G.A.3.1.5.5 Sammenblanding af aktiver
Indhold
Dette afsnit handler om ægtefællernes sammenblanding af aktiver.
Afsnittet indeholder:
- Retningslinjer
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Retningslinjer
Ægtefæller vil ofte i det daglige ikke betragte aktiver som tilhørende den ene eller den anden af dem. Derfor vil aktiver, som et ægtepar anskaffer, af dem selv blive betragtet som anskaffet til og af familien og ikke til den ene eller den anden af ægtefællerne.
I forbindelse med udlægsforretninger kan restanceinddrivelsesmyndigheden udfordres af, at ægtefællerne ikke umiddelbart kan redegøre for, hvem af ægtefællerne der har anskaffet aktiverne, og til hvilken af ægtefællernes bodel aktiverne tilhører.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden skal vurdere ejerforholdet af aktiver, kan følgende retningslinjer danne grundlag for afgørelse af ejerforholdet:
- Ægtefællernes forklaring lægges til grund, men det må tages i betragtning, at ægtefællerne har en fælles interesse i at undgå udlæg.
- Ægtefællerne har bevisbyrden for ejerforholdet, og derfor har begge ægtefæller i denne situation oplysningspligt. Se i den forbindelse fx TfS 1995.11.VLR.
- Der kan kræves dokumentation for ejerforholdet i form af kvittering eller kontrakt på erhvervelsen af aktivet, eventuelt suppleret med oplysninger om ægtefællernes indkomst- og formueforhold til bedømmelse af, om den påståede ejer har haft egne midler til erhvervelsen.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af ægtefællernes forklaringer og dokumentation vurderer, at ejerforholdet ikke er som påstået, kan sagen forelægges for den judicielle foged, hvor ægtefællerne også har bevisbyrden. Det må dog tages i betragtning, at den judicielle foged, som oftest lægger ægtefællernes forklaring til grund, hvis den virker troværdig, hvorfor restanceinddrivelsesmyndigheden må kunne sandsynliggøre, at ejerforholdet er anderledes end anført af ægtefællerne.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden bestrider gyldigheden af en ægtepagt, har restanceinddrivelsesmyndigheden bevisbyrden for, at ægtepagten ikke er gyldig.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretten | ||
TfS 1995.11.VLR | Skattemyndighederne havde foretaget udlæg for mandens skyldige moms i en bil, som tilhørte manden. Denne påstod imidlertid, at udlægget skulle ophæves, da han henviste til, at bilen på udlægstidspunktet tilhørte hans hustru, der havde købt bilen. Landsretten udtalte, at manden og dennes ægtefælle havde været de nærmeste til at sikre sig bevis for, at købesummen var blevet erlagt af ægtefællen. Da der ikke var ført bevis herfor, blev skattemyndighedernes udlæg opretholdt. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at ægtefæller har bevisbyrden for samt oplysningspligt i forbindelse med fastlæggelse af ejerforholdet af aktiver, som søges udlagt af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil