C.C.6.7 Succession ved overdragelse af virksomhed
Indhold
Dette afsnit handler om de skattemæssige konsekvenser ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed og/eller af aktiver med succession.
Afsnittet indeholder:
- Regel (C.C.6.7.1 Regel)
- Succession efter KSL (kildeskatteloven) § 33 C (C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C)
- Succession efter KSL (kildeskatteloven) §§ 26 A og 26 B (C.C.6.7.3 Succession efter KSL §§ 26 A og 26 B).
>Bemærk
Ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 om afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb af fast ejendom i virksomheds- og kapitalafkastordningen er bl.a. KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 5, og 33 C, stk. 5, ændret. Ændringen indebærer i forhold til disse bestemmelser, at det i forbindelse med opgørelsen af den forholdsmæssige værdi af bl.a. et opsparet overskud, der kan overtages af en ny erhverver eller af en ægtefælle, nu er præciseret, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 1 og 2. Dette indebærer, at en forældrelejlighed fortsat indgår i det kapitalafkastgrundlag, der er udgangspunktet for opgørelsen af den nævnte forholdsmæssige del af bl.a. et opsparet overskud, der kan overtages.
Skatteministeren har d. 22. december 2020 fremsat lovforslag nr. L 133, hvori kildeskattelovens §§ 25 A, stk. 1, 26 A, stk. 5, og 33 C, stk. 5, samt dødsboskattelovens § 39, stk. 2, foreslås ændret. Såfremt lovforslaget bliver vedtaget, som fremsat, vil det ved overdragelse af en del af en virksomheden eller driften mellem ægtefæller af en virksomhed i virksomhedsordningen eller ved overdragelse af en del af en virksomhed i virksomhedsordningen til børn mv. eller ved udlæg af en del af en virksomhed, hvor afdøde har anvendt virksomhedsordningen, ændre beregningen af den forholdsmæssige del af et opsparet overskud m.m., der kan videreføres eller overtages af pågældende erhverver. Det er foreslået, at loven får virkning for overtagelser, der sker den 22. december 2020 eller senere.<
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil