Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

G.A.3.1.5.6 Sameje

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for sameje.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Regelgrundlag
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

Sameje betyder, at flere personer i fællesskab ejer et aktiv.

Regelgrundlag

Sameje kan fx opstå

  • ved aftale,
  • ved arv, eller
  • ved gave.

Domstolene er dog tilbageholdende med at statuere sameje mellem ægtefæller. Hvis det bevismæssigt er klart, hvem af parterne der har erhvervet aktivet, er det derfor sjældent, at domstolene accepterer, at der senere er opstået sameje. Se fx UfR 1994.497.VLR, UfR 1998.162.ØLR og UfR 1998.1237.ØLR, hvor domstolene i alle tre sager afviste at statuere sameje.

Hvis der er tale om et reelt sameje, kan der foretages udlæg i den del af aktivet (bruttoanparten), der tilhører skyldnerægtefællen.

Hvis samejet er en fast ejendom, kan udlægget tinglyses i skyldnerens andel af ejendommen, og der er intet til hinder for, at andelen begæres solgt på tvangsauktion.

Er der derimod tale om sameje vedrørende løsøre, kan der næppe afholdes tvangsauktion over skyldnerens anpart af løsøret, da der ikke kan forventes interesserede købere til kun en del af et løsøreaktiv. I denne situation kan samejet, hvis der ikke kan opnås enighed med skyldnerens medejer

  • opsiges af udlægshaveren, hvis der er mulighed herfor eller
  • opløses ved dom, hvilket dog kræver et sagsanlæg.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

UfR 1998.1237.ØLR

Hustruen købte i 1982 en ejendom, som tjente til familiens bolig. I 1994 blev boligen solgt, og hustruen købte en ny ejendom, som tjente til familiens bolig. Midlerne til udbetalingen på den nye ejendom stammede fra salget af den første ejendom. 

Under en fogedsag mod manden, som var insolvent, fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at statuere, at der var opstået sameje mellem ægtefællerne i relation til den nye ejendom. Retten lagde herved navnlig vægt på, at ejendommen siden erhvervelsen havde tjent som fælles bolig for ægteparret og deres mindreårige barn, at hustruen siden erhvervelsen havde haft indtægt i form af mellemste førtidspension suppleret med en mindre lønindkomst, og at det efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2 påhviler begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold. Uanset mandens betaling i et ikke ubetydeligt omfang af ydelser og udgifter vedrørende ejendommen var der ikke grundlag for at statuere, at der var opstået sameje om ejendommen.

Udlæg i ejendommen for mandens gæld blev derfor nægtet fremme.

UfR 1998.162.ØLR

En begæring om udlæg i en fast ejendom, der ifølge tingbogen tilhørte skyldners ægtefælle, blev afvist, da retten ikke vurderede, at der forelå sameje.

At manden havde bidraget til betalingen af ydelser og udgifter vedrørende ejendommen fandtes ikke at medføre, at der var opstået sameje om ejendommen. I den forbindelse tillagde retten det vægt, at ejendommen i hele perioden havde tjent som fælles bolig for ægtefællerne, at hustruen i denne periode havde haft indtægter, og at det efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2 påhviler begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold.

UfR 1994.497.VLR

Der var tale om en sag, hvor mandens kreditorer ønskede at gøre udlæg i bl.a. en fast ejendom, som tilhørte mandens ægtefælle.

Landsretten statuerede, at der ikke mellem ægtefællerne var opstået sameje om ejendommen i betragtning af den indtægt hustruen gennem årene har haft og efter det oplyste anvendt til betaling af ydelser på ejendommen.  Landsretten fandt dog, at der kunne foretages udlæg i en bil, som var erhvervet i hustruens navn på et tidspunkt, hvor det ikke fandtes dokumenteret, at hustruen har haft midler og indtjening til at kunne erhverve bilen. Der kunne derfor ikke foretages udlæg i nogen del af ejendommen for mandens gæld.


Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.