrav forud for konkursåret først er opstået ved indkomstårets udløb, og at kravet derfor ikke kan anmeldes i konkursboet. | |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2018.131.VLR. | Landsretten slog i en sag om aktindsigt fast, at sagsøgeren ikke var part i forvaltningslovens forstand, og han kunne derfor ikke få aktindsigt efter reglerne i FVL. Sagsøgeren, der gennem en årrække havde drevet advokatvirksomhed i personlig regi, blev i 2014 taget under konkursbehandling. Konkursboet blev afsluttet i 2015, og i den forbindelse udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt. Sagsøgeren anmodede om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar. Retten fandt, at sagsøgeren ikke var adressat for SKATs afgørelse og heller ikke på anden måde havde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse, der kunne føre til, at sagsøgeren måtte anses for part i forvaltningslovens forstand. Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgeren havde en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kunne begrunde partsstatus. Endvidere slog landsretten fast, at sagsøgeren i relation til SFL (skatteforvaltningsloven) § 17 anses at være uvedkommende, hvorfor han heller ikke i medfør af offentlighedsloven jf. SFL (skatteforvaltningsloven) havde ret til aktindsigt. | Dommen stadfæster SKM2017.447.BR. |
| SKM2008.881.VLR | Da der ikke var en sag om et konkret køretøj, var klager ikke part i relation til spørgsmålet om, hvorvidt dansk afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer er i strid med EF-Traktaten. | |
| SKM2008.166.ØLR | Direktøren i et selskab, som var gået konkurs, var ikke part i selskabets sag ved Landsskatteretten, uanset Landsskatterettens afgørelse havde betydning i direktørens egen skattesag. | Tilsvarende : SKM2011.449.LSR.
|
| Byretsdomme | ||
| SKM2017.319.BR | Borgeren gjorde gældende, at borgeren havde partsstatus og dermed var klageberettiget i sin tidligere ægtefælles skatteansættelse. Hertil udtalte byretten, at borgeren blev skilt fra sin daværende ægtefælle den 30. juli 2008, og sambeskatningen ophørte denne dato. Efter denne dato havde den tidligere ægtefælles personlige skatteforhold som udgangspunkt ingen relevans for borgeren, og borgeren havde derfor ikke partsstatus i ægtefællens skattesager. Borgeren havde som følge heraf ingen retlig interesse i sin forhenværende ægtefælles skattesag | |
| SKM2014.856.BR | Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser. | Anket. Anken er senere hævet. |
| SKM2013.404.BR
| Byretten fandt, at ejerne af de sagsøgte holdingselskaber ikke, havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i udfaldet af Landsskatteretssagen. | |
| SKM2008.293.BR | Aktionærer i et likvidationsbo, som har indtrådt i retten til et eventuelt skattekrav, er part i relation til klagesagen om skattekravet. | Se også SKM2012.391.BR. |
| SKM2007.545.BR | Sagen drejede sig om modregning. Fordringen var overdraget til klageren. Landsskatteretten fandt, at klageren som erhverver af fordringen var part i klagesagen, da han havde den fornødne retlige interesse i sagen. | |
| Landsskatteretskendelser og afgørelse | ||
| SKM2019.602.LSR | Et selskab havde klaget over SKATs afgørelse om, at administrationsydelser, som var blevet udført af selskabets samarbejdspartner, var momspligtige. Selskabet havde påtaget sig at friholde samarbejdspartneren for momskravet. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke var klageberettiget, da afgørelse ikke havde umiddelbar betydning for selskabet. Selskabet kunne ikke anses for at have en retlig interesse, der kunne anses for tilstrækkelig væsentlig, direkte og individuel. | |
| SKM2019.218.LSR | En forening, der havde købt en del af en ejendom, og der i henhold til aftale med sælgeren skulle foretage delvis refusion af udgifterne til skatter og afgifter vedrørende ejendommen, kunne alene anses at have en indirekte og økonomisk interesse i ejendomsvurderingen. Foreningen var derfor ikke klageberettiget og kunne ikke genoptage om genoptagelse af vurderingen. Landsskatteretten bemærkede, at der kun var købt en del af ejendommen, og at myndighederne ikke havde opkrævet skatte og afgifter mv. hos foreningen opgjort på grundlag af vurderinger for ejendommen. | |
| SKM2018.550.LSR | Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at selskabet havde en væsentlig, direkte, retlig interesse i resultatet af de vurderinger, som SKATs afgørelse handlede om. Den omstændighed, at selskabet ejede kapitalandele i et selskab, der var lejer i ejendommen, kunne alene anses for at kunne medføre en indirekte og økonomisk interesse. Klagen blev derfor afvist, jf. SFL § 35 a, stk. 2, modsætningsvist. |
|
| SKM2017.590.LSR | Landsskatteretten fandt, at en kreditor i et konkursbo, som ønskede at videreføre en sag i Landsskatteretten, som konkursboet havde opgivet, ikke kunne anses for part i sagen. |
|
| SKM2017.221.LSR | Klagen over en afgørelse vedrørende fastsættelse af fradrag for forbedringer blev afvist, idet klageren, der var lejer af ejendommen, ikke ansås for at være klageberettiget. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte, retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Det omstændighed, at selskabet er lejer af en del af ejendommen, og at lejeaftalen mellem selskabet og udlejeren indeholder en bestemmelse om, at såfremt der efter den 1. januar 1997 indtræder stigninger i afgifter til det offentlige (ejendomsskatter, dækningsafgift m.v.) er lejer pligtig til at betale sådanne forhøjelser, kan ikke ændre ved, at selskabets interesse i den afgørelse, der klages over, uanset om selskabet måtte være den eneste lejer i ejendommen, alene kan anses for en indirekte og økonomisk interesse. |
|
| SKM2013.475.LSR | En virksomhed (overdrageren) havde overdraget et krav på overskydende skat til en anden virksomhed (transporthaveren). SKAT havde i forbindelse med noteringen af transporterne taget forbehold for, at der forud for transporterne ville ske modregning af øvrige statskrav samt krav, der måtte være berettiget i henhold til dansk rets almindelige regler for modregning. SKAT foretog modregning af kravet over for overdrageren og spørgsmålet var om transporthaveren havde partstatus i modregningssagen (og dermed klageberettiget). Landsskatteretten anførte, at selvom virksomheden har en økonomisk interesse, var det ikke en så direkte retlig interesse, at transporthaveren var klageberettiget efter dagældende bestemmelse i SFL § 40, stk. 1 (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2.) | Se også SKM2011.160.LSR.
|
| SKM2011.323.LSR | Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus. | |
| SKM2011.160.LSR | Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag måtte anses for afledet og indirekte og ikke så væsentlig, at den kunne begrunde partsstatus. | |
| SKM2010.540.LSR | Landsskatteretten fandt, at bilforhandlerne ikke er part i de sager, hvor bilimportørerne foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. Bilforhandlerne er part i deres individuelle registreringsafgiftssager. | |
| SKM2009.150.LSR | Interessent ikke part i relation til tidligere medinteressents skatte oplysninger til brug for en retssag, da interessen i skatteoplysningerne var indirekte og uvæsentlig. | |
| SKM2009.84.LSR | Klager lod en forhandler indregistrere sin bil i forbindelse med tilflytning til Danmark. Klager var ikke part i sagen vedrørende registreringsafgiften, da alene forhandleren hæftede for registreringsafgiften overfor SKAT, og klagers interesse derfor var indirekte. Da klagers interesse i sagen udelukkende var til brug for et eventuelt erstatningskrav mod forhandleren, var klagers interesse i afgiftssagen ikke væsentlig. | |
| SKM2008.135.LSR | En rådgiver var ikke part i klientens skattesag, uanset et eventuelt erstatningskrav mod rådgiver. Rådgivers interesse var uvæsentlig og indirekte. | Se FOB2008.312 |
| SKM2008.87.LSR | Medarbejderne i et selskab havde fået udbetalt skattefrie godtgørelser, der efterfølgende blev anset for skattepligtige. Selskabet var ikke part og klageberettiget i en medarbejders skattesag, da selskabets interesse var afledet og indirekte. | |
| SKM2007.289.LSR | En hovedaktionær var ikke part i et konkursramt selskabs momssag, da hovedaktionærens interesse var afledet og indirekte. | |
| SKM2006.461.LSR | En lejer, som direkte afholdt alle skatter og afgifter på ejendommen, var part i relation til klage over ejendomsvurderingen. |
Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
| Udtalelse fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| FOB2015.61 | Ombudsmanden udtalte, at det afgørende for om en rådgiver har partsstatus i sin klients omkostningsgodtgørelsessag er om kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til rådgiveren. I den konkrete sag var klienten gået konkurs, og konkursboets kurator underskrev overdragelsen på omkostningsgodtgørelse til rådgiveren. Kravet på omkostningsgodtgørelse indgik dog ikke i konkursboet og det var derfor alene klienten, og ikke konkursboet, der gyldigt kunne overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse. Kravet var derfor ikke gyldigt overdraget til rådgiveren, der ikke var part i omkostningsgodtgørelsessagen. |
|
| FOB2008.312 | En repræsentant i en skattesag var ikke part, uanset en eventuel erstatningssag. Ombudsmanden fandt, at repræsentantens afledede interesse ikke var af en sådan karakter, at repræsentanten var part i skattesagen. | Se SKM2008.135.LSR. |
| EDP2005.621 | Et tidligere bestyrelsesmedlem og aktionær søgte om aktindsigt i to skattesager vedrørende et selskab i likvidation. Ansøgeren ejede desuden 50 % af aktionerne i et andet selskab, der havde bestemmende indflydelse på i selskabets likvidation. Ombudsmanden kritiserede ikke, at ansøgeren ikke ansås som part i sagerne. En aktionær berøres ikke individuelt eller direkte af udfaldet af sager vedrørende selskabet og kan derfor ikke anses for part, og det samme gælder for medlemmer af selskabets ledelse. | Sag nr. 11 i undersøgelsen. |
| FOB03.345 | En arving var ikke part i dødsboets skattesag, da arvingens interesse var indirekte, afledet og ikke væsentlig. | |
| FOB1992.238 | De danske og de tyske skattemyndigheder havde indledt forhandlinger for at undgå dobbeltbeskatning af klageren. Ombudsmanden udtalte, at klageren måtte anses som part i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der skulle ske lempelse af dobbeltbeskatningen og på hvilken måde lempelsen skulle ske. |
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil