D.A.16.3.3 Særligt om EU-ordningen
Afsnittet indeholder:
- Hvem kan anvende ordningen?
- Identifikationsmedlemsland
- Omfattede leveringer
- Momssats
- Momsgodtgørelse eller fradrag i den ordinære angivelse
Hvem kan anvende ordningen?
Følgende afgiftspligtige personer kan anvende EU-ordningen:
-
En afgiftspligtig person, der foretager fjernsalg af varer inden for EU,
-
En afgiftspligtig person, der formidler levering af varer i henhold til § 4 c, stk. 2, hvis forsendelsen eller transporten af de leverede varer påbegyndes og afsluttes i det samme medlemsland,
-
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet, og som leverer ydelser til en ikkeafgiftspligtig person.
Se ML (momsloven) § 66 e, stk. 1, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 369b i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.
Identifikationsmedlemsland
Identifikationsmedlemslandet er:
a) Det medlemsland, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis hjemstedet for den økonomiske virksomhed ikke er etableret i EU, det sted, hvor den pågældende har et fast forretningssted.
b) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor en afgiftspligtig person, som ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i EU, men har mere end ét fast forretningssted deri, angiver at ville gøre brug af EU-ordningen.
c) Det medlemsland, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, når en afgiftspligtig person ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i EU og ikke har noget fast forretningssted deri. Hvis der påbegyndes forsendelser eller transporter af varer i mere end ét medlemsland, skal den afgiftspligtige person angive, hvilken af de pågældende medlemslande der er identifikationsmedlemslandet.
Den afgiftspligtige person er bundet af beslutningen om valget af identifikationsmedlemsland truffet i henhold til litra b og litra c, 2. pkt., for det pågældende kalenderår og de 2 efterfølgende kalenderår.
Se ML (momsloven) § 66 d, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, artikel 369a i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.
Omfattede leveringer
Når en afgiftspligtig person har tilsluttet sig EU-ordningen, finder denne anvendelse på alle virksomhedens leveringer af varer og ydelser, der kan omfattes af ordningen. Se ML (momsloven) § 66 e, stk. 3, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, artikel 369b i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995, og artikel 57c, i momsforordningen, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.
Momssats
De leveringer, der er omfattet af EU-ordningen, beskattes med forbrugsmedlemslandets afgiftssats. Se ML (momsloven) § 66 e, stk. 4.
Momsgodtgørelse eller fradrag i den ordinære angivelse
Afgiftspligtige personer, der har et andet EU-land end Danmark som identifikationsmedlemsland, kan få godtgjort købsmoms efter reglerne i § 45, stk. 1, om godtgørelse til virksomheder i andre EU-lande. Har den afgiftspligtige person imidlertid aktiviteter her i landet, som ikke er omfattet af særordningen, og for hvilke der kræves momsregistrering her i landet, skal moms af udgifter i forbindelse med aktiviteterne i særordningen fradrages i momsangivelsen, der skal indgives i forbindelse med denne momsregistrering. Se ML (momsloven) § 66 f, og artikel 369j i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.
Se også
- D.A.4.2.5 om formidling omfattet af ML (momsloven) § 4 c, stk. 2 (platforme mv.)
- D.A.6.1.6.2 om fjernsalg (regler fra 2021)
- D.A.6.2.3.2 om hjemstedet for den økonomiske virksomhed
- D.A.6.2.3.3 om fast forretningssted
- D.A.12.1 om momsgodtgørelse til virksomheder i andre EU-lande.
- D.A.14 om momsregistrering
- D.A.16.3.1.4 om de anvendte definitioner i forbindelse med særordningen.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil